Vikinge graffiti

[Historikus]

I 1964 opdagede arkæolog og kunsthistoriker Alfred Westholm en indskrift med runer i det øverste galleri i kirken Hagia Sofia i Istanbul. Kun dele af indskriften er læsbar bl.a. navnet Halvdan - 'alftan - og måske et efterfølgende ’var her’. Igen i 1975 opdagede svenske Folke Högberg endnu en runeindskrift tolket som ari:k, måske som ’Are gjorde’.

Da vikingerne Halvdan og Are ridsede deres navne ind i balustraden, måske i det 9. årh., hed byen Konstantinopel og var hovedstad i det kristne Byzans, som strakte sig over det nuværende Grækenland, Balkan og det vestlige Tyrkiet. Kirken Hagia Sofia var en basilika i den græskortodokse kirke.

[Historikus]

Det var den byzantinske kejser Constantinus II, der beordrede kirken Hagia Sofia bygget allerede i år 360 efter den kristne tidsregning, men først i 537 var den smukke bygning færdig. Da den osmanniske og dermed muslimske leder Fatih Sultan Mehmet erobrede byen Konstantinopel midt i 1400-tallet, ændrede han byens navn til Istanbul - og gjorde kirken Hagia Sofia til en moské. En række af bygningens kristne motiver blev samtidig tildækket og kirken blev udstyret med fire traditionelle islamiske minareter. Et årti efter Det Osmanniske Riges fald efter 1. verdenskrig, valgte den ny verslige tyrkiske regering i 1934 at standse den historiske og religiøse rivalisering om Hagia Sofia. Bygningen blev derefter omdannet til et museum - og er stadig som sådan.

[Historikus]

Tyrkiets præsident Erdogan har netop foreslået, at omgøre den gamle bygning til en moské. Ifølge Anders Jerichow i Politiken spørger den tyrkiske kommentator Etugrul Ozkok i avisen Hürriyt »Hvordan vi selv ville have det, hvis én af de største moskeer i Europa blev omdannet til en kristen kirke?«. Ligeledes protesterer man over denne beslutning på ministerplan i Grækenland.

Kilde: Nyhedsanalyse i Politiken, af Anders Jerichow, lørdag d. 27. juni 2020.

[Historikus]

Kirken Hagia Sofia (hellige visdom) fik af vikingerne det nordiske navn Egisif, og var den eneste kirkelige bygning, som havde sit eget nordiske navn i Europa.

For nylig har en forsker fundet indridsede skibe i gallerierne, hvoraf mindst ét tydeligvis er et vikingeskib med et markant dragehoved. Estimeret til 900-tallet.

Kilde: Four Scandinavian ship graffiti from Hagia Sophia. Byzantine and Modern Greek Studies Vol. 38 no. 2. S. side 168-184, af Thomas Thomov 2014.

[jancro]

Se där, drakskeppet var nytt för mig.
Talar man om detta ämne, är det nära till att nämna Pireuslejonet , nu i Venedig, som har vackra runslingor, som det går att försöka tyda : Wikipedia
"Runkännaren Erik Brate tolkade 1913 inskriften på följande sätt:

»Höggo de honom i härskarans mitt; men i denna hamn höggo männen runor efter Horse, en bonde god, vid viken. Anbragte svear detta på lejonet. Han förfor med klokhet, guld vann han på sin färd. Kämpar ristade runor, [på rikt sirad slinga] höggo: De Äskil (m. fl. och To)rlev läto hugga väl, som i Rodrsland Roslagen bodde. N. N. son till N. N. högg dessa runor.»

…--- 8þu 8suiar þ!eta 8leinu 70 75 80 … [rē]ðu Svīar þetta (ā) leiun/lei(o)nu … … Svear ristade detta på lejonet …
Hans tolkning är också den mest vedertagna och mest troliga enligt de flesta forskare "

https://sv.wikipedia.org/wiki/Pireuslejonet