Udviklingen i dansk historieskrivning
Udviklingen i dansk historieskrivning
RIGSSAMLING; HVORNÅR?
ÅR 1963
Af historieskrivningen år 1963 fremgår, ”at der næppe kan være tvivl om, at beretningen om Harald Hildetand afspejler faktiske tilstande og bevægelser” – og ”at en samling af de danske lande sker omkring år 600. Nævnt er, at Ejderen i tidlig tid var den naturlige grænse”.
Kilde: Danmarks Historie, Bind 2, Normannertiden 600-1060, Politikens Forlag 1963, s.38.
~
ÅR 1988-92
I historieskrivningen perioden 1988-92, ændrer tolkningen sig en smule. Her begrænser man sig til, at perioden 700-1050 var tiden – ”hvor ’grundlaget’ for det middelalderlige kongerige Danmark skabtes.”
Kilde: Da Danmark blev Danmark, 700-1050, s.11, Bind 3, af Peter Sawyer, 1988/1992.
~
ÅR 2020
”I yngre germansk jernalder (550-800 e.Kr.) ses Skandinavien som et ‘kludetæppe’ af mindre stammeforbund. Processen frem til den første rigssamling var præget af ufred og interne stridigheder om magten. Udviklingen kan muligvis opdeles i faser.”
Kilde: Viking, Ran ild og sværd, Jeanette Varberg 2020, s.135.
***************************************************
”Et tidligt samarbejde mellem to eller flere nabostammer resulterer over tid i multiple regionale sammenlægninger med efterfølgende stiftelser af mindre regionale stammeforbund. Måske endda i form af en regional samling af »ét eller flere autonome stormandsvælder«. Processen udvikler sig til sammenlægninger i stadig færre stammeforbund, plausibelt ledet af regionale fyrster, der udpeger en enkelt person som en slags ’overherre’.”
Kilde: Danerne og det danske kongeriges opkomst. Om forskningsprogrammet »Fra Stamme til Stat i Danmark«, af Ulf Näsman, Kuml 2006, s. 227-28.
Eksempler på nævnte regionale »konger« findes i de frankiske annalers beskrivelser af konflikterne, der involverer danerne i 700-tallet samt den første halvdel af 800-tallet.
ÅR 1963
Af historieskrivningen år 1963 fremgår, ”at der næppe kan være tvivl om, at beretningen om Harald Hildetand afspejler faktiske tilstande og bevægelser” – og ”at en samling af de danske lande sker omkring år 600. Nævnt er, at Ejderen i tidlig tid var den naturlige grænse”.
Kilde: Danmarks Historie, Bind 2, Normannertiden 600-1060, Politikens Forlag 1963, s.38.
~
ÅR 1988-92
I historieskrivningen perioden 1988-92, ændrer tolkningen sig en smule. Her begrænser man sig til, at perioden 700-1050 var tiden – ”hvor ’grundlaget’ for det middelalderlige kongerige Danmark skabtes.”
Kilde: Da Danmark blev Danmark, 700-1050, s.11, Bind 3, af Peter Sawyer, 1988/1992.
~
ÅR 2020
”I yngre germansk jernalder (550-800 e.Kr.) ses Skandinavien som et ‘kludetæppe’ af mindre stammeforbund. Processen frem til den første rigssamling var præget af ufred og interne stridigheder om magten. Udviklingen kan muligvis opdeles i faser.”
Kilde: Viking, Ran ild og sværd, Jeanette Varberg 2020, s.135.
***************************************************
”Et tidligt samarbejde mellem to eller flere nabostammer resulterer over tid i multiple regionale sammenlægninger med efterfølgende stiftelser af mindre regionale stammeforbund. Måske endda i form af en regional samling af »ét eller flere autonome stormandsvælder«. Processen udvikler sig til sammenlægninger i stadig færre stammeforbund, plausibelt ledet af regionale fyrster, der udpeger en enkelt person som en slags ’overherre’.”
Kilde: Danerne og det danske kongeriges opkomst. Om forskningsprogrammet »Fra Stamme til Stat i Danmark«, af Ulf Näsman, Kuml 2006, s. 227-28.
Eksempler på nævnte regionale »konger« findes i de frankiske annalers beskrivelser af konflikterne, der involverer danerne i 700-tallet samt den første halvdel af 800-tallet.
Re: Udviklingen i dansk historieskrivning
Hej!
Det du lyfter fram är väldigt värdefullt, och speglar faktiskt väl hur forskningsläget har utvecklats de senaste decennierna.
Just skiftet från att se tidiga “riken” som fasta enheter till att förstå dem som gradvisa konsolideringar av regionala stormandsvälden är avgörande. Ulf Näsman och andra har ju visat att processen från stam till stat var lång, fragmenterad och ofta maritimt organiserad.
Det gör också att gestalter som Hygelac blir lättare att placera historiskt. När Gregorius av Tours nämner honom som rex handlar det sannolikt om en regional överhöghet inom detta jylländska maktområde, inte ett senare enhetligt Danmark.
I det ljuset blir även Kovirke mycket intressant. Att man redan på 400- och 500-talen investerar i en så omfattande försvarsstruktur i södra Jylland visar att området hade både resurser och organisatorisk kapacitet på en nivå som stämmer väl med den politiska miljö som Beowulf beskriver.
Det stärker bilden av att kvädets geografi hör hemma i en verklig maktsfär kring Jylland, Kattegatt och Nordsjön — en region där arkeologi, frankiska källor och den interna logiken i Beowulf faktiskt pekar i samma riktning.
Det du lyfter fram är väldigt värdefullt, och speglar faktiskt väl hur forskningsläget har utvecklats de senaste decennierna.
Just skiftet från att se tidiga “riken” som fasta enheter till att förstå dem som gradvisa konsolideringar av regionala stormandsvälden är avgörande. Ulf Näsman och andra har ju visat att processen från stam till stat var lång, fragmenterad och ofta maritimt organiserad.
Det gör också att gestalter som Hygelac blir lättare att placera historiskt. När Gregorius av Tours nämner honom som rex handlar det sannolikt om en regional överhöghet inom detta jylländska maktområde, inte ett senare enhetligt Danmark.
I det ljuset blir även Kovirke mycket intressant. Att man redan på 400- och 500-talen investerar i en så omfattande försvarsstruktur i södra Jylland visar att området hade både resurser och organisatorisk kapacitet på en nivå som stämmer väl med den politiska miljö som Beowulf beskriver.
Det stärker bilden av att kvädets geografi hör hemma i en verklig maktsfär kring Jylland, Kattegatt och Nordsjön — en region där arkeologi, frankiska källor och den interna logiken i Beowulf faktiskt pekar i samma riktning.
Re: Udviklingen i dansk historieskrivning
STURKÖ RUNESTEN
I den østlige del af Blekinges skærgård ligger øen Sturkö. På det nordlige Skällenäs står en runesten Dr 363 med teksten Skipari Guþis resþi (efter NN) sten. J. Skonvig skriver, at stenen før 1627 havde plads på Sturkö med indskriften mod syd. Senere faldt den omkuld, men står nu med indskriften mod vest ca. 4-5 m øst for sin oprindelige placering.
-
Ifølge den danske runolog Lisbeth Imer betyder ’skipper’ (skibarR : kuþis : raisþ... stin) - at personen var ejer af et skib.
-
Runestenen er fra Periode 2.2b, Jelling type, 10. årh., Dr 900-1015/20 - og tilhører stilgruppen RAK. Sprogtype er olddansk.
*
Hvornår blev skånelandene danske?
I den østlige del af Blekinges skærgård ligger øen Sturkö. På det nordlige Skällenäs står en runesten Dr 363 med teksten Skipari Guþis resþi (efter NN) sten. J. Skonvig skriver, at stenen før 1627 havde plads på Sturkö med indskriften mod syd. Senere faldt den omkuld, men står nu med indskriften mod vest ca. 4-5 m øst for sin oprindelige placering.
-
Ifølge den danske runolog Lisbeth Imer betyder ’skipper’ (skibarR : kuþis : raisþ... stin) - at personen var ejer af et skib.
-
Runestenen er fra Periode 2.2b, Jelling type, 10. årh., Dr 900-1015/20 - og tilhører stilgruppen RAK. Sprogtype er olddansk.
*
Hvornår blev skånelandene danske?
Re: Udviklingen i dansk historieskrivning
Sturkö, møntfund
*
På en holme Västra Skällö, der ligger 50 m fra øen Sturkö blev der 1890 fundet en skat (SHM-KMK 8770) med 312 mønter og tpq 1002, hvoraf 173 er hele sølvmønter. Slutmønten er tysk fra Regensburg, Henrik II (1002-1009).
*
Andelen af Tyske mønter er 175, Engelske 106, Islamiske 14, Nordiske 10 og Skandinaviske 3.
Re: Udviklingen i dansk historieskrivning
Blekinge, Halland eller Bornholm har aldrig tillhört Skåne, därför blir begreppet Skåneländerna fel.
https://skandinavisktarkeologiforum.org ... =24&t=1046
Här har Blekinges danska tillhörighet diskuterats.
https://skandinavisktarkeologiforum.org ... ?f=18&t=77
Re: Udviklingen i dansk historieskrivning
PERIODEN 804 – 811Kungsune skrev: ↑17 februari 2026, 15:45Det du lyfter fram är väldigt värdefullt, och speglar faktiskt väl hur forskningsläget har utvecklats de senaste decennierna.
Just skiftet från att se tidiga “riken” som fasta enheter till att förstå dem som gradvisa konsolideringar av regionala stormandsvälden är avgörande. Ulf Näsman och andra har ju visat att processen från stam till stat var lång, fragmenterad och ofta maritimt organiserad.
I denne periode nævner kronikørerne Furmerius, Steenstra og Algemeene geschiedenis samt De frankiske Annaler - danerkongen Gudfred - som ’rex Danorum Godofrid’. Saxo nævner denne som Gøtrik.
-
År 804: Gudfred samler en flåde og rytteri »equitatu« ved Sliesthorp – citat: ’et sted mellem hans »fars« rige og Sachsen’.
År 810: Kilderne nævner at Gudfred angreb den frisiske kystlinje med 200 skibe samt med en hærstyrke på fastlandet.
*
Reflekteres der lidt over perioden 804 til 810, må det konstateres at ’danernes’ rytteri og flåde nævnes flere gange. Tvivlsomt er det, at Gudfred-slægten selv har opretholdt en så stor hærstyrke. Forklaringen må være, at Gudfred - grundet truslen fra Karl den Store - har allieret sig med indtil flere regionale stammeforbund i mange dele af Sydskandinavien, der samlet har medvirket til en hærstyrke.
**
År 811: fredsslutning år ved Ejderen. Kilden nævner følgende stormænd hos ’danerne’ (Danorum):
”de parte vero Danorum inprimis fratres Hemmingi, Hancwin et Angandeo, deinde ceteri honorabiles inter suos viri, Osfrid cognomento Turdimulo et Warstein et Suomi et Urm et alius Osfrid filius Heiligen et Osfrid de Sconaowe et Hebbi et Aowin”
”især Hemmings brødre, Hankwin, Angandeo, dernæst andre ansete landsmænd Osfrid med tilnavnet Turdimulo, Warstein (Øystein?), Suomi, Urm, endnu en Osfrid, søn af Helge, Osfrid fra Skåne (de Sconaove), Hebbi og Aowin”.
***
Stormanden ’Osfrid af Skåne’ må vurderes som en magtfuld regional fyrste, der har forpligtet sig overfor Gudfred til at deltage i forsvaret mod Karl den Store. Resten af de nævnte stormænds navne er ukendte personer, men navnet Øystein kunne måske knyttes til Viken i Norge?
Re: Udviklingen i dansk historieskrivning
Det første Danmarkskort
Koloreret kobberstik
"Danorum Marca uel Cimbricum, aut Daniae Regnum, multis sui partib. marinis interseptum ... qui Generosi ac Nobilis uiri Henrici Ranzovii, bonis artib. et Marte Illustris gubernatione, Regi Daniae foeliciter parent".
Ophav: Jordan, Marcus Rantzau, Heinrich Braun, Georg Hogenberg, Frans.
Kortet (39 x 46 cm) er tegnet (topografi) af Marcus Jordan på foranledning af Hertugdømmernes statholder, grev Henrik Rantzau, og er det ældste bevarede trykte generalkort over Danmark - af dansk oprindelse. Udviklet i perioden 1585 – til ca. 1617.
Ophavsret: Materialet er fri af ophavsret
Kilde: Digitale samlinger - dk
Koloreret kobberstik
"Danorum Marca uel Cimbricum, aut Daniae Regnum, multis sui partib. marinis interseptum ... qui Generosi ac Nobilis uiri Henrici Ranzovii, bonis artib. et Marte Illustris gubernatione, Regi Daniae foeliciter parent".
Ophav: Jordan, Marcus Rantzau, Heinrich Braun, Georg Hogenberg, Frans.
Kortet (39 x 46 cm) er tegnet (topografi) af Marcus Jordan på foranledning af Hertugdømmernes statholder, grev Henrik Rantzau, og er det ældste bevarede trykte generalkort over Danmark - af dansk oprindelse. Udviklet i perioden 1585 – til ca. 1617.
Ophavsret: Materialet er fri af ophavsret
Kilde: Digitale samlinger - dk
-
Bäckahästen
- Inlägg: 1993
- Blev medlem: 30 april 2015, 22:45
- Ort: Blekinge
Re: Udviklingen i dansk historieskrivning
Blekinge blev inte danskt förrän på 1200-talet.
Re: Udviklingen i dansk historieskrivning
Se reaktioner og dialog på opslag i Facebook.
https://www.facebook.com/groups/2340084 ... 964890091/