Harald Blåtands Guldplakett och grav

[Yngwe]

Missade Kungsunes senaste inlägg i ett utdraget skrivande av inlägg...

Vidare utsvävningar i metodik tas i egen tråd.

[Tinget]

Förutom metodik-diskussionen är diskussionen on-topic. Det är relevant att diskutera omständigheter som berör föremålets text eller symbolik, och det är relevant att diskutera de tolkningar som framförts, t.ex. geografiska aspekter

/Tinget

[Mio Nielsen]

Her er et uddrag fra tysk Wiki opslag Wolin (Stadt):
Adam von Bremen schreibt um 1080 in seiner Bischofsgeschichte der Hamburgischen Kirche: Hinter den Liutizen, die auch Wilzen heißen, trifft man auf die Oder, den wasserreichsten Strom des Slawenlandes. Wo sie an ihrer Mündung ins Skythenmeer [gemeint ist die Ostsee] fließt, da bietet die sehr berühmte Stadt Jumne für Barbaren und Griechen [gemeint sind wohl orthodoxe Christen aus der Rus] in weitem Umkreise einen vielbesuchten Treffpunkt […] Es ist wirklich die größte von allen Städten, die Europa birgt; in ihr wohnen Slawen mit anderen Stämmen, Griechen und Barbaren. Auch die Fremden aus Sachsen haben gleiches Niederlassungsrecht erhalten, wenn sie auch während ihres Aufenthalts ihr Christentum nicht öffentlich bekennen dürfen. Denn noch sind alle in heidnischem Irrglauben befangen; abgesehen davon wird man allerdings kaum ein Volk finden können, das in Lebensart und Gastfreiheit ehrenhafter und freundlicher ist. Die Stadt ist angefüllt mit Waren aller Völker des Nordens, nichts Begehrenswertes oder Seltenes fehlt.

Tilsyneladende bruger Adam ordet hedning også om de ortodokse. Der findes også en jødisk kilde der omtaler østlig bosættelse i Wolin, men som bruger benævnelsen Rus'.
Harald var formentlig i selskab med byzantinsk-kristne i Jumne. Men han vælger at skrive møntteksten på latin og lægger byen ind under det katolske Oldenburg.

[BalticSea]

Her er et uddrag fra tysk Wiki opslag Wolin (Stadt):
Adam von Bremen schreibt um 1080 in seiner Bischofsgeschichte der Hamburgischen Kirche: Hinter den Liutizen, die auch Wilzen heißen, trifft man auf die Oder, den wasserreichsten Strom des Slawenlandes. Wo sie an ihrer Mündung ins Skythenmeer [gemeint ist die Ostsee] fließt, da bietet die sehr berühmte Stadt Jumne für Barbaren und Griechen [gemeint sind wohl orthodoxe Christen aus der Rus] in weitem Umkreise einen vielbesuchten Treffpunkt […] Es ist wirklich die größte von allen Städten, die Europa birgt; in ihr wohnen Slawen mit anderen Stämmen, Griechen und Barbaren. Auch die Fremden aus Sachsen haben gleiches Niederlassungsrecht erhalten, wenn sie auch während ihres Aufenthalts ihr Christentum nicht öffentlich bekennen dürfen. Denn noch sind alle in heidnischem Irrglauben befangen; abgesehen davon wird man allerdings kaum ein Volk finden können, das in Lebensart und Gastfreiheit ehrenhafter und freundlicher ist. Die Stadt ist angefüllt mit Waren aller Völker des Nordens, nichts Begehrenswertes oder Seltenes fehlt.

Tilsyneladende bruger Adam ordet hedning også om de ortodokse. Der findes også en jødisk kilde der omtaler østlig bosættelse i Wolin, men som bruger benævnelsen Rus'.
Harald var formentlig i selskab med byzantinsk-kristne i Jumne. Men han vælger at skrive møntteksten på latin og lægger byen ind under det katolske Oldenburg.

Foran mig ligger "Adam af Bremens Krønike", oversat af Allan Lund og udgivet i 2000. Byen Jumne er ifølge bogens indeks omtalt 4 (fire) gange, nemlig på side 100, 132, 211 og 214, men den er også nævnt på side 94, hvor man kan læse fordanskningen af det tyske, som du citerer. Byen lå på polsk område. Allan Lund kalder Oder for Oddara og Polen for Slavanien. Adam og andre kaldte ganske rigtigt andre end de romersk-katolske personer for barbarer. Jumne er en "stærkt besøgt ankerplads for de barbarer og grækere der bor i omegnen [...] I Jumne bor slavere og andre etniske grupper, grækere som barbarer. For også tilrejsende Saxonere får lov til at leve dér, forudsat at de under deres ophold ikke offentligt bekender deres kristendom. De ligger nemlig endnu alle under for hedenske riter og vildfarelser."
Hvad Adam mente med det sidste, ved jeg ikke præcist, men saksernes dåbsløfte lød cirka således: Jeg forsager djævelen og alle hans gerninger, Thor, Odin og Saxnōt og alle venner som er deres sammensvorne. På engelsk "I renounce all deeds and words of the devil, Thor, Wodan and Saxnōt and all fiends which are their companions". Vi bevæger os lidt langt væk fra trådens emne, men dåbsløftet skulle findes i en udgave fra 9. århundrede i et klosterbibliotek i Mainz.

Da Sven Rosborn selv har fortalt, at der sker 'ting og sager' bag kulisserne, ser jeg ingen grund til at teoretisere om den fundne genstand, da det hele vil komme frem på et tidspunkt.

[jancro]

Mio : " Harald var formentlig i selskab med byzantinsk-kristne i Jumne. Men han vælger at skrive møntteksten på latin og lægger byen ind under det katolske Oldenburg."

Fick Harald välja text ?

Jag har uppfattat guldplattan som tillkommen i stor hast och därför tillverkad efter Haralds död eller möjligen under sista dagarna av hans liv.

[Mio Nielsen]

Tak BalticSea, det er godt at få Adams tekst på dansk. Som sagt er der andre kilder, men Adams er centrale, skønt han ikke selv har besøgt egnen.
I den danske oversættelse bruges ordet ankerplads. Det betyder, at Jumne også var en handelsplads, hvor befolkningen periodisk svulmede op, for så at forsvinde igen om vinteren. Sådanne handelspladser havde et særligt hygiejnisk problem, fordi de genererede en masse gødning som omegnens bønder ikke kunne bortskaffe hurtigt nok. I Ribe havde man lagt et tykt lag sand ud, før markedspladsen blev taget i brug.Et kæmpe arbejde.
Men da vikingernes huse var bygget for at vare omkring 30 år, så kunne problemet også løses ved løbende at flytte en bebyggelse og dens havn. Derfor er spørgsmålet om Jumne-Jomsborg-Vineta-Wolin måske forgrenet over midlertidige placeringer, hvor den stedfaste by Wolin var centrum for et flexibelt system af midlertidige pladser med forskellige etniske og faglige specialer.
På Haralds tid var byen Wolin beskyttet af en palisade bygget af kløvede træstammer. Det minder om Haralds palisade i Jelling.
Du skriver at det hele vil komme frem på et tidspunkt. Jeg håber du har ret, men jeg tror der er en reel risiko for at ejeren bliver tvunget til at sælge til en anonym køber. Jeg tror også, at denne køber vil standse al historisk forskning (det vil ikke være svært) og se på mønten som en numismatisk sjældenhed og en finansiel operation.

Jancro. Guldmønten blev opfattet som en identitetsangivelse til en begravelse, men jeg, og adskillige andre, tror ikke længere på den forklaring. På den tid brugte de store riger og især det byzantiske, at slå store guldmønter med henblik på gaver til diplomater. Materialet, størrelsen, teksten… på Haralds mønt minder meget om disse pragtmønter. En form for bluff, for Harald havde ikke teknisk kapacitet til at præge sådanne mønter, men han kunne lade støbe nogle enkelte der lignede...

[Mio Nielsen]

Et par sætninger fra bogen: Money and its use in medieval Europe:

Official Christianity and an official coinage both came soon after the first steps towards making of a monarchical state out of hitherto tribal societies.

…the rulers of these countries took leading missionaries into the circle of their intimate advisers, and ... these men, coming out from societies in which coinage was an accepted and expected attribute of sovereignty, advised their new patrons that they too ought to strike coin.

[Mio Nielsen]

Harald Gormsson, idag kaldet Blåtand, var den første danske konge der slog mønt. Før ham havde der været udenlandske mønter i brug på dansk område, især frisiske.De arabiske mønter var tilstede i Danmark, men var de i brug i den daglige handel ? Det var tidens internationale valuta og de produceredes både hvor sølvet kom fra, i det nuværende Uzbekistan, men også en række andre steder, endda i Konstantinopel. Haralds mønter, som der vist produceredes mange af, slog ikke an, og det var først 50 - 75 år senere at Danmark fik et fungerende møntsystem.

[Mio Nielsen]

Harald hørte altså til den generation af statsledere, der ville indføre møntning som et politisk værktøj. Ovenstående citater bestyrker efter min mening at guldmønten blev fremstillet på Haralds bestilling og med den hensigt at skabe sig allierede og berolige fjenderne. En hypotese blandt flere mulige er, at Gormson mønten kunne være en gave til en diplomat, der med den som bevis kunne overbevise Ottonerne om at Harald var en ven af den katolske kirke. Og dermed afværge en krig.
Haralds flugt til netop Jumne viser det modsatte: nemlig at han var allieret med nogle af tidens såkaldte grækere, f. eks. kristne Kiev-borgere af skandinavisk oprindelse.
Jumne var en af endestationerne for sølvvejen fra Buchara-minerne øst for Aral-søen. Sølvet ankom til Jumne ad søvejen fra Ladoga.

[Bäckahästen]

Eftersom Nationalmuseum i Köpenhamn nu inte verkar intresserad av guldplaketten, var ska i så fall föremålet ta vägen för att komma allmänheten och forskarna till nytta i de olika länderna?