Sida 2 av 4

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 11 april 2020, 21:07
av Mio Nielsen
Så kommer jeg til det sidste punkt. En meget menneskelig følelse, der må formodes at have spillet en rolle: Nemlig den art irritation som opstår af jalousi.
Af alle videnskaber - af alle erhverv - er arkæologien nok den, der kommer nærmest til begrebet "skattejagt". Så jeg formoder at nogle få arkæologer, der aldrig har fundet en skat i jorden, kan blive irriterede og gnavne, når en helt udenforstående, en person der er uden forudsætninger og uddannelse, finder en skat.
Men normalt har de danske arkæologer en fordel i denne situation. Er finderen en ærlig person, så kommer skatten i arkæologernes forvaring. Og er finderen uærlig eller egoistisk, så hører arkæologen aldrig om det. Det er altså ikke så tit at danske museumsfolk, med måbende irritation, må se til, mens andre lægger danske guldsager fra fortiden ned i egne skuffer.
Jeg går ud fra at en sådan irritation har rejst sig hos nogle enkelte danske museumsfolk, da de hørte om Haraldsguldet. Andre følelser har spillet en større rolle tror jeg, men jalousien og irritationen er den variable faktor, der kan få ligningen til at gå op.

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 16 april 2020, 11:39
av Mio Nielsen
Ser vi nu systematisk på de opremsede fejlkilder, så er der tre arter af fejl, nemlig den geografiske forvridning (nationale hensyn), den tidsmæssige forvridning (modestrømninger) og den menneskelige forvridning (egoisme, jalousi).
Når videnskaben tager fejl, har det sikkert ofte årsager af alle tre arter, men i den affære vi her har taget under luppen, er det vist kun nummer et og tre der spiller ind.

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 18 april 2020, 16:50
av Mio Nielsen
Men Videnskaben og dens teori og logik påvirkes vel også af tidens ideologier og religioner?
Selvfølgelig! Og endda i høj grad. Men denne påvirkning forekommer mig ikke en forvridning eller en distortion, sådan som med de forstyrrende faktorer. Videnskaben er af samme slægt som ideologierne, og den nedstammer fra religionen. Humanismen og de sociale bevægelser er dens søskende. Dens påvirkning fra disse bevægelser er derfor integreret i dens dannelse. Et sine qua non.

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 24 april 2020, 21:26
av Mio Nielsen
Mio Nielsen skrev:
3 april 2020, 13:30
Og en anden forstyrrende faktor er naturligvis den menneskelige egoisme: Når en ellers hæderlig videnskabsmand har investeret sine private midler i et foretagende, så er han desværre hyppigt uden skrupler med hensyn til at sabotere den forskning der kunne afsløre foretagendet som humbug.
Men hvordan kan en arkæolog eller historiker investere sine private midler i et foretagende?
Det foregår derved, at man satser på et af de konkurrerende narrativer. Hvis f. eks. en kendt historiker har kautioneret for den fremstilling af kristendommens indførelse der fremhæver at Poppos jærnbyrd er en metode man virkeligt anvendte, og at den har haft en afgørende effekt... så vil denne person modarbejde forskning, der baserer sig på nye fund for at fremstille religionsskiftet som et voldeligt drama der involverer store dele af befolkningen.

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 2 maj 2020, 10:52
av Mio Nielsen
Jeg har i nogle tidligere indlæg på en anden tråd i dette forum givet udtryk for, at den danske skepsis overfor guldplaketten også er et almindeligt studeprangerfif: Køber skal kritisere og nedrakke, ligesåvel som sælger skal fremhæve kvaliteten og varens unikke karakter.
Den forklaring ligger jo i det almene, og jeg har derfor ikke medtaget den i denne tråd om specifik videnskabelig objektivitet. Men jeg tror stadig, at den har spillet en rolle for den danske holdning til Haraldsguldet.

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 11 maj 2020, 14:42
av Mio Nielsen
Jeg har hidtil udelukkende behandlet de faktorer der forringer videnskabens objektivitet og neutralitet. Men videnskabens ideale tilstand... har jeg ikke beskrevet, skønt emnet egentlig var denne.
Grunden til dette forhold, er, at jeg havde alle de negative, destruktive faktorer for øje, da jeg startede denne tråd. Men videnskabens rene og ubesmittede tilstand - den skal jeg tænke længe over, før jeg kan sige noget om den. Men det er ikke lysten, der mangler...

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 15 maj 2020, 13:27
av Mio Nielsen
Videnskaben skal være objektiv og derfor skal den velsagtens bekæmpe alle tendenser der forstyrrer denne objektivitet i menneskenes tankegang!
Virkelig alle?
Ved eftertanke opdager jeg, at videnskaben i virkeligheden lader både den geografiske og den modemæssige forvrængning uantastede. Disse former for subjektiv tankegang er så højt prioriterede og så dybt rodfæstede i eksistensen, at objektiviteten ville underminere dens egen troværdighed, hvis den skulle forsøge et formelt angreb på disse klenodier.
Ikke sandt: Den geografiske forvrængning, det er jo bl. a. nationalfølelsen og lokalpatriotismen. Den ideale videnskabsmand skal naturligvis ikke nødvendigvis hjælpe landet X med at skaffe sig større bomber end landet Y, men han skal heller ikke negere eller latterliggøre disse følelser af tilhørsforhold.
Den modemæssige forvrængning, det er bl. a. kærlighed til det moderne eller til en eller anden epoke i fortiden, der er på mode. Objektiviteten er nødt til at surfe på disse bølger - som alle andre.

Tilbage står den individuelle forvrængning. Det enkelte menneskes fejltagelser og manipulationer... det er, hvad videnskaben kan og bør bekæmpe med åbent visir.

Og hvem skal så gøre noget ved de to andre kæmpestore problemer, der blokerer den menneskelige visdom?

Jamen, det skal vi allesammen. Og specifikt også os, her på dette lille, konfidentielle forum! Men det er unægtelig en opgave, der kræver tid og tålmodighed.

(Mange dage senere opdager jeg, at andre læser mine ord om at "videnskaben bør lade..." som en personlig moralsk vurdering. Så tosset er jeg dog ikke. Meningen var selvfølgelig blot at videnskabens egen implicitte "moral" tvinger den til at holde sig fra disse følsomme emner. Jeg har ændret sætningen).

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 17 maj 2020, 14:53
av Historikus
Mio Nielsen skrev:
11 maj 2020, 14:42
Jeg har hidtil udelukkende behandlet de faktorer der forringer videnskabens objektivitet og neutralitet. Men videnskabens ideale tilstand... har jeg ikke beskrevet, skønt emnet egentlig var denne.
Grunden til dette forhold, er, at jeg havde alle de negative, destruktive faktorer for øje, da jeg startede denne tråd.
Mio Nielsen skrev:
15 maj 2020, 13:27
Tilbage står den individuelle forvrængning. Det enkelte menneskes fejltagelser og manipulationer...
Hej Mio, interessante ideologier.

Re: objektivitet versus subjektivitet

Jeg står tilbage med spørgsmålet - hvem bedømmer hvad der er rigtigt eller forkert? Historieskrivning er jo ikke underlagt noget retssystem :?:

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 19 maj 2020, 10:01
av Mio Nielsen
Jeg regner bestemt med at fortsætte denne tråd og gå mere i detaljer. Men dels er jeg i gang med et større murerarbejde, dels skader det jo heller ikke at tænke sig lidt om. Desuden er det kirsebærtid her på egnen.

Re: Videnskabelig objektivitet.

Postat: 13 juni 2020, 09:33
av Mio Nielsen
Jeg har brugt nogle timer på at undersøge hvordan man i en stor, velrenommeret Danmarkshistorie har fremstillet den danske stats fødsel og kristendommens introduktion i Norden.
Med særligt henblik på øst-vest problematikken og spørgsmålet om objektivitet.

Det drejer sig om Bind 2 af
Danstrup og Koch : Danmarkshistorie.
Bindet udkom 1962, hedder « Normannertiden » og er skrevet af Thorkild Ramskou - museumsinspektør ved Nationalmuseet.


Om terminologien bemærker jeg, at den organisme der fødes i det ti-elvte århundrede hverken kaldes et land, en nation eller en stat. Men et rige. Beskrivelser af kongelige og stormænd og deres krige optager værket. Ordet stat nævnes vist ikke. Møntning omtales kort, og om skabelsen af et administrationsapparat nævnes kun herredsinddelingen, men det bliver vel taget op i senere bind. Læseren efterlades med et indtryk af at Danmarks opståen var et spørgsmål om kongelig og guddommelig vilje i forening. Den historiske nødvendighed levnes ikke megen plads.

Guds vilje fremgår især i anekdoten om Poppos jernbyrd der beskrives i detaljer og med illustrationer. Dog uden at det præciseres, at historien skal tages alvorligt. Miraklet kan læseren derfor rationalisere efter egen smag – uden at komme i åben konflikt med forfatteren.

Der gives tilstrækkelig information om at tidens skandinaver kendte til Østeuropa. Harald Blåtand, f. eks. rejste meget i Østersøregionen og deltog ikke i noget togt mod England. Man hører endvidere om tætte kontakter med Polen og Jumne omtales med Adam af Bremens egne ord. Adams tekst fastslår som bekendt, at de i Jumne boende slaver og grækere er hedninge, og denne påstand bliver bekræftet af forfatteren. Ved forfatteren da ikke at den tids grækere havde været kristne i århundreder ? Ved han ikke at kristendommen er en græsk religion ? Eller betragter han grækere som i den grad skismatiske, at de ikke fortjener at kaldes kristne ?

Nordboernes rejser på de russiske floder beskrives. Et skandinavisk « khanat » i dette område regnes som en realistisk, men dristig hypotese (det er naturligvis « Kievan Rus-riget), men kristendommen nævnes heller ikke i den forbindelse.

Konstantinopel nævnes i forbindelse med beretningen om svenske rejsende, der ledsager en byzantinsk delegation til den tyske kejser. Om det Østromerske rige og dets religion siges intet. At Skandinaver tjente i den østromerske kejsers livvagt er vist ikke nævnt, men jeg kan have overset det. Karl den Store og Frankerriget omtales grundigt som tidens største vestlige magt.

Missionærerne får god plads i beretningen. Men i det afgørende kapitel om den nye tro får skandinaviske borgere alligevel en del af æren for religionsskiftet. I de første linjer af kapitlet : Tor eller Kristus, oplyses det nemlig, at skandinaver færdedes meget i udlandet, og derfor lærte de nødvendigvis om kristendommen. Men det præciseres, at det var vore rejser i Vesteuropa, der gav os denne viden.

Kan man forestille sig, at Danstrup eller Hal Koch har rettet lidt i teksten og gjort den kompatibel med den Kolde Krigs mentalitet ?