En snabb sökning verkar bekräfta mitt intryck av att grav 2 i Högom dateras till ca 500 eller lite senare. Evebö är några generationer äldre, ca 450 e.kr.
Vendel var ingen nygbyggarbebyggelse, det är en gammal uppfattning. Bland annat Anton Seiler har visat i sin avhandling att så inte är fallet.
En av Högomgravarna, vilken?
Re: En av Högomgravarna, vilken?
Du skrev "ca. 500 eller lidt senere" i dit indlæg - men jeg tror, du har fortolket Wikipedias "omkring år 500" efter din egen forventning.
Per Ramqvist skrev imidlertid i sin bog om graven: "kammergraven på relativt sikker grund kan bestämmes til tiden omkring år 500" i sammenhæng med, at de øvrige grave er dateret tidligere - ca. 350-450 - herunder Høj 4 fra 400-450. De sammenlignelige grave til grav 2 ude i Europa er imidlertid tidligere end 500 - Blucina f.eks. 475. Hunnerne forsvandt som bekendt som hunner i 460'erne efter Nedao - og dem er der som sagt kraftige mindelser om, selv om saddel og pile måtte være produceret i Norden (Bodo Anke). Al sandsynlighed taler derfor klart for før Vendel - så jeg vil sige senest år 500. Du konstaterer da også selv, at nordmændene daterer Evebø til 450.
Det er da sandsynligt, at der boede nogen i Vendel-området forinden - det tror jeg gerne med den placering - men det afgørende i den nævnte sammenhæng er Vendelkulturen, og den vil du vil vel ikke også føre tilbage til 400-tallet? Brandgraven i Ottarshög er i alt fald en del år efter 475/76 (dateret romersk Karon-mønt) og antageligt hen imod Uppsala-højene, da det er en brandgrav som Uppsala modsat Högom - og bådgravene i Vendel er vel først 500-tal og senere - eller hvad?
Per Ramqvist skrev imidlertid i sin bog om graven: "kammergraven på relativt sikker grund kan bestämmes til tiden omkring år 500" i sammenhæng med, at de øvrige grave er dateret tidligere - ca. 350-450 - herunder Høj 4 fra 400-450. De sammenlignelige grave til grav 2 ude i Europa er imidlertid tidligere end 500 - Blucina f.eks. 475. Hunnerne forsvandt som bekendt som hunner i 460'erne efter Nedao - og dem er der som sagt kraftige mindelser om, selv om saddel og pile måtte være produceret i Norden (Bodo Anke). Al sandsynlighed taler derfor klart for før Vendel - så jeg vil sige senest år 500. Du konstaterer da også selv, at nordmændene daterer Evebø til 450.
Det er da sandsynligt, at der boede nogen i Vendel-området forinden - det tror jeg gerne med den placering - men det afgørende i den nævnte sammenhæng er Vendelkulturen, og den vil du vil vel ikke også føre tilbage til 400-tallet? Brandgraven i Ottarshög er i alt fald en del år efter 475/76 (dateret romersk Karon-mønt) og antageligt hen imod Uppsala-højene, da det er en brandgrav som Uppsala modsat Högom - og bådgravene i Vendel er vel først 500-tal og senere - eller hvad?
Re: En av Högomgravarna, vilken?
Jag vet inte hur det ser ut med omdateringar i Norge, men i Sverige har den här typen av gravar ganska konsekvent omdaterats och senarelagts de senaste åren. Idag är de flesta överrens om att öst och västhögen i Gamla Uppsala tillhör perioden 550-625, snarare än den tidigare vanliga dateringen till 450-500. De tillhör alltså snarare tidig vendeltid än folkvandringstid. De äldsta båtgravarna i Mälardalen dateras till ungefär samma tid, omkring mitten av 500-talet. Per Ramkvists datering kan förstås stämma, men gjordes när de äldre dateringarna fortfarande var accepterade. Tyvärr så har jag inte sett att någon av de forskare som har omdaterat storhögarna har explicit behandlat Högom i detalj, men har för mig att jag sett referenser till Högom och att man då talat om en 500-talsdatering, men några generationer innan Gamla Uppsala.
Problemet är att du pratar om "Vendelkulturen" som en separat "kultur" som plötsligt dyker upp i samband med båtgravarna i Vendel och Valsgärde samt högarna i Mälardalen. Det är dock en väldigt gammaldags bild. Rent materiellt händer det ingenting omvälvande. Båtgravarna föregås av rika kammargravar (tyvärr i stort sett alla plundrade så materialet är fragmentariskt), ofta på samma gravfält. I mitten av 500-talet förekommer kammargravarna samtidigt som båtgravarna, alltså finns en kontinuitet genom övergången från kammargrav till båtgrav/storhög. Kammargravarna innehåller det man skulle förvänta sig hos rika folkvandringstida gravar - kontinentala importer (guldfingerringar, glas) och exklusiva lokalt tillverkade föremål i de vanliga folkvandringstida stiltyperna osv. Vägen från denna materiella kultur till den som uppvisas i de vendeltida båt- och brandgravarna är tämligen rak; importen fortsätter men massiva guldföremål ( fingerringar, armringar) blir ovanligare, de vendeltida stiltyperna utvecklas, den frankiska influensen ökar. Det är formen som förändras - kammargravarna ersäts framför allt av brandgravar under hög, men på vissa ställen av båtgravar. Det är svårt att se ett kulturellt brott.
Så medan "vendeltid" idag är ett accepterat begrepp vet jag inte om "vendelkultur" är det längre. Det som sker i tex Mälardalen under vendeltid är framför allt en politisk förändring, inte en kulturell. Den ökande sociala stratifieringen under romersk järnålder och folkvandringstid (exemplifierad av rika kammargravar som grav X i Badelunda och Fullerögraven) mynnar ut i etableringen av centralplatser som Gamla Uppsala och området runt Anundshög. Men det är en process som äger rum under fler hundra år men med en acceleration omkring 550-600.
Problemet är att du pratar om "Vendelkulturen" som en separat "kultur" som plötsligt dyker upp i samband med båtgravarna i Vendel och Valsgärde samt högarna i Mälardalen. Det är dock en väldigt gammaldags bild. Rent materiellt händer det ingenting omvälvande. Båtgravarna föregås av rika kammargravar (tyvärr i stort sett alla plundrade så materialet är fragmentariskt), ofta på samma gravfält. I mitten av 500-talet förekommer kammargravarna samtidigt som båtgravarna, alltså finns en kontinuitet genom övergången från kammargrav till båtgrav/storhög. Kammargravarna innehåller det man skulle förvänta sig hos rika folkvandringstida gravar - kontinentala importer (guldfingerringar, glas) och exklusiva lokalt tillverkade föremål i de vanliga folkvandringstida stiltyperna osv. Vägen från denna materiella kultur till den som uppvisas i de vendeltida båt- och brandgravarna är tämligen rak; importen fortsätter men massiva guldföremål ( fingerringar, armringar) blir ovanligare, de vendeltida stiltyperna utvecklas, den frankiska influensen ökar. Det är formen som förändras - kammargravarna ersäts framför allt av brandgravar under hög, men på vissa ställen av båtgravar. Det är svårt att se ett kulturellt brott.
Så medan "vendeltid" idag är ett accepterat begrepp vet jag inte om "vendelkultur" är det längre. Det som sker i tex Mälardalen under vendeltid är framför allt en politisk förändring, inte en kulturell. Den ökande sociala stratifieringen under romersk järnålder och folkvandringstid (exemplifierad av rika kammargravar som grav X i Badelunda och Fullerögraven) mynnar ut i etableringen av centralplatser som Gamla Uppsala och området runt Anundshög. Men det är en process som äger rum under fler hundra år men med en acceleration omkring 550-600.
Re: En av Högomgravarna, vilken?
Det er netop de sociale forhold og formen, det drejer sig om, og ændring af gravformen har utvivlsomt sammenhæng med ændring af religiøse og sociale forhold, som også er en del af en kultur – kald den så, hvad du vil. Jeg synes at Vendelkultur er et udmærket navn på Vendeltidens kultur, men det tilkommer naturligvis jer at definere. Svearnes materielle levn i øvrigt var der utvivlsomt stor kontinuitet i både før og efter.
Mig bekendt får hesten større betydning i gravene og i området, men det har jeg ikke set på længe.
Når du ikke kan finde nogen ny Högom-datering, selv om du sikkert nu har prøvet, er det utvivlsomt af samme årsager, som jeg fremfører. Högom kan og skal sammenlignes med de centraleuropæiske og norske grave før 500-tallet – ikke bare med John Lundquists interne Uppsala-flytninger. Det afgørende er imidlertid, at Högoms kammerbegravelse skete før Uppsala/Ottarshögens kremeringer, og det punkt er vi åbenbart enige om, idet du nævner en forskel på et par generationer.
Når Högom-spørgsmålet er så interessant for mig, skyldes det, kombinationen af Högom og Vendeltidens høje med samtidig europæisk historie. Det vil jeg beskrive i næste indlæg.
Mig bekendt får hesten større betydning i gravene og i området, men det har jeg ikke set på længe.
Når du ikke kan finde nogen ny Högom-datering, selv om du sikkert nu har prøvet, er det utvivlsomt af samme årsager, som jeg fremfører. Högom kan og skal sammenlignes med de centraleuropæiske og norske grave før 500-tallet – ikke bare med John Lundquists interne Uppsala-flytninger. Det afgørende er imidlertid, at Högoms kammerbegravelse skete før Uppsala/Ottarshögens kremeringer, og det punkt er vi åbenbart enige om, idet du nævner en forskel på et par generationer.
Når Högom-spørgsmålet er så interessant for mig, skyldes det, kombinationen af Högom og Vendeltidens høje med samtidig europæisk historie. Det vil jeg beskrive i næste indlæg.
Re: En av Högomgravarna, vilken?
Högom, som ligger, hvor handelsruten til Halogaland krydser Kjølen, synes som sagt at være den unavngivne ”kultur”, som Jordanes skildrede som indsamlingsstation for de skind, som sendtes ad Bärnstensruten gennem herulernes land til Romerriget. Det er denne rutes rækkefølge, han følger i sin beskrivelse.
Den sidst kendte høvding i Högom synes at have været en nordbo eller indvandrer, som har kæmpet sammen med hunner/heruler sydpå og kan have været med til at kontrollere handelsruten sammen med herulerne indtil senest 509. Herulernes arbejdsløse lejesoldater var berygtede for at tjene penge på plyndring og tribut. De var hverken handelsmænd eller bønder – og boede sammen med den oprindelige svebiske befolkning i Moravia iflg den czekkiske professor, Jaroslav Tejral. Högom-høvdingens kammergrav ligner som sagt de øvrige centraleuropæiske fyrstegrave med en del rytternomadeudstyr, ligesom de norske 400-tals kongegrave langs vestkyst-ruten som Evebø og Snartemo med spor af hunnisk krigsførelse – og det ville en nordbo næppe, hvis han ikke selv havde deltaget.
På den anden side af Kjølen ligger et sæt tilsvarende høje i Bertnem og derefter er der enkelthøje ned sydpå. Handelsruternes høje er mig bekendt de første i Norden, men har paralleller i March/Moravia-området, hvor Tejral i de sidste 25 år har peget på en lighed mellem bl.a. Uppsala og den plyndrede Zuranhøj, hvorfra Napoleon ledede slaget ved Austerlitz. Han har aldrig fået støtte fra svenske arkæologer, fordi Zuran mfl. har kammergrave i modsætning til Uppsalas kremeringer. Han burde måske i stedet have nævnt Högom.
Det mest interessante er nok, at der ifølge alle de sydeuropæiske arkæologer og historikere, jeg kender, overhovedet ikke er sket kremering i herulernes områder i Sydeuropa – hvorimod fyrsternes kammergrave kan ligne Högom. Alligevel beskriver Procopios med gru i sit herulske kapitel, at hedenske herulere gennemførte en ligbrænding på et stort bål – hvor hustruen blev brændt sammen med manden. Hvor kan han have den historie fra? Ja faktisk kun fra den herulske delegation, som i 548, få år før han skrev, var kommet tilbage fra Skandinavien – det var jo netop der, de hedenske heruler var rejst hen. Procopios var ikke arkæolog, så han har ikke vidst, at herulerne må have ændret skik siden flytningen, så han troede fejlagtigt, at det var gammel skik. De hedenske herulers gravskik ændredes altså mellem 509 og 548. I præcis samme periode ser vi ændringen fra Högom til de store bål i Upplands høje – og i samme periode fik kremering overtaget i Svealand – bortset fra i bådgravene, som har fået en særlig social status. Er det bare et tilfælde, at Procopios beskriver ændringen i Uppsala? Og er det bare et tilfælde, at man har fundet kvinder ligesom hos Procopios i både Ottarshögen og Uppsalas østhøj?
Karon-mønten i Ottarshögen er i øvrigt en sjælden Basiliscus-mønt, som også er fundet i Childeriks grav. Han var østromersk kejser et år i 475-76, netop da herulerne udråbte Odoaker (rex Herulicus) – Childeriks allierede – til Italiensk konge efter at have afsat den sidste vestromerske kejser. Mønten kan have haft symbolsk betydning for heruler, men næppe for svear.
En skjoldbule magen til Valsgärde 14 er fundet ved Titza i Ungarn, hvortil den svensk/herulske Datius flygtede fra Justinian, inden hans parti blev knust i 567. Birgit Arrhenius brugte denne sammenhæng til datering af bådgravene lidt for konsekvent.
Jeg vil ikke påstå, at det er heruler, der ligger i alle Sveriges høje – slet ikke – men der er antageligt under alle omstændigheder sket en afsmittende virkning – f.eks. fra et tæt samarbejde, hvor herulske lejesoldatkonger har indgået strategiske ægteskaber og fra Rom har lært de økonomisk ekspanderende svear om betydningen af monumentale magtdemonstrationer – som Vendelkulturen er mønstereksemplet på - i begyndelsen med et klart centraleuropæisk præg, som skal ebbe ud efter 567 og erstattes af frankiske forbindelser.
Logikken hænger fint sammen i dette resonnement, men der kan naturligvis teoretisk i stedet ligge et ”Herulia” magen til ”Vendelkulturen” gemt et andet sted i Skandinavien. Tror I selv på det i dag, når Uppsala var et så oplagt et mål for de herulske lejesoldater/jarler?
Den sidst kendte høvding i Högom synes at have været en nordbo eller indvandrer, som har kæmpet sammen med hunner/heruler sydpå og kan have været med til at kontrollere handelsruten sammen med herulerne indtil senest 509. Herulernes arbejdsløse lejesoldater var berygtede for at tjene penge på plyndring og tribut. De var hverken handelsmænd eller bønder – og boede sammen med den oprindelige svebiske befolkning i Moravia iflg den czekkiske professor, Jaroslav Tejral. Högom-høvdingens kammergrav ligner som sagt de øvrige centraleuropæiske fyrstegrave med en del rytternomadeudstyr, ligesom de norske 400-tals kongegrave langs vestkyst-ruten som Evebø og Snartemo med spor af hunnisk krigsførelse – og det ville en nordbo næppe, hvis han ikke selv havde deltaget.
På den anden side af Kjølen ligger et sæt tilsvarende høje i Bertnem og derefter er der enkelthøje ned sydpå. Handelsruternes høje er mig bekendt de første i Norden, men har paralleller i March/Moravia-området, hvor Tejral i de sidste 25 år har peget på en lighed mellem bl.a. Uppsala og den plyndrede Zuranhøj, hvorfra Napoleon ledede slaget ved Austerlitz. Han har aldrig fået støtte fra svenske arkæologer, fordi Zuran mfl. har kammergrave i modsætning til Uppsalas kremeringer. Han burde måske i stedet have nævnt Högom.
Det mest interessante er nok, at der ifølge alle de sydeuropæiske arkæologer og historikere, jeg kender, overhovedet ikke er sket kremering i herulernes områder i Sydeuropa – hvorimod fyrsternes kammergrave kan ligne Högom. Alligevel beskriver Procopios med gru i sit herulske kapitel, at hedenske herulere gennemførte en ligbrænding på et stort bål – hvor hustruen blev brændt sammen med manden. Hvor kan han have den historie fra? Ja faktisk kun fra den herulske delegation, som i 548, få år før han skrev, var kommet tilbage fra Skandinavien – det var jo netop der, de hedenske heruler var rejst hen. Procopios var ikke arkæolog, så han har ikke vidst, at herulerne må have ændret skik siden flytningen, så han troede fejlagtigt, at det var gammel skik. De hedenske herulers gravskik ændredes altså mellem 509 og 548. I præcis samme periode ser vi ændringen fra Högom til de store bål i Upplands høje – og i samme periode fik kremering overtaget i Svealand – bortset fra i bådgravene, som har fået en særlig social status. Er det bare et tilfælde, at Procopios beskriver ændringen i Uppsala? Og er det bare et tilfælde, at man har fundet kvinder ligesom hos Procopios i både Ottarshögen og Uppsalas østhøj?
Karon-mønten i Ottarshögen er i øvrigt en sjælden Basiliscus-mønt, som også er fundet i Childeriks grav. Han var østromersk kejser et år i 475-76, netop da herulerne udråbte Odoaker (rex Herulicus) – Childeriks allierede – til Italiensk konge efter at have afsat den sidste vestromerske kejser. Mønten kan have haft symbolsk betydning for heruler, men næppe for svear.
En skjoldbule magen til Valsgärde 14 er fundet ved Titza i Ungarn, hvortil den svensk/herulske Datius flygtede fra Justinian, inden hans parti blev knust i 567. Birgit Arrhenius brugte denne sammenhæng til datering af bådgravene lidt for konsekvent.
Jeg vil ikke påstå, at det er heruler, der ligger i alle Sveriges høje – slet ikke – men der er antageligt under alle omstændigheder sket en afsmittende virkning – f.eks. fra et tæt samarbejde, hvor herulske lejesoldatkonger har indgået strategiske ægteskaber og fra Rom har lært de økonomisk ekspanderende svear om betydningen af monumentale magtdemonstrationer – som Vendelkulturen er mønstereksemplet på - i begyndelsen med et klart centraleuropæisk præg, som skal ebbe ud efter 567 og erstattes af frankiske forbindelser.
Logikken hænger fint sammen i dette resonnement, men der kan naturligvis teoretisk i stedet ligge et ”Herulia” magen til ”Vendelkulturen” gemt et andet sted i Skandinavien. Tror I selv på det i dag, når Uppsala var et så oplagt et mål for de herulske lejesoldater/jarler?