Er det Odin på Jellingstenen?

[Mio Nielsen]

Som så mange andre var jeg abonnent på Skalk, men siden 2012 har jeg ikke læst bladet, og ved følgelig ikke om man har besluttet sig til at følge sagen op. Men jeg ville gerne vide det.
I 2011 havde jeg nogle mailudvekslinger med redaktøren. Jeg pressede ham for at bladet skulle have artikler om netop det, Winroth skriver om i mit citat. Redaktøren svarede, at "det vil ikke interessere Skalks læsere", men jeg tror jeg havde skabt en misforståelse, idet jeg var forbløffet over at tidsskriftet end ikke ville publicere, at man nu kendte den matematiske baggrund for palisadens rombe-form, og derfor lagde jeg for meget vægt på denne detalje.
Det er naturligvis hele den kulturhistoriske baggrund for det store monumentområde, der burde diskuteres.
Og det har betydning for hele det skandinaviske område, så det ville være nyttigt om nogen her kunne resumere og fortsætte tråden på svensk.

[BalticSea]

Udsendelsen og dens behandling af Odin vs Jesus behandles her af den danske historiker
Mia Münster-Swendsen:

https://shows.acast.com/maegtige-middel ... mark-del-3

BS

[Mio Nielsen]

Af disse podcasts fra det danske universitetsmiljø har jeg foreløbigt kun hørt en lille del, som forekom mig endnu fjernere fra virkeligheden end tv-udsendelserne. Men det er interessant at følge og jeg takker BalticSea for links'ene.
At man i podcasten hævder at Harald Blåtands kristning kom fra Tyskland, kan ikke i sig selv oprøre mig, men at man stiller det op, som om det er en revolutionær opdagelse, og at vi, der tror noget andet, er domineret af primær anti-tysk følelse, det forekommer mig grotesk, så meget mere som jeg gætter på at der ikke siges et ord om Kiev, om Konstantinopel, om det romerske, såkaldte byzantinske, kejserrige, om forholdet mellem Ottonerne og det Østlige kejserrige ...
Hvis du, BalticSea, eller andre har hørt podcast'ene til ende, så modsig mig endelig. Det ville glæde mig, om jeg tager fejl.
Om min egen mening vil jeg dels sige, at Ottonernes kristendom havde den skavank for nytilkomne, at den var velstruktureret og administrativt centraliseret.
Overalt i den kristne periferiske zone, søgte man at komme over gærdet og ind i en moderne monoteisme, men uden at skabe intern splittelse mellem de konservative og de progressive.
I den danske debat jeg nu har hørt fragmenter fra, synes eksperterne at være naivt troende på at begreber som "Gud", "Jesus", "kristen", "Almægtig"... havde den samme betydning år 960, som den vi idag tillægger dem.

[Mio Nielsen]

Fortsættelse fra forrige indlæg:
Når man kan tage en diskussion alvorligt om hvorvidt en bestemt afbildning forestiller Odin eller Jesus, så er det jo med den fejlagtige forudsætning, at disse guddomme har konstante ego'er gennem tiden. To eksempler fra dansk mytologi beviser imidlertid at Jesus dengang kunne ses som en krigsgud, nemlig myten om Poppos jernbyrd og myten om Dannebrog der faldt ned fra himlen. Jernbyrden er enhver krigers drøm, idet han ved, at sejren er hans, hvis han kan tåle smerte i længere tid end modparten. Dannebrog viste sig på himlen, som et sejrstegn for de Valdemarske styrker. Gott mit uns, som nazisterne sagde!
Selvom vi stadig i dag kender og elsker disse to myter, så er det ikke den form for kristendom vore konfirmander skal lære. Nu er Jesus jo blevet en humanist.
Så hvis billedet på Jellingestenen forestiller Jesus, så er det måske alligevel snarere Odin. Og vice-versa - for der var jo også dengang asketiske munke for hvem kristendom var et spørgsmål om at lide for Gud.

[Mio Nielsen]

Ifølge disse betragtninger er det ikke afgørende at finde det navn, som datiden hæftede på personen på stenen. Det kan være Jesus - og betyde det modsatte. Det kan også være Odin.
Det kunne også, som Anders Winroth skrev, være et helt tredie navn, som idag er ukendt. Kiev's historie viser at man på den tid zigzaggede sig frem mod en løsning. Deres gud kaldte de Perun, men hans tid blev kun kort.
Valdemarernes tilknytning til Kiev er veldokumenteret og der er mange tegn på at den byggede på ældre forbindelser. Blandt de få oplysninger vi har om Harald Blåtand er der den, at han havde samlet sin rigdom i Østerled. At "kristne Danmark" kunne betyde, at man havde skabt en centraliseret administration.

[Mio Nielsen]

Sidste nyt om Odin-Wotans evolution:
I Berlin har man i denne operasæson kunnet se en "Ring" sat i scene af Tjerniakow, der er kendt for radikale nytolkninger. Wagners drama er i denne version helt renset for "overtro", således at de kræfter der beror på Tarnhjelmen og især på den ring som Alberich har skabt af Rhinguldet kun virker takket være "modtagernes" frygt og galskab. Plejerpersonalet fra psykiatrien spiller en vigtig rolle i handlingen.
Hvad angår Wotan og de andre guder, så er de fremstillet i rollen som markedsgøglere på højt internationalt niveau, der stiler efter fast ejendom og magt over hele jorden.

[jancro]

Ifølge disse betragtninger er det ikke afgørende at finde det navn, som datiden hæftede på personen på stenen. Det kan være Jesus - og betyde det modsatte. Det kan også være Odin.
Det kunne også, som Anders Winroth skrev, være et helt tredie navn, som idag er ukendt. Kiev's historie viser at man på den tid zigzaggede sig frem mod en løsning. Deres gud kaldte de Perun, men hans tid blev kun kort.
Valdemarernes tilknytning til Kiev er veldokumenteret og der er mange tegn på at den byggede på ældre forbindelser. Blandt de få oplysninger vi har om Harald Blåtand er der den, at han havde samlet sin rigdom i Østerled. At "kristne Danmark" kunne betyde, at man havde skabt en centraliseret administration.

Angående Harald Blåtand och östligt inflytande : Hur var det nu, Gesta Wulinensis säger väl att Harald lät begrava sin moder Tyra enligt östlig sed ?

[Mio Nielsen]

Min omtale af nyopsætningen af "Ringen" i Berlin var alt for nøgtern. Jeg anbefaler den på det allervarmeste. Talrige øjeblikke var ligefrem sublime i mine ører og anskuelser. For eksempel da Erda overtaler Wotan til at give Ringen fra sig. Jeg har ikke tidligere set en opførelse hvor den scene er så troværdig. Hele afslutningen af "Rhinguldet", altså den første af de fire opera'er, syntes jeg var både overvældende, klartseende og utrolig morsom.

Med hensyn til Jancros spørgsmål, så har jeg ikke noget svar, men minder om at denne debat - efter min mening - ikke tog sit udgangspunkt med Guldplaketten eller med håndskriftet, men derimod med fundet af den store skibssætning og palisaden i Jelling.
Debatten kunne kaldes: Giver de nye fund anledning til en nyvurdering af Harald Blåtands verdensbillede?

[Mio Nielsen]

Sidste nyt om Odin-Wotans evolution:
I Berlin har man i denne operasæson kunnet se en "Ring" sat i scene af Tjerniakow,

Er den slags oplysninger virkelig "on topic"? ... spørger jeg bevidst uskyldigt, som om det ikke var mig selv, der havde bragt oplysningen.
Anderledes sagt, så spørger jeg om en moderne opsættelse af Wagners Tetralogi har relevans i religionshistorisk sammenhæng?

?

[ÅkeP]

Vad som hände långt före Jellingstenens tillkomst kan väl knappast ha någon bäring på vem figuren på stenen föreställer? Såklart är det en kristen symbol på detta propagandamonument för kristendomen. Programledaren och historikern (?) tycks gå över lik för att få sin tes bekräftad, t.o.m. att man offrade människor på trelleborgarna och sen slängde i sina egna brunnar inuti borgen. Hur absurt kan det bli? Om någon ändå tvivlar på Kristusbildens ursprung och att det är Kristus som avbildas kan ju jämföra med denna bild på ett skrin från 900-talet.

Om detta skrev jag i ett annat forum:

"Till den som tvivlar på huruvida det är Kristus eller Odin på Jellingstenen så finns denna bild av ett ottonskt relikvieskrin från 900-talet, som jag tolkar och kommenterar så här:

Gloria men inget kors och inga spikar i händerna, precis som på Jellingstenen (någon klagade på att de saknas spikar i händerna på Jellingstenen), men uppenbarligen här även hängande på korset även om det inte syns, då vatten att dricka skickas upp på en stång och spjutet kommer nedifrån helt enligt berättelsen i nya testamentet.

Glorian har också strålar i tre riktninngar precis som på Jellingstenen. Att skrinet är ottonskt och från 900-talet talar också för att det var så kristenheten i det ottonska riket uppfattade kristusfiguren på 900-talet, en kristen kultur som Harald Blåtand stod nära.

Detta skrin är helt enkelt det säkraste "beviset" för eller tecknet på att det är Kristus, och inte Oden, på Jellingstenen. Tack för den bilden! Ingen behöver mer tvivla på det.

Bilden på locket är även den intressant att försöka tolka. Det är uppenbarligen även Kristus i mitteln där, med utsträckta armar och gloria, och två kvinnor och fyra änglar som tar emot honom. Samma kvinnor som sörjer på bilden under? Eller är det återuppståndelsen?"