Harald Blåtands Guldplakett och grav

500 f.Kr. - 1066
BalticSea
Inlägg: 492
Blev medlem: 1 maj 2015, 18:43
Ort: Storköpenhamn

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av BalticSea » 24 februari 2021, 08:42

fileoscar skrev:
1 januari 2021, 10:12
Det handlade bara om ett försök att sortera upp hur Lundh kan antas ha resonerat (ev färgat av tidigare läsning av hans verk). Jag för min del tror visst att Harald drog till Jumne. Över huvud taget har jag väldigt stor tilltro till Adam.

Gott Nytt År!
Jo, Lauritz og Curt Weibull afviste tanken om Jomsvikinger og Jomsborg,
For mere end 100 år siden. Når flere historikere stadig tager udgangspunkt i deres afvisning, er er måske tale om, at det er det letteste? Siden er der brugt megen tid og skrevet mange spaltemeter med analyser af de forskellige stednavne, som diverse historikere og lingvister har benyttet.

Afhængig af, hvilken kilde vi læser, får vi at vide, at der var en by ved navn Jumne eller Julin, og det er analyseret til at være det samme som Vineta, Wollin, Jumneta og Jomsborg. Svend Aggesen kaldte det Hynnisburgh eller Hyumsburgh, også afhængig af vores kilde. Han skrev også, at han selv havde set, hvordan murene var blevet væltet under et togt, hvor biskop Absalon var med.

At man i Danmark har ment at stedet hed eller var Vineta, fremgår af dette citat fra 1830:
"Den første Gjenstand, vor Forf. beskjæftiger sig med, efterat have omtalt Lovens autonomiske beskaffenhed er dens Alder. Han bemærker, at man vist har Uret i at tillægge den en højere Alder end den bekjendte Sølov i Syden, Consolato del mare, ligesom han også anseer den for at være yngre, end den gamle franske Sølov Rôles d'Oléron, men troer dog, at de ældste af de Vedtægter, som findes i Loven, allerede turde være blevne nedskrevne i 13de Aarhundrede, da den Handel, som i den ældste Tid dreves i det gamle Vineta, allerede for længst havde taget sæde i Visby, der formedelst fremmede Kolonisters Nedsættelse og Stedets fortrinlige Beliggenhed midt i Østersøen meget hastig blev en blomstrende Handelsstad."
(Schlegel, J.F.W.: Om de Danskes Retssædvaner og Autonomie. Maanedsskrift for Litteratur. Udgivet af et selskab. Fjerde Bind. Reitzel. Kjöbenhavn 1830, s. 367,368).

Nogle historikere mener, at de gamle historikere af forskellige grunde ikke holdt sig til sandheden, når de skrev om Harald Blåtand og "stedet" i Pommern.

Skal vi da tro, at Svend Aggesen løj, da han skrev om sin deltagelse i det togt med biskop Absalon, hvor Jomsborgs mure blev ødelagt? Var ramt af delirium tremens? Var det noget, han drømte? Eller skrev hirdmanden Aggesen simpelthen bare sandheden om sin deltagelse i togtet i 1170?
Hvilke grunde skulle Saxo have for at lyve om, at Harald havde trofaste folk dernede? Knýtlinga Saga fortæller, at det var ham, der fik grundlagt Jomsborg.
Hvilken grund skulle Saxo have til at skrive noget andet end det, han havde fået at vide, at Harald havde

Knytlinga Saga anses for at være mere troværdig end Jomsvikingerne saga, der efterlader indtrykket af roman og saga. Knytlinga er tidligere citeret af en historiker i forbindelse med spørgsmålet om, hvornår Bornholm blev en del af det danske kongerige. I den danske avis Weekendavisen, der regelmæssigt beskæftiger sig med arkæologiske og historiske forhold, kunne du den 19. februar 2021 læse en længere artikel om udgravninger i Københavns indre by og om resterne af nogle gamle kirker. I den forbindelse kunne man læse følgende:
»Da kongen bosatte sig på Gammeltorv, måtte han dog have haft et betydeligt modspil ... Kongen af ​​Gammeltorv blev sandsynligvis ikke kun presset af byens store mænd, men også af eksterne herskere . Sådan læser Bjørn Poulsen, professor i historie ved Aarhus Universitet, Knytlinga Saga. Her siges det, at den daværende norsk-danske konge Magnus den gode forfølger den mand, der blev konge året efter. Da Magnus den gode ankommer til (Københavns) havn, ligger Svend Estridsen i sit skib ud for kysten. Truslen i horisonten får Estridsen til at flygte ind i landet.
»Svend Estridsen var en omrejsende konge, der boede overalt i Danmark. Man kunne godt forestille sig, at det var han, der havde denne kongelige ejendom i København. Fordi han må have haft noget at sige i byen, da han var ud for dens kyst, «siger Bjørn Poulsen. «
Professoren opfatter sagaens ord til pålydende værdi, og de er baggrunden for hans tanker.

Lad mig i øvrigt gentage de første linjer i Knýtlinga Saga:
" Harald Gormssøn var blevet valgt til konge i Danmark efter sin fader. Han var en mægtig konge og kriger Holsten i Saksland, og han havde et stort jarledømme i Vendland. Dér lod han bygge Jomsborg og anbragte en stor forlægning af krigsfolk der; han gav dem løn og love, og de erobrede landet og underlagde ham det; om sommeren lå de på krigstogt, men sad hjemme om vinteren. De blev kaldt jomsvikinger."
(Kilde: Ægidius, J.P. (transl.) introduction and comments by Bekker-Nielsen, H. & Widding, Ole. Knytlinga Saga. Knud den Store, Knud den Hellige, deres Mænd, deres Slægt. Gad. København 1977.)

fileoscar
Inlägg: 256
Blev medlem: 21 september 2015, 20:11
Ort: Nässjö
Kontakt:

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av fileoscar » 7 mars 2021, 17:13

BalticSea!

Är lite osäker på om ditt inlägg är riktat till mig, men eftersom du citerar mig så utgår jag från det...

Ja, bröderna Weibull intog en kritisk hållning till det mesta, vilket väl just då i allt väsentligt var av godo. Men när det gäller Jomsborgsfrågan så hamnade de snett. Så klart fanns det jomsvikingar och ett Jomsborg vid södra Östersjön. Frågan är bara exakt var.

Forskarna är väldigt överens om att Vineta, Jumneta, Jumne, Jomsborg och Hyumsburgh avser en och samma plats även om borgen kan antas ha legat en bit utanför den centrala bosättningen. Ja, mycket talar för att det var de fallna murarna från den staden eller borgen som Sven Aggesen berättade om. Fast jag hade jag för mig att det var åren 1184-1185 som han deltog i vendertågen.

Däremot finns det ingen egentlig analys som leder till att Wolin skulle vara synonym med de tidigare nämnda. Den som vågar sig på en sådan analys landar i att den knappast är det.

Beskrivningen av Jomsborgs grundande skiljer sig åt i viss mån de isländska sagorna emellan, men nog får man intrycket att de alla leder mot Harald Blåtand - direkt eller indirekt via hans handgångne man Palnatoke. Det medför i sin tur att Jomsborg rimligen var en trelleborg. Om den dessutom var geometriskt rund eller inte beror sannolikt på vilket år den uppfördes (den perfekta geometrin verkar vara tydligast i slutet av Haralds gärning) respektive om det handlade om ett nybygge eller ombyggnad av en befintlig slavisk borg. Min gissning är att Jomsborg anlades någon gång kring år 965-970, d v s tidigare än flertalet andra trelleborgar.

BalticSea
Inlägg: 492
Blev medlem: 1 maj 2015, 18:43
Ort: Storköpenhamn

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av BalticSea » 7 mars 2021, 19:55

fileoscar skrev:
7 mars 2021, 17:13
BalticSea!

Är lite osäker på om ditt inlägg är riktat till mig, men eftersom du citerar mig så utgår jag från det...

Ja, bröderna Weibull intog en kritisk hållning till det mesta, vilket väl just då i allt väsentligt var av godo. Men när det gäller Jomsborgsfrågan så hamnade de snett. Så klart fanns det jomsvikingar och ett Jomsborg vid södra Östersjön. Frågan är bara exakt var.

Forskarna är väldigt överens om att Vineta, Jumneta, Jumne, Jomsborg och Hyumsburgh avser en och samma plats även om borgen kan antas ha legat en bit utanför den centrala bosättningen. Ja, mycket talar för att det var de fallna murarna från den staden eller borgen som Sven Aggesen berättade om. Fast jag hade jag för mig att det var åren 1184-1185 som han deltog i vendertågen.

Däremot finns det ingen egentlig analys som leder till att Wolin skulle vara synonym med de tidigare nämnda. Den som vågar sig på en sådan analys landar i att den knappast är det.

Beskrivningen av Jomsborgs grundande skiljer sig åt i viss mån de isländska sagorna emellan, men nog får man intrycket att de alla leder mot Harald Blåtand - direkt eller indirekt via hans handgångne man Palnatoke. Det medför i sin tur att Jomsborg rimligen var en trelleborg. Om den dessutom var geometriskt rund eller inte beror sannolikt på vilket år den uppfördes (den perfekta geometrin verkar vara tydligast i slutet av Haralds gärning) respektive om det handlade om ett nybygge eller ombyggnad av en befintlig slavisk borg. Min gissning är att Jomsborg anlades någon gång kring år 965-970, d v s tidigare än flertalet andra trelleborgar.
Hej fileoscar

Tak for dit svar, hvor jeg gerne dvæler lidt ved brødrene Weibull.

I 100-året for Lauritz Weibulls artikel Kritiska undersökningar i Nordens historia
omkring år 1000,
udgav Scania en artikel af Michael H. Gelting med titlen "Uløste opgaver".

Han skriver b.a.: "Lauritz Weibulls fokusering på et antal konkrete, begivenhedshistoriske problemstillinger medførte, at han ikke foretog nogen systematisk behandling af nogen enkelt, berettende kilde i dens helhed. Materialets beskaffenhed betingede, at han til stadighed måtte vende tilbage til visse kilder, men kritikken af deres udsagn måtte holde sig til det konkrete, foreliggende problem.
Den kilde, hvor konsekvenserne heraf måske er mest tydelige, er Adam af Bremens krønike om de Hamburgske ærkebispers historie.
Denne krønike, som blev affattet i 1070’erne, giver de fyldigste efterretninger overhovedet om
Norden i 900- og 1000-tallet frem til 1072, og den blev anset for en kilde af høj troværdighed. Lauritz Weibull viste imidlertid, at der er flere steder, hvor Adams fremstilling måtte tages med betydelige forbehold eller ligefrem afvises. (...)
Weibull påpegede også, at Adams skildring af Sven Tveskægs apostasi og mangeårige landflygtighed var yderst suspekt. Disse konklusioner var dog stykkevis og delte, og som helhed betragtet var Kritiska undersökningar i højere grad rettet imod ældre historikeres ukritiske anvendelse af det norsk-islandske sagastof end mod deres brug af Adam af Bremen.
Heller ikke siden er Adam af Bremens værk blevet underkastet en gennemgribende kildekritisk analyse."

Han skriver også, at der "har udviklet sig en voksende konsensus om, at der er behov for en ny tekstudgave af Adam af Bremen", men artiklen kan læses her:
https://journals.lub.lu.se/index.php/sc ... /5500/4827

Ja, ifølge Svend Aggesen, Saxo, Fagrskinna og Knýtlinga Saga var det Harald, der grundlagde Jomsborg.

Adam af Bremen var kilde for flere skribenter, men de senere har sandsynligvis haft andre kilder.
Efter flere ugers læsning af de gamle kilder og hvad andre har fået ud af dem, er det fortalt, at Harald havde trofaste folk stationeret i Jomsborg. Af samme kan det være lidt ligemeget at diskutere, om de nærmest boende var af den ene eller den anden tro - så længe det ikke er klarlagt, hvor borgen lå, ved vi ikke om den havde naboer som kunne genere.

Men altså - på Geltings artikel må jeg forstår, at debatten om Adam af Bremens skrift ikke er forbi.
For som Gelting skriver: "Tiden er ikke længere til at bruge den Weibullske kildekritiske lægtehammer. Det er mere subtile instrumenter, der skal tages i brug for at skrive bogen om Adam af Bremen. Men den mangler vi stadig."

BS

Främmestad
Inlägg: 61
Blev medlem: 29 juni 2020, 21:41
Kontakt:

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av Främmestad » 17 mars 2021, 07:45

fileoscar skrev:
7 mars 2021, 17:13
Däremot finns det ingen egentlig analys som leder till att Wolin skulle vara synonym med de tidigare nämnda. Den som vågar sig på en sådan analys landar i att den knappast är det.
Det stämmer nog som du säger. Om Jomsborgen fanns, vilket jag tror, så var den inte identisk med den "vendiska" staden Wollin. 967 intogs Wollin av den nydöpte Mieszko av Polanerna, troligen med kejsar Ottos goda vilja (om stammen som bodde där var hednisk). Nu kom den evige upprorsmannen Wichmann från de då troligen också hedniska wagriernas stad Oldenburg i Holstein, som just intagits av Mistivoj av Obodriterna i samarbete med Hermann Billung och uppviglade Wollins borgare, sannolikt främst för att provocera Otto. Men Mieszko hade fått ett tips och hjälp av sin böhmiske svärfar att kväva upproret. Wichmann föll (september 967).

Det som tyder på att wagrierna under kung Selibur var hedniska är att det verkar som att Seliburs son Sederich suttit som gisslan hos Hermann Billung och blivit döpt och t o m fått en fru som var släkt med Billung och därmed kristen. Han blev nu insatt som underkung under Mistivoj.

BalticSea
Inlägg: 492
Blev medlem: 1 maj 2015, 18:43
Ort: Storköpenhamn

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av BalticSea » 18 mars 2021, 09:58

Främmestad skrev:
17 mars 2021, 07:45
fileoscar skrev:
7 mars 2021, 17:13
Däremot finns det ingen egentlig analys som leder till att Wolin skulle vara synonym med de tidigare nämnda. Den som vågar sig på en sådan analys landar i att den knappast är det.
Det stämmer nog som du säger. Om Jomsborgen fanns, vilket jag tror, så var den inte identisk med den "vendiska" staden Wollin. 967 intogs Wollin av den nydöpte Mieszko av Polanerna, troligen med kejsar Ottos goda vilja (om stammen som bodde där var hednisk). Nu kom den evige upprorsmannen Wichmann från de då troligen också hedniska wagriernas stad Oldenburg i Holstein, som just intagits av Mistivoj av Obodriterna i samarbete med Hermann Billung och uppviglade Wollins borgare, sannolikt främst för att provocera Otto. Men Mieszko hade fått ett tips och hjälp av sin böhmiske svärfar att kväva upproret. Wichmann föll (september 967).

Det som tyder på att wagrierna under kung Selibur var hedniska är att det verkar som att Seliburs son Sederich suttit som gisslan hos Hermann Billung och blivit döpt och t o m fått en fru som var släkt med Billung och därmed kristen. Han blev nu insatt som underkung under Mistivoj.
Bäste Främmestad,

Tak for input - ja, vest-slaviske stammer bosatte sig i Pommern mellem 650 og 850. Pomeranians boede mellem Oder og Vistula, og vest for Oder boede Veleti og Lutici, mens Rani bosatte sig på øen Rügen. Handelssteder blev etableret langs kysten i det 8. og 9. århundrede, og i 936 etablerede det romerske imperium nordlige sump i det vestlige Pommern adskilt af Oder-bifloden Peene. I slutningen af 960'erne erhvervede den polske Piast-familie dele af det østlige Pommern, hvor bispedømmet Kołobrzeg (Kolberg) blev etableret i 1000 e.Kr., men blev lukket nogle år efter, da pomeranierne genvandt uafhængighed i 1005. Med andre ord må vi antage, at landområderne på Østersøens sydkyst var befolket af stammer, der tilhørte forskellige trosretninger. At tro de var hedninge, svarer til at tro, at danerne(danskerne var hedninge, indtil Harald Blåtand kristnede dem, men vi ved, der var kristne flere steder i Danmark i 800-tallet, sådan som der også var i Västergötland.
Vil du fortælle hvad din kilde er til året 967 ?

fileoscar
Inlägg: 256
Blev medlem: 21 september 2015, 20:11
Ort: Nässjö
Kontakt:

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av fileoscar » 18 mars 2021, 20:51

BalticSea!

Jag har dålig koll på kristnandet av Danmark men är något bättre påläst när det gäller venderna. Och då blir jag lite undrande beträffande vilka "forskellige trosretningar" du åsyftar. De hade många gudar - Svantovit, Yarovit, Triglav, Svarozhit etc. (sannolikt varianter på Perun) - men oavsett så handlade det inte om kristendomen förrän en bit in på 1100-talet när Otto von Bamberg mer eller mindre tryckte in den religionen. Han var förbunden med Boleslaw av Polen och fungerade som murbräcka för den polska utvidgningen. Utan täckning av Boleslaw hade han troligen blivit ihjälslagen av den hotfulla, hedniska befolkningen. Inte minst i Wolin var stämningen hätsk (enligt Ebo). Bambergs munkar beskrev också hednatempel i Wolin och Stettin vid 1100-talets början. Ranerna på Rügen höll fast vid hedendomen ännu längre än så.

Sedan är det en annan sak att områden behärskade av obotriter, kessiner och circipaner ingick i Aldinburgs biskopsdöme. Det var sannolikt inget som fick genomslag bland befolkningen i gemen.

Gränsen för Aldinburgs biskopsdöme (och även det överordnade Hamburgs stift) gick f ö vid Peene, som inte är någon biflod till Oder.

BalticSea
Inlägg: 492
Blev medlem: 1 maj 2015, 18:43
Ort: Storköpenhamn

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av BalticSea » 18 mars 2021, 23:36

fileoscar skrev:
18 mars 2021, 20:51
BalticSea!

Jag har dålig koll på kristnandet av Danmark men är något bättre påläst när det gäller venderna. Och då blir jag lite undrande beträffande vilka "forskellige trosretningar" du åsyftar. De hade många gudar - Svantovit, Yarovit, Triglav, Svarozhit etc. (sannolikt varianter på Perun) - men oavsett så handlade det inte om kristendomen förrän en bit in på 1100-talet när Otto von Bamberg mer eller mindre tryckte in den religionen. Han var förbunden med Boleslaw av Polen och fungerade som murbräcka för den polska utvidgningen. Utan täckning av Boleslaw hade han troligen blivit ihjälslagen av den hotfulla, hedniska befolkningen. Inte minst i Wolin var stämningen hätsk (enligt Ebo). Bambergs munkar beskrev också hednatempel i Wolin och Stettin vid 1100-talets början. Ranerna på Rügen höll fast vid hedendomen ännu längre än så.

Sedan är det en annan sak att områden behärskade av obotriter, kessiner och circipaner ingick i Aldinburgs biskopsdöme. Det var sannolikt inget som fick genomslag bland befolkningen i gemen.

Gränsen för Aldinburgs biskopsdöme (och även det överordnade Hamburgs stift) gick f ö vid Peene, som inte är någon biflod till Oder.
Hvis det passer, hvad Adam af Bremen, Saxo og andre skrev, var der en forlægning af Haralds trofaste krigere i Jomsborg, og så har det været ligemeget, hvad andre var uden for borgen.

Fra (mindst) 970'erne var der biskopper i Oldenborg (Aldingburg, under Lübeck), og det var de eneste, der havde jurisdiktion indtil 1162/63, hvor Gerold fik flyttet bispesædet fra Olenburg til Lübeck. Da Mistivoj var Haralds svigerfar og magthave i en periode, kan han have haft missionsret langs Østersøens kyst - derfor står der Aldinburg på den guldskive, som man fandt i Haralds grav. Det første bispesæde der ellers blev søgt oprettet var som nævnt det i Kolberg (Kolobrzeg). Da Mistivoj var kristen er det naturligvis sandsynligt, at der ikke kun var hedninge i området, men at der var andre kristne. Og ja, det hedder sig også, at Otto af Bamberg kristnede Pommern, som om der ingen kristne var i forvejen - en historie, der minder om den danske - som er forkert.

BalticSea
Inlägg: 492
Blev medlem: 1 maj 2015, 18:43
Ort: Storköpenhamn

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av BalticSea » 18 mars 2021, 23:59

BalticSea skrev:
7 mars 2021, 19:55
fileoscar skrev:
7 mars 2021, 17:13
BalticSea!

Forskarna är väldigt överens om att Vineta, Jumneta, Jumne, Jomsborg och Hyumsburgh avser en och samma plats även om borgen kan antas ha legat en bit utanför den centrala bosättningen. Ja, mycket talar för att det var de fallna murarna från den staden eller borgen som Sven Aggesen berättade om. Fast jag hade jag för mig att det var åren 1184-1185 som han deltog i vendertågen.

Däremot finns det ingen egentlig analys som leder till att Wolin skulle vara synonym med de tidigare nämnda.
Til den sidste linje - jo, det gør der i høj grad. Det undrer mig, at du kan skrive, som du gør, for sådan har det været i mange år - siden man gravede lidt nord for Wolin på det såkaldte Silberberg, hvor man mener, at der har været en borg. Du kan søge på Adolf Hofmeister, der skrev en artikel i 1932 (mener jeg), også på baggrund af en mand der hed Rudolf Virchow og som havde interesseret sig for sagen. Det er som om det har været gældende - først benægtede Weibull at borgen havde været der, så blev man efterhånden enige om, at der havde været "noget" på en bakke nord for Wollin.
Navnene er analyseret på kryds og tværs for at finde ud af, om de kan være uddrevet fra hinanden. Mange af de historikere, der har arbejdet med sagen mener, at det altsammen er samme sted. Lige her og nu kan jeg anbefale, at du læser Wladyslaw Filipowiak's hefte Wolin - Jomsborg, som udkom 1991 - han har også skrevet andet.

Her er de sidste afsnit i hans hefte:
Han skriver, "Fra 19. århundredes slutning har det været historikere og arkæologer, der har vist beretningerne om Jomsborg og Vineta interesse. I årene 1934-40 tog de arkæologiske undersøgelser i Wolin deres begyndelse. En af konklusionerne blev, at Iumne, Vineta, Jomsborg, Julin og Wolin er forskellige navn for den samme lokalitet. En ny serie undersøgelser i årene 1952-90 har bekræftet denne konklusion, men har også i væsentlig grad udvidet vort kendskab til byen. I dag kan man konstatere, at Jom, Jomsborg, Iumne, Vineta og Julin alle er navne på den samme by. Disse navne er et udtryk for det kulturelle fællesskab mellem slaver, balter og skandinaver, som Østersøen har formidlet."

Lidt ældre link til en side om Polen:
https://polennu.dk/to-tusinde-vikinger- ... n-i-polen/

Denne tekst -: "Adam af Bremen beretter, hvorledes hæren bragte Harald Blåtands lig til Roskilde, efter at han var død i Jomsborg (formentlig den slaviske by Wolin ved Oderens munding i vore dages Polen)" -
kan læses her:
https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu ... anmark.pdf


BS

fileoscar
Inlägg: 256
Blev medlem: 21 september 2015, 20:11
Ort: Nässjö
Kontakt:

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av fileoscar » 19 mars 2021, 08:46

Tack BalticSea för länken om venderna och Danmark, den var ny för mig!

Däremot har jag redan bra koll på Virschow, Hofmeister och Filipowiak och tror mig ha läst deras viktigare produkter - inklusive den senares "Wolin-Jomsborg, en vikingetids-handelsby i Polen" från 1991.

Min hållning beträffande Wolin ska ses i det ljuset.

fileoscar
Inlägg: 256
Blev medlem: 21 september 2015, 20:11
Ort: Nässjö
Kontakt:

Re: Harald Blåtands Guldplakett och grav

Inlägg av fileoscar » 19 mars 2021, 09:04

BalticSea skrev:
18 mars 2021, 23:36
fileoscar skrev:
18 mars 2021, 20:51
BalticSea!

Jag har dålig koll på kristnandet av Danmark men är något bättre påläst när det gäller venderna. Och då blir jag lite undrande beträffande vilka "forskellige trosretningar" du åsyftar. De hade många gudar - Svantovit, Yarovit, Triglav, Svarozhit etc. (sannolikt varianter på Perun) - men oavsett så handlade det inte om kristendomen förrän en bit in på 1100-talet när Otto von Bamberg mer eller mindre tryckte in den religionen. Han var förbunden med Boleslaw av Polen och fungerade som murbräcka för den polska utvidgningen. Utan täckning av Boleslaw hade han troligen blivit ihjälslagen av den hotfulla, hedniska befolkningen. Inte minst i Wolin var stämningen hätsk (enligt Ebo). Bambergs munkar beskrev också hednatempel i Wolin och Stettin vid 1100-talets början. Ranerna på Rügen höll fast vid hedendomen ännu längre än så.

Sedan är det en annan sak att områden behärskade av obotriter, kessiner och circipaner ingick i Aldinburgs biskopsdöme. Det var sannolikt inget som fick genomslag bland befolkningen i gemen.

Gränsen för Aldinburgs biskopsdöme (och även det överordnade Hamburgs stift) gick f ö vid Peene, som inte är någon biflod till Oder.
Hvis det passer, hvad Adam af Bremen, Saxo og andre skrev, var der en forlægning af Haralds trofaste krigere i Jomsborg, og så har det været ligemeget, hvad andre var uden for borgen.

Fra (mindst) 970'erne var der biskopper i Oldenborg (Aldingburg, under Lübeck), og det var de eneste, der havde jurisdiktion indtil 1162/63, hvor Gerold fik flyttet bispesædet fra Olenburg til Lübeck. Da Mistivoj var Haralds svigerfar og magthave i en periode, kan han have haft missionsret langs Østersøens kyst - derfor står der Aldinburg på den guldskive, som man fandt i Haralds grav. Det første bispesæde der ellers blev søgt oprettet var som nævnt det i Kolberg (Kolobrzeg). Da Mistivoj var kristen er det naturligvis sandsynligt, at der ikke kun var hedninge i området, men at der var andre kristne. Og ja, det hedder sig også, at Otto af Bamberg kristnede Pommern, som om der ingen kristne var i forvejen - en historie, der minder om den danske - som er forkert.
Jo men vad Adam skrev passar mig bra, jag litar på honom (till skillnad från när det gäller Saxo). I sin "Gesta Hammaburgensis" skrev Adam bl a detta om upproret år 983:

"Then, indeed, the Slavs, more than fairly oppressed by their Christian rulers, at length threw off the yoke of servitude and had to take up arms in defense of their freedom. Mistivoi and Mizzidrag were the chiefs of the Winuli under whose leadership the rebllion flared up. Under these leaders the rebel Slavs wasted first the whole of Nordalbingia with fire and sword; then, going through the rest of Slavia, they set fire to all the churches and tore them down to the ground. They also murdered the priests and the other ministers of the churches with diverse tortures and left not a vestige of Christianity beyond the Elbe."

Thietmar, som också är trovärdig, skrev vidare om samma tidpunkt:

"Afterwards, the Slavs devastated the monastery of St. Lawrence at Calbe and pursued our people as if they were so many fleeing deer. Our spirits were fearful because of our sins, but their spirits were strong. Duke Mistui of the Abodrites burned and ravaged Hamburg which was formerly the residence of the bishop."

Skriv svar