Hvad var en 'kelter'?

1800 - 500 f.Kr.
Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 26 februari 2020, 17:06

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (1)

Den keltiske stamme bojernes (Boii) oprindelige hjemland skønnes at ligge et sted mellem floderne Rhinen, Main og Donau. Ifølge de antikke kilder og arkæologien omfatter bojernes udbredelsesområde det nutidige Moravia, nordøstlige Østrig, vestlige Slovakia og det vestlige Ungarn. Kilderne registrerer desuden keltiske Boii i både Norditalien samt i Gallien. En mulighed er, at samtlige keltiske bojer har udspring fra de antikke kilders Boiohaemum (Tacitus). Desværre er dette sted ikke præciseret nærmere og vi kender ikke den geografiske betydning og udstrækningen af ordet Boiohaemum. Det er således ikke klart om bojerne kom til Bohemia fra det vestlige Europa eller om deres oprindelse ligger i det vestlige eller centrale Bøhmen.

Det faktuelle bevis for den keltiske kultur findes især på lokaliteterne i de tidligere bosættelser - kaldet oppida.

Antikke kilder:
  • Strabo: 190 f.Kr. - Norditalienske bojer returnerer til deres hjemland.
  • Posidonius: Før 113 f.Kr. - Kimbrerne blev fordrevet (Noreia) af bojerne, der tidligere havde boet i Hercynia Silva (Bohemia?). Posidonius skrev ca. 80-70 f.Kr.
  • Oppidum Manching, perioden 100-80 f.Kr.: Indskrift - BOIOS - på et ’La Tène’ keramik potteskår.
  • Cæsar: 58 f.Kr. - helvetierne og bojerne udvandrer til Gallien.
En stor andel af oppida i Bohemia såsom Hostýn, Stradonice, Hrazany, Třísov, Bratislava, er alle stadig i funktion frem til omkring årtiet 50 f.Kr.

Jeg ser nærmere på problemstillingen.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 27 februari 2020, 14:59

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (2)

I tiden mellem år 223 og frem til år 193 f.Kr. underlagde romerne sig alle de Cisalpine kelteres områder.
Bojerne i Podalen spredte sig herefter i to hovedgrupper. Én bosatte sig igen år 190 f.Kr. i stammens kerneområde i Boiohaemum (Boihaemum) i området ved den Hercyniske Skov mellem Thüringen og Bøhmen - og en anden i området Transdanubia i det vestlige Ungarn og Slovakiet.

https://www.skandinavisktarkeologiforum ... php?id=727

I den efterfølgende opstilling (næste indlæg) over keltiske oppida ser det ud til, at en række oppida som Stradonice, Staré Hradisko, Hrazany, Nevězice, Třísov, České Lhotice, Braunsberg og Bratislava - alle er oprettet i det 2. årh. f.Kr. Det keltiske magtcenter Závist, genopbygges ligeledes i det 2. årh. f.Kr. og kan sammen med oppidum Hostýn have fungeret som opsamlingscenter for de hjemvendende bojer.

Se kronologien i næste indlæg.

6-a306d16554.gif
6-a306d16554.gif (247.75 KiB) Visad 5939 gånger
Billedtekst: Bohemia, Moravia og Donau-området på grænsen mellem Middle- til Late- La Tène-periode.
Němčice og Nowa Cerekwia på Rav-ruten ophører med at eksistere og erstattes af Oppida som Staré Hradisko og Hostýn. Byområder (Agglomerations) i Donau området opretholder deres kontinuitet til Late La Tène-periode.
Senast redigerad av 3 Historikus, redigerad totalt 19 gång.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 28 februari 2020, 11:35

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (3)
  • Oppidum Hostýn, Moravia (Mähren), ligger på højdedraget Hostýn ved landsbyen Slavkova, 735 m; aktiv fra ca. 750 f.Kr. og frem til ca. 30 f.Kr.; oppidum nedbrændte; er en del af Rav-ruten og handelsvejen over passet ad Den Mähriske Port. Hostýn var et vigtigt strategisk beliggende militært hillfort, hvis opgave var at beskytte handelsruten. I godt vejr kan man se oppidum Staré Hradisko ca. 80 km væk.
  • Oppidum Závist (Envy) i Zbraslav, Centralbøhmen, ligger på et højdedrag på 391 m, over højre bred af Moldau-floden; aktiv og første bosættelse fra første halvdel af det 6. årh. og frem til 4. årh. f.Kr. (ca. 170 år); første befæstning ca. 500 f.Kr.; i det 2. årh. f.Kr., - ca. 180 f.Kr., genopbygges oppidum af Boii; befæstningen blev mellem 90 og 85 f.Kr. ødelagt af en større brand og mange rester af våben vidner om et fjendtligt angreb; forlades ca. 25 f.Kr. Magtcenter for Boii.
  • Oppidum Záhořice Vladař, Vestbøhmen, er beliggende i et bjergrigt område Mount Vladar; aktiv mellem 6.-5. årh. f.Kr.
  • Oppidum Stradonice i Nizbor, Centralbøhmen, ligger på et højdedrag 380 m nær Stradonitz og omgivet af Berounka-floden; aktiv fra midten af det 2. årh. f.Kr., befæstning fra ca. 120 f.Kr. og forlades mellem 40 og 25 f.Kr.
  • Oppidum Staré Hradisko, Moravia (Mähren), ligger i Prostějov i et fremtrædende bjergområde; aktiv fra midten af det 2. årh. f.Kr. og frem til midten af det 1. årh. f.Kr.; fund af store mænger ubearbejdet rav samt rav artefakter, er en del af Rav-ruten og handelsvejen over passet ad Den Mähriske Port. Ved hjælp af gaskromatografi-massespektrometri har det vist sig, at rav’et fra Stare Hradisko faktisk er af den baltiske rav-type kaldet succinit. Et center for magt, kult, handel, produktion og håndværk.
  • Opidum Hrazany, Centralbøhmen, ligger langs Moldau-vandvejen som forbinder Bohemia med Donau-regionen; aktiv fra ca. midt i det 2. årh. f.Kr., - ca.120 f.Kr., og frem til ca. 30 f.Kr.; den nordlige port nedbrændt, hvilket tyder på et fjendtligt angreb.
  • Oppidum Nevězice, Sydbøhmen, ligger på et højdedrag over floden Moldau, nær Orlik; aktiv fra den sidste tredjedel af det 2. årh. f.Kr. - ca. 120 f.Kr., indtil midten af det 1. årh. f.Kr. - 50 f.Kr.; oppidum der forlades efter en massiv brand.
  • Oppidum Třísov, Sydbøhmen, nær Český Krumlov, i Moldau-bugten og sammenløbet af floderne Moldau og Křemžský; aktiv og opført efter 150 f.Kr., forlades i første halvdel af 1. årh. f.Kr., - efter 50 f.Kr.
  • Oppidum České Lhotice, Østbøhmen, er placeret ved en odde, der dannes ved floden Chrudimka’s løb; aktiv ca. 2. årh. f.Kr., - 150 - 50 f.Kr., mange fund af ubearbejdet rav og er en del af Rav-ruten.
  • Oppidum? Braunsberg, et bjerg ved Hainburg, Østrig; aktiv fra 2. årh. f.Kr. og indtil midten af det 1. århundrede f.Kr.
  • Oppidum Bratislava, Slovakiet, ligger i centrum af den gamle by ved bredden af Donau og blev etableret ved ankomsten af den anden bølge af Boii; muligvis opbygget i slutningen af det 2. årh. f.Kr. plausibelt før ca. 113 f.Kr. og forlades igen efter 58 f.Kr.; fæstningen opgives senest ved Boii-Dacian-konflikten 44 f.Kr.; Stammen Boii slog her mønter daterbare til 64-63 f.Kr. med latinsk inskription Biatec/Nonnos. Denne oppidum kontrollerede Donau-passagen og regionen samt handelen på de prominente transkontinentale handelsruter som Rav-ruten.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 1 mars 2020, 15:41

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (4)

I år 121 f.Kr. blev den sydlige del af det transalpinske Gallien gjort til en romersk provins. I perioden 82 til 44 f.Kr. lykkedes det Burebista af Dakien (Dacia) at samle de lokale stammer i et forbund - og ifølge Strabo blev bojerne i Transdanubia truet af den dakiske konge.

Det medførte at en fraktion af bojerne ca. år 58 f.Kr. forlod Oppidum Bratislava og vandrede mod vest og undervejs sluttede sig sammen med en del af kelterstammen helvetierne (helvetii) (se næste indlæg).

Julius Cæsars planlagte kampagner mod Dakien og Burebista blev aflyst efter dennes død år 44 f.Kr. Dakerkongens efterfølger - Decebalus - måtte indgå en ydmygende fred med romerne år 102 e.Kr. År 105 e.Kr. blev Dakien en romersk provins.
Senast redigerad av 1 Historikus, redigerad totalt 1 gånger.

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 1 mars 2020, 16:02

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (5)

Oppidum Wistenlacher Berg eller Mont-Vully i Dreiseen-land, hæver sig op mellem Murtensee og Neuenburgersee - og grænser op mod Grosse Moos i Schweiz. Denne oppidum var en keltisk fæstning med et område på 50 hektar, bygget i perioden ca. 124 f.Kr. af den keltiske understamme af Helvetianerne - Tigurini. Bosættelsesfasen svarer til perioden Late La Tène (150-15 f.Kr.). Det schweiziske plateau grænsede ned mod floden La Broye.

Til at beskytte området blev der opført en 600 meter lang og 5 meter høj væg/mur af tørt murværk og lodret træ på facaden. Foran muren var en fyldt grøft - 13 meter bred og 2-3 meter dyb - med en rampe på bagsiden. To porte - 12 til 15 meter brede - flankeret af tårne (kasemat) var placeret i forsvarsværket. Arkæologien har indtil nu ikke fundet bevis på en struktureret, tæt bosættelse. Som i andre kendte oppida fører der en hovedgade ind gennem murværket beregnet for kelternes traditionelle vogne.

Bild

Oppidum Wistenlacher Berg ser ud til at have været tyndt befolket i henved to til tre generationer. Den nøjagtige funktion af bosættelsen er ukendt men det skønnes at oppidum kontrollerede vandvejene i området med søerne Neuchâtel, Bienne og Morat.

De arkæologiske fund fra udgravningerne, består hovedsageligt af keramiske fragmenter (fra omkring 200 identificerbare urneformer), fibulaer, perler og omkring 70 mønter. En sensation er den sjældne opdagelse af et bronzestempel for møntprægning. Generelt er fundmaterialet imidlertid beskedent.

Under udgravningerne blev der fundet spor af ild inde i fæstningen. Ilden er i en tidligere hypotese sat i forbindelse med tidspunktet ca. år 58 f.Kr. Historisk knyttes dette år til, at en fraktion af kelterstammen bojerne ca. år 58 f.Kr. vandrede mod vest fra Transdanubia og undervejs sluttede sig sammen med en del af kelter-stammen Helvetii. Begge stammer på deres vej mod det franske Gallien og oppidum Gorgobina, hvor de ca. 60-58 f.Kr. blev besejret af Julius Cæsar (se næste indlæg).

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 3 mars 2020, 13:57

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (6)

Oppidum Bern-Enge lå ca. 3 km nord fra centrum af Bern i en løkke af floden Aare, i Felsenau distriktet i Schweiz. Øst for fæstningen findes skoven Thormannbodenwald. På grund af sin centrale placering i det helvetiske område mellem Genèvesøen og Bodensøen, må oppidum have været helvetianernes vigtigste by - et magtcentrum. På den såkaldte halvø (Engehalbinsel) blev der omkring 200 f.Kr. grundlagt en keltisk oppidum, der sammenlignet med tidens bosættelser var én af de største byer i Europa. Efter helvetianernes erobring af Gallien ca. 58 f.Kr. mistede oppium Enge sin betydning.

På et område af ca. 140 ha findes rester af volde, fæstningsværk og bebyggelser fra det 3. til det 1. årh. f.Kr. Det ældste spor fra den keltiske bosættelse findes i Tiefenau-området (200-120 f.Kr.) og inkluderer et ældre fæstningsanlæg. Omkring midten af det 2. årh. f.Kr. flyttes tyngdepunktet tæt på Engemeisterfeld (120-90 f.Kr.) og anlægget blev reduceret til en tiendedel af det oprindelige, hvor den indre sydmur er en del af denne yngre befæstning. Sidste spor - omkring midten af det 1. årh. f.Kr. - findes i nærheden af Reichenbachwald (90-20 f.Kr.) hvor alle let tilgængelige dele af den smalle halvø blev befæstet.

Den massive jord- og træstruktur var oprindeligt 12 m bred og 6 m høj. En 3 m dyb grøft lå 12 m foran muren. Voldene var ikke kun som forsvar, de var også repræsentative. Opførelsen af denne imponerende struktur krævede implementering af flere hundrede mennesker og en tilpasset magtorganisation.

I 1999 blev der udgravet en keltisk gravplads i Reichenbachstrasse fra perioden ca. 175-100 f.Kr., der indeholdt 36 jordfæstegrave og én brandgrav. Gravfeltet blev udelukkende benyttet til kvinder og børn. Bemærkelsesværdigt er, at ud af de talrige gravgaver indeholdt 6 grave forskellige keltiske mønter.

I 4 grave (nr. 30, 31, 39 og 40) var mønten indlagt i munden på den begravede kvinde. I grav nr. 44 fandt man mønten ud for venstre knæ. Et specielt tilfælde er grav nr. 38, hvor seks mønter af typen »Bern-Enge« befandt sig i en lille bronzebeholder, som var deponeret på brystet af den kvindelige ejer. Bortset fra grav nr. 31 ligger de møntbærende grave ikke langt fra hinanden. Én af mønterne er en sjælden type kun fundet et par yderligere steder. Ud fra de daterbare mønter kan gravene 30, 31, 38 og 40 dateres til Late La-Tène periode dvs. andet kvartal af det 2. årh. f.Kr. Grav 44 vurderes til Late La-Tène periode, ca. 150-130/120 f.Kr. og mønten fra grav nr. 39 afviger som en Massalia-type og kan dateres til perioden ca. 190-150 f.Kr. Mønter indlagt i munden på de begravede i Reichenbachstrasse er nord for Alperne det ældste bevis for et Charon Obol.

Bild
Billedtekst: Bronzebeholder samt mønter fra grav nr. 38

En søgning i 1984 med en metaldetektor frembragte en zink-tablet fra romertid - 9,1 x 7,2 cm - med en vægt på 250 gram. På metalstykket var fire ord punkteret med en blanding af latinske og græske bogstaver.

ΔΟΒΝΟΡΗΔΟ  ΓΟΒΑΝΟ  ΒΡΕΝΟΔΩΡ  ΝΑΝΤΑΡΩΡ

Arkæologen Rudolf Fellmann har omsat teksten til DOBNOREDO  GOBANO  BRENODOR  NANTAROR, med fortolkningen ”Smedeguden Gobanus (dedikeret af folket i) Brenodurum i Aare-dalen”. Brenodurum menes at være navnet på denne oppidum.

I Reichenbachwald ser det ikke ud til, at der har været en pause i bosættelsen mellem Late La Tène-perioden og den Romerske Epoke. Starten på det direkte romerske herredømme over det helvetiske territorium kort før Kristi fødsel (26-10 f.Kr.), har sandsynligvis haft mærkbare konsekvenser for oppidum Brenodurum. Det vides ikke, hvor brat en strukturændring i bebyggelse, vejbyggeri og formodentlig også i parcelling, der efterfølgende indtrådte i henhold til romerske specifikationer.

Det skønnes dog, at funktionen af den keltiske befæstning, der nu omringede den romerske ’vicus’, næppe blev tolereret af de nye herskere. I den romerske periode blev husene og kvartererne opbygget i rækker langs hovedgaden - og desuden blev et offentligt bad og et teater opført.

Bild

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 4 mars 2020, 15:02

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (7)

Helvetii - Boii
Ifølge Cæsar foreslog den helvetianske fyrste - Orgetorix - sin stamme-alliance til at immigrere til Gallien i tiden omkring år 61 f.Kr. Han kollaborerede med andre keltiske ledere som - Dumnorix fra Aeduii og Casticus fra Sequani - og anbefalede alle Helvetii til at pakke alle deres ejendele med det formål, at slå sig ned i det sydvestlige Gaul - i kelterstammen Aeduii's territorium. Orgetorix påpegede truslen fra både den dakiske konge Burebista i øst, - samt germanerne fra nord og det romerske rige fra syd - og hans vision blev godt modtaget af alle oppida, der de følgende 2 år planlagde deres rejse vestpå.

Nabostammen Bojerne (Boii) fra Transdanubia havde i mellemtiden ca. 60-59 f.Kr. haft en træfning med Burebista, vandrede mod vest og sluttede sig til Orgetorix alliance (Cæsar, Strabo, Pliny). Inden de fire keltiske stammer påbegyndte deres vandring, døde Orgetorix.

Kommentar:
rix (leder, anfører, konge), pl. riges - Gallisk oprindelse; kendt fra personnavne som Orgetorix, Ambiorix, Vercingetorix og Boiorix.

I Julius Cæsar’s egen beretning - ’De Bello Gallico’ - fra ca. år 58 f.Kr. beretter han om de galliske krige. Cæsar nævner kongen Orgeto-rix i bog 1; i bog 5, 6 & 8 nævner han Ambio-rix (54 f.Kr.) - og kun i bog 7 nævnes Vercingeto-rix (52 f.Kr.).

Første gang Boio-rix (101 f.Kr.) nævnes ved navn, er ca. 200 år efter slaget ved Aquæ Sextiæ (102 f.Kr.) og af Plutarch.

Omkring 500 år efter slaget ved Vercellæ (101 f.Kr.), tager Pauli Orosii (Orosius, ca. 385-450 e.Kr.) tråden op igen. Han nævner krigerkongerne Boio-rix, Ambio-rix, Vercingeto-rix og Caeso-rix (101 f.Kr.).

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 6 mars 2020, 13:20

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (8)

Ifølge Cæsar afbrændte helvetianerne deres hjem ca. år 58 f.Kr. og udvandrede sammen med en fraktion af bojer. Da de nåede området omkring Genève-søen opdagede de, at passagen over floden Rhône allerede var afbrudt af romerne. Helvetianerne fremsendte dermed gesandter, der lovede fredelig passage, et tilbud Cæsar bad om tid til at overveje - men efterfølgende afslog. Helvetianerne valgte nu en anden rute over et Jura bjergpas og ind i Aeduii stammens område.

Aeduii stammens leder Dumnorix var gift med den helvetianske fyrste - Orgetorix’s - datter.

Her krydsede de floden Saône - og ved den lejlighed angreb Cæsar. Igen sendte helvetianerne gesandten Divico der lagde op til, at Helvetii stammen ville bosætte sig dér, hvor Cæsar ønskede det. Det udløste en kavalerikamp og få dage senere til slaget ved oppidum Bibracte - som helvetii tabte.

Cæsar bestemte derefter, at Helvetii skulle vende tilbage til deres territorier og genopbygge deres hjem. Bojerne derimod, fik tilladelse til at bosætte sig i oppidum Gorgobina i Aeduii stammens område. Den nøjagtige placering af Gorgobina er stadig uklar. Det kan være det nutidige 'Saint-Parize-le-Châtel' eller 'La Guerch' (Nièvre).

Timeline
  • År 63 f.Kr. Cæsar vælges til pontifex maximus.
  • År 59 f.Kr. Cæsar får som konsul tildelt Gallien som provins.
  • År 56 f.Kr. Ved et møde i Luca deles Romerriget imellem Cæsar, Pompejus og Crassus.
  • År 52 f.Kr. Gallerne rejser sig til oprør under Vercingetorix’ ledelse.
Gallien ca. 59 f.Kr..png
Gallien ca. 59 f.Kr..png (947.55 KiB) Visad 5707 gånger

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 7 mars 2020, 15:04

Keltiske oppida versus kelterstammen Boii (9)

Gallien ca. år 50 f.Kr.

Gallien ca. 50 f.Kr..png
Gallien ca. 50 f.Kr..png (1.28 MiB) Visad 5334 gånger

Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Re: Hvad var en 'kelter'?

Inlägg av Historikus » 7 mars 2020, 16:28

Keltere fra oppidum Bern-Enge synonymt med oppidum Brenodurum i Schweiz.

Grave fra Reichenbachstrasse 87.

Omkring 40 knogler fra udgravningerne perioden 1950 og 1999 blev undersøgt antropologisk. Den del af gravpladsen der blev udgravet i 1999, er særlig oplysende, selvom ugunstige jordbundsforhold har forårsaget alvorlig nedbrydning af knoglerne.

Mere end halvdelen af gravene fra 1999 indeholdt børn, de fleste mellem et og fem år gamle. De identificerbare voksne var alle kvinder. Mænd findes dog i et tidligere udgravet område. De voksne døde i en ung til middel alder op til ca. 40-50 år; ingen blev gammel.

Kelterne i oppidum Brenodurum havde harmonisk byggede kranier, hvormed de lignede befolkningen i det nærmeste område på det tidspunkt. Men, med deres lange og smalle kranier viser de også en egenartethed.

Den dårlige bevarelse af knoglerne tillader dog lidt information om sundhedstilstanden. Én ud af fem personer viser konsekvenser f.eks. forårsaget af underernæring og sygdomme i barndommen. Til sammenligning ses der kun få tandskader. Kun 6% af alle voksne mangler tænder og alle børn er caries-fri. Typisk for den tid hvor kosten var rig på slibemidler.

Tilsyneladende blev disse mennesker ikke udsat for nogen særlig risiko for personskader på grund af deres arbejde eller ved en væbnet konflikt. Kun ét eksempel viser en ældre kvinde med betydelige skader; de øverste fortænder er slået ud og underkæben viser tegn på et helet brud.

Kelterne i Brenodurum.gif
Kelterne i Brenodurum.gif (233.8 KiB) Visad 5328 gånger
Tekst: Susi Ulrich-Bochsler, Domenic Rüttimann, Institut für Medizingeschichte, Historische Anthropologie, Universität Bern. Design: Susanna Kaufmann, IAW, Abt. Ur- und Frühgeschichte & Archäologie der Römischen Provinzen, Universität Bern.

Skriv svar