For fem-seks år siden skrev jeg 20 sider om (og omkring litteraturen) Kalmarledingen.Historikus skrev: ↑25 mars 2022, 15:03Egentligt er det ikke så mærkeligt.
Roskildekrønikens ældste del formodes at være nedskrevet 1137-38. Det originale manuskript er tabt i dag, og krøniken eksisterer nu kun i kopier skrevet i det 13., 16. og 17. århundrede. Krøniken baserer sig i høj grad på Adam af Bremen.
Roskildekrønikens tekster - på mindre end 20 sider - genfindes efterfølgende i både Lejrekrønikens og Lundeårbogens tekster samt desuden yderligere hos Svend Aggesen og Saxo. Dog er der bred enighed om, at den oprindelige del af Roskildekrøniken hører til den ældste danske historieskrivning.
Som nævnt i denne tråd har vi kun én krønike, der er bevaret i original, nemlig Colbaz-årbogen, hvis ældste del vurderes påbegyndt i Lund ca. år 1130. Jeg har haft digital adgang til nævnte håndskrift fra 'Det Kongelige Bibliotek i Berlin', hvor de originale sider bl.a. er scannet ind. Interessant.
Se iøvrigt denne udtalelse fra lex.dk -
Kilde: ”De første krøniker - Roskildekrøniken og Lejrekrøniken”, af historiker Lars Boje Mortensen.Lars Boje Mortensen skrev:”Der kan være grund til at standse op et øjeblik og spørge, hvor repræsentative disse kendte småskrifter egentlig er. Hverken deres overlevering eller ambitionsniveau tilsiger, at vi her har at gøre med andet end toppen af et isbjerg, hvilket gør enhver beskrivelse af et litteraturhistorisk udviklingsforløb i denne periode til et vovet foretagende. Hvor mange andre småkrøniker af forskellig lokal observans kan der have været i perioden mellem ca. 1100 og 1300? Formentlig ganske mange, selv om antallet af bispesæder og klostre dog sætter en vis begrænsning”.
BalticSea:
Jeg imødeser dine indlæg.
Siden har jeg skiftet computer, og det er ikke det hele, jeg har nu. Men jeg var tidligt klar over, at nogle teorier om kong Niels svigerdatter Richiza og hendes familiære forhold ikke var bekendt af flere forfattere, der skrev om dette i forbindelse med kirken i Vä, som for nylig blev behandlet ved en dags forskerseminar på Lunds Universitet. Under gravearbejdet om Kalmar stødte jeg på flere informationer forskellige steder. Min ældre tekst er temmelig lang som sagt, men det korte af det lange er følgende - uddrag fra den gamle kladde:
Kristningen af Pommern – Allerede i 1000 fik Boleslaw I Chrobry ved kejser Otto's hjælp oprettet det første bispedømme i Kolberg, som blev underlagt bispedømmet i Gniezno, hvor Otto og Boleslaw mødtes det år. Ansvarlig for bispedømmet blev den saksiske biskop, Reinbern, men i 1005 gjorde pommeranerne oprør og bispedømmet blev opgivet. I 1007 missionerede en præst ved navn Günther i Vorpommern, men uden resultat. Den lokale befolkning kæmpede i mange år for ikke at komme under polsk styre, som de før havde været.
Boleslaw III Krzywousty tvang Stettin og Pommern vest for Oder ind under Polens styre i 1121, og den spanske munk Bernard tog til Wolin for missionere. Han havde en tolk med sig, men de lokale ville ikke vide af ham, og projektet måtte opgives. Boleslaw bad derefter Otto af Bamberg om at forestå kristningen af området, en opgave han påbegyndte i 1124/25. Han var ikke en fattig præst, men en rig mand der havde 20 gejstlige fra sit eget bispedømme med i sit følge på rejsen til Pommern.
En kompilation af diverse informationer –
En af Boleslaw IIIs store præstationer var erobringen af den del af Pommern, som Mieszko I havde haft under sig inden sin død i 992.
Den østlige del af Pommern havde Polen tabt efter Mieszko II's død i 1034; opgaven var påbegyndt af hans far Wladyslaw Herman og fuldført af Boleslaw omkring 1123.
1119: Boleslaw III erobrer øst Pommern.
1122: Boleslaw III erobrer hele Pommern.
1123-1125: Boleslaw III's vasal Ratibor I af Pommern var med i erobring af Rügen.Vartislav anerkendte den Hellige Romerske Kejsers suverænitet og, med undtagelse af de nyvundne territorier, også den polske hertugs suverænitet. Obodriternes prins Henrik underlagde sig ranerne.
1124/28: Otto af Bamberg's mission resulterede i konverteringen af Pommern til Kristendommen. Efter forståelse med kejseren, hertugerne og paven, der udpegede ham som sin repræsentant, påbegyndte Otto af Bamberg sin mission i maj 1124, og rejste gennem Prag, Wroclaw (tidl. Breslau), Poznan og Gniezno. I Øst-Pommern vandt han folk med sin adfærd og sine milde, inspirerende prædikener. Missionen havde især succes i byerne Pyritz, Stettin, Wolin og Kammin, hvoraf de tre sidstnævnte ligger ved Oders udmunding i Østersøen. I disse områder fik Otto iværksat byggeri af elleve kirker. Han stiftede i øvrigt mere end 20 klostre i bispedømmerne Bamberg, Würzburg, Regensburg, Passau, Eichstätt, Halberstadt og Aquileia.
1125: Otto returnerede til Bamberg, men da hedenskabet begyndte at genopstå, rejste han igen til Pommern omkring 1128, og virkede blandt andet i Usedom.* Ottos succes hang dog sammen med den vold, der udøvedes under missionen, hvor det var »dåb eller død«.21
Ranernes styrker overfaldt og ødelagde obodritternes by Liubice, (Gl. Lübeck).
1129: Det dansk-polske forbund. Forbundet blev forstærket ved ægteskabet mellem Rikissa, datter af Boleslaw III og Magnus, søn af den danske konge. Takket være dette forbund angreb Boleslaw III Pommern, erobrede Wollin og erhvervede lensherredømmet over Pommern.
1134 : Slaget ved Fodevig. Roskildes fald.?
1135: Boleslaw anerkendte ved kongressen i Merseburg den Tysk-Romerske Kejser Lothars (af Sachsen-Supplingburg) suverænitet, og til gengæld giver denne Pommern til Boleslaw som len, inklusive Oder-området og magten over Pommern og fyrstedømmet Rügen, som ikke var blevet underkuet endnu.
KILDER:
*Robinson 1930. Catholic Encyclopedia. Grosskopf 1913. Albrecht og Buske 2003.
** Kilder til perioden blev skrevet af kristne: Thietmar af Merseburg, Adam af Bremen, Otto af Bambergs tre hagiografer: en anonym munk fra Prüfening, og de to munke Ebo og Herbord samt Helmold af Bosau og Saxo Grammaticus.Bartlett 2007, s. 48-‐51.
*
1135 Boleslaw til kongres i Merseburg.
Ratibor tog af sted ugen efter påske, og angreb Konghelle på Laurentius dag 10/8.
Efter 1138: Boleslaw døde, og det pommerske (Griffin) hertugdømme genvinder uafhængighed fra Piasterne (den polske herskerfamilie). til gengæld for betaling af tribut for området; "he saved, in spite of wishes from the Archbishopric of Magdeburg, the independence of the Polish church’s organisation" (Innocents II ‘s papal bulla from 1136);
Polske kilder fortæller, at Boleslaw Krzywousty III foretog en ekspedition til øen Rügen i 1130. I den forbindelse, indgik han en alliance med den danske prins Magnus den Stærke, som lånte sine skibe til Krzywousty under den forudsætning, at han ville støtte ham (Magnus) i bestræbelserne på at opnå den svenske trone. Magnus flåde skulle transportere Krzywoustys tropper ud til øen Rügens kyst. Det kom ikke til kamp, da det blotte syn af styrken i den polsk-danske alliance, fik ranerne til at erklære sig besejret af Boleslaw.
I 1134, hvor målet var at besætte den danske hovedstad Roskilde, dannede Boleslaw Krzywousty en alliance med hertug Vartislav af Pommern mod Erik Emune (kejser Lothair III's allierede). Den polske prins rolle bestod kun i den ringe hjælp til Grif-dynastiet (eng. House of Griffins = de pommerske fyrster, je), og skyldtes ikke en egentlig interesse i de danske anliggender. Efter at have afværget de første angreb, gennemførte danskerne som modsvar en udvidelse på Pommerns område.
Efter at have overtaget magten over hertugdømmet Pommern, fortsatte Boleslaw sine plyndringsrejser til Skandinavien. Samme år styrtede Ratibor den danske flåde, som havde sat kursen mod øen Rügen, for at udslette den daværende hovedstad i Danmark - Roskilde som modsvar. Dette bliver erindret og omtalt af bl.a. af de dengang skandinaviske årbøger, dvs. Annales Nestvedienses og Annales Sorani. Hans vigtigste ekspeditioner tilskrives den i 1136, da han sammen med sin nevø Dunimys, plyndrede byen Konungahela (Konghelle). Alliancen mellem Boleslaw og Magnus er først dateret til 1129 eller 1130. Med tilbage fra togtet bragte danskerne Magnus' brud, hvorefter brylluppet ifølge den polske 1400-tals historiker Jan Dlugosz skal have stået i 1128.
Roskildes fald
Når jeg har taget tekst med om angrebet på Konghelle, er det af flere grunde. Grinder-Hansen har i sit speciale påvist, at det først var efter 1150, der for alvor var venderangreb på Danmark, og blandt andre historikere er der enighed om, at Saxo nok overdrev antallet af angreb. Hvad så med angrebet på Konghelle i 1135, spørger folk?
Ved at studere polske kilder finder man paradoksalt nok ud af, at polske historikere gør brug af de danske kilder, som Steenstrup mente, at de havde misforstået. Polske historikere har – der muligvis urigtigt – ment, at det var Polens hersker Boleslaw via stedfortræderen og vasallen Ratibor hærgede Roskilde i 1134. Hvorefter Boleslaw sendte Ratibor op for at hærge Konghelle i 1135. Det sidste skulle være som en polsk
styrkeopvisning stedfortræder, inden Boleslaw skulle mødes med kejseren i Merseburg i 1135, og dér fik tilkendt Pommern og Rügen som len.
Flere polske kilder fortæller, at Roskilde blev lagt øde få år efter mordet på Knud Lavard i januar 1131. Der kan være hentydet til, at Knud Lavards halvbror Erik Emune ødelagde Harald Kesjas borg i Himmelev (Haraldsborg),*** nær Roskilde fjord.
KILDE: *** Se afsnit fra Johannes Steenstrups afhandling senere i teksten.
*
Wiki-siden Roskildes fald skriver dette: »Roskildes fald – angreb og ødelæggelse af byen ved Prins Racibor I af Pommern efteråret 1135. Det var en gengældelse for at forsøge at rejse det danske angreb på Pommern. Angriberne greb byen og det kongelige slot. Pommern og Ranen folk sejlede hjem med rigt bytte og fanger.« Derefter henviser samme side til disse kilder: Annales Lundenses, Chronicon Danici, Annales Waldemariani,
Annales Nestvedienses, og Annales Sorani (Den Yngre Sorø årbog). Disse kilders noter om begivenheder i 1130'erne er samlet i bogen Annales Danicii Medii Ævi, hvor jeg har hentet følgende:
Ann. Waldemariani. 1134 Roskildis depopulata est. Roskilde affolket.
*
Ann. Nestvedienses
1130-1228 1134 Roschild deuastata est. Roskilde er ødelagt.
*
Ann. Nestvedienses
821-1300 1133 Roskild deuastata est. Roskilde er ødelagt.
*
Ann. Sorani
1130-1300 1133 Fractum est castrum
Haraldi Roskildis. Haralds slot i Roskilde i ruiner (?)
*
1134 Roskild depopulata est Roskilde affolket.
*
Ann. Lundenses 1135 Roskyldis deuastata est a Sclauis. Roskilde ødelagt af slaver.
Eodem anno fractum est Samme år Haralds borg i Roskilde, ruin, ødelagt
Som det ses, angives forskellige årstal for Roskildes ødelæggelse. Om dette skrev Ellen Jørgensen i et indledende afsnit til citater fra annalerne: »Ved en Analyse af Aarbøgerne vil man især i Traditionen fra det 12. Aarhundrede og Begyndelsen af det 13. Aarhundrede lægge Mærke til, at der snart paa et Punkt snart paa et andet er Overensstemmelse i Ordlyd mellem Noterne i de forskellige Annaler ... og vi bemærker tillige desuden Overensstemmelse i fejl.«
*
1.Spørgsmål: Er ødelæggelsen af Roskilde nævnt i Roskildekrøniken? Næh, for det skete vel lige omkring forfatterens deadline?
2. Spørgsmål: Når nu det står flere steder i annaler at Roskilde blev affolket, ødelagt (af slaver), hvor er det så medtaget i den almindelige historieskrivning?
3. Spørgsmål: Når vi nu kan læse i flere kilder, at Roskilde blev affolket/ødelagt af slaver, er det så derfor, at Roskildes segl i meget betænkelig grad ligner Piast'ernes? Herunder byen Gnieznos? Jeg kender ingen andre danske byer med en rovfugl i seglet.
*
I sin afhandling 'Venderne og de Danske før Valdemar den Stores Tid' fra 1900 beskæftigede Johannes Steenstrup sig med, at de polske kilder, med henvisning til de danske annaler, hævdede, at det var slaver, der hærgede Roskilde. Det gjorde han i kapitel 13. med overskriften Plyndringen af Konghelle 1135. Han skrev først, at venderne var »Røvere paa den aabne Sø, og de øvede Strandhug«, men de blev dristigere og trængte ind i landet, dog ikke til købstæderne; »Allerede derfor vilde en efterretning om, at de skulde have plyndret Roeskilde 1133, saaledes som man ser angivet, vække Opmærksomhed. Det vil ved en nærmere Undersøgelse vise sig, at Beretningen derom beror paa en Misforstaaelse.«
(det tvivler jeg på)
Harald Kesje havde bygget sig en borg, Haraldsborg uden for Roskilde, og da han havde svigtet sin tidligere forbundsfælle, halvbroren Erik Emune, besluttede denne sig til at belejre og indtage hans borg. Nogle tyskere havde hjulpet Erik Emune med at konstruere blider, og Harald flygtede derfor om natten. Borgen blev så indtaget og jævnet med jorden.
Senere hævnede Harald Kesje sig på de tyskere, der havde hjulpet med belejringen af hans borg, og »også Magnus deltog i disse Lemlæstelser« hvilket kejseren ikke var tilfreds med, for det var hans landsmænd, så Niels og Magnus måtte købe sig fred.
Steenstrup fortsatte: »Denne Plyndring af Roeskilde blev saaledes en vigtig politisk Begivenhed,og man kan forstaa, at flere Aarbøger fortælle ved Aaret 1133 eller 1134 »Roeskilde plyndredes«. Lundeaarbogen og ligeledes en Del andre Aarbøger, som forefandt hin Optegnelse i deres Forlæg, have imidlertid ikke forstaaet den og derfor gjengivet den saaledes med Tanken paa de mange Venderplyndringer: Roeskilde blev
plyndret af Venderne. Det siger sig selv, at dette er en Misforstaaelse. Hvis en sådan Venderplyndring havde fundet Sted, vilde Saxo, Roskildeanonymen og andre Kilder have nævnet den; derimod er det forstaaeligt, at hine Kilder, der ere mange Slægtled yngre, have taget feil i Opfattelsen af, hvem der var Gjerningsmændene.«
*
Den gamle danske historiker hævder, at de polske historikere tager fejl, når de skriver, at Roskilde faldt til polakker. Hvorfor var Roskildes første våbensegl så det samme som Polens regerende Piast-families? Det har jeg spurgt flere historikere om, men ingen kan svare. En gammel forklaring om, at det skulle være en høg, som skulle have noget med en by (Høgekøping) at gøre, er forlængst afvist af nyere historikere. I øvrigt er det kun i Roskilde, der er talt om høge i våbenskjold. Blandt heraldikere skelnes der mellem ørne (set fra siden) og falke (set forfra).
Ingen vil da heller bestride, at der er en ørn i den polske herskerfamilies segl, som er videreført i moderniserede former. Det samme er Roskildes. Mestrer ikke at vise billeder her.
Har de gamle historikere glemt at fortælle noget?
Alt andet i teksten kan der pindhugges som, men drop det – hvorfor er Roskildes segl nærmest lig med de polske herskerfamilies, hvis ikke det var fordi de havde erobret byen? og var der i en periode? Var det for flovt for danske historikere at beskrive senere?
BS
