Skötkonung versus Tryggvasson

[Historikus]

Yderligere þægn & drængR-sten fra Midtjylland.

Fra Yngre vikingetid findes en sidste gruppe på 9 þægn- og drængR- sten. Alle er de af DR efter-Jelling type (c.1000-1050) og med en datering fra Danmarks Runeindskrifter til perioden 970-1020.

Dr 77, Dr 78, Dr 86, Dr 98, Dr 121, Dr 123, Dr 129, Dr 130, Dr 213.

Der er ingen yderligere kendetegn i teksten og stenene vurderes til at være enten Svend- eller Knud-sten fra perioden efter år 1000.

[Historikus]

Runologen Lisbeth M. Imer skriver i sin sidste nye bog om Danmarks Runesten (2016) følgende side 206:

'Dreng' optræder ofte sammen med ordet felagi 'fælle', som er er anden betegnelse, der dukker op efter kristendommens indførelse. Både 'fælle' og 'dreng' bruges om unge mænd, som har et fællesskab enten inden for krig eller handelsvirksomhed, og det er ikke sikkert, at der var nogen særlig skarp opdeling mellem de to professioner.

[Historikus]

Runologen Lisbeth M. Imer skriver i sin sidste nye bog om Danmarks Runesten (2016) følgende side 206:

'Dreng' optræder ofte sammen med ordet felagi 'fælle', som er er anden betegnelse, der dukker op efter kristendommens indførelse. Både 'fælle' og 'dreng' bruges om unge mænd, som har et fællesskab enten inden for krig eller handelsvirksomhed, og det er ikke sikkert, at der var nogen særlig skarp opdeling mellem de to professioner.

Jeg er ved at tjekke op på denne 'nye' mulighed, da en del danske, skånske og västgötalandske runesten har dette epitet (felaga sin) i teksten.

[Historikus]

Västergötland

þægn & drængR runesten

Her er 2 dreng-sten, hvor den ene er død i Estland og den anden i en hird (lid) i Øst.

Vg 181 Frugården, N. Åsarps, Yngre vikingetid, stilgruppe Pr 1 (1010-1040), dreng-sten, Hann varð drepinn i Æistlandum.
Vg 184 Smula kyrkogård, Smula, Yngre vikingetid, stilgruppe B-e-v (1010-1050), dreng-sten, En þæiR urðu dauðiR i liði austr.

Her er der hverken tale om Svend Tveskæg eller Knud den Store - men helt klart en kriger.

[Valdemar]

Intressant!

Vore spännande att se om det finns Thegn-stenar som pekar åt öster! Detta skulle kanske minska de teoretiska kopplingar mot Knut som oftast görs.
Så frågan är om Dreng är en krigare i allmänhet och en Theng alltid krigade i England(med Knut)?

[Historikus]

Hermed en oversigt med angivelse af periode over de analyserede danske runesten (eksklusiv Skåne, Halland og Blekinge).

þægn & drængR - med flere - runesten

Jelling type 10. årh.

6 runesten af før-Jelling type og Jelling type kan afgrænses til perioden c.900-c.1000. Dr 209 har vie-formel Þórr vígi.

Efter-Jelling type c.1000-1050

3 runesten af efter-Jelling type, 2 i Mammen-stil heraf én Svold-sten, kan afgrænses til ca. år 1000. Svold-sten Dr 66 har samme tekst som Vg 40.

I alt 5 runsten fra yngre sen-vikingetid efter-Jelling type; 3 sten med epitetet ‘miok goþan’ og 2 sten med ‘felaga sin’, kan afgrænses til perioden c.1000-c.1010/20. Dr 127 og Vg 112 har samme tekst. Periode 1000-tallets begyndelse.

10 runesten fra yngre vikingetid af efter-Jelling type, kan afgrænses til perioden c.1000-c.1020/50.

[Historikus]

Hermed en oversigt med angivelse af periode over de analyserede skånske runesten (eksklusiv Halland og Blekinge).

þægn & drængR - med flere - runesten

Jelling type 10. årh.

1 runesten af Jelling type, kan afgrænses til perioden c.900-c.1000.

Efter-Jelling type c.1000-1050

I alt 6 runesten fra yngre vikingetid; 4 runesten af efter-Jelling type fra 980’erne, kan afgrænses til perioden c.900-c.1000, Fyrissletter-sten, og 2 med ornamentik kan afgrænses til c.950-c.1000 (Lisbeth Imer) med samme runerister (Dr 294/Dr 343).

I alt 6 runsten fra yngre sen-vikingetid efter-Jelling type, med epitetet ‘felaga sin’, kan afgrænses til perioden c.1000-c.1010/20. Periode 1000-tallets begyndelse.

1 runesten af efter-Jelling type kan dateres til år 1013, slaget om London (Lundunum), én af Thorkil den Høje’s krigere eller - år 1016, hvor Knud den Store belejrede London. Stenen har en kristen tekst: Guþ hialpi siol þeRa wæl.

1 runesten fra yngre sen-vikingetid og efter-Jelling type, stilgruppe B-e-v (1010-1050), drængs Knūts, Knud den Store, skønnet til perioden 1018-1035. Stenen har en kristen tekst: Hialpi Guþ ond hans.

6 runesten fra yngre vikingetid af efter-Jelling type, kan afgrænses til perioden c.1000-c.1020/50.

[Historikus]

Hermed en oversigt med angivelse af periode over de analyserede Västergötlanske runesten.

þægn & drængR - med flere - runesten

Stilgruppe RAK c.980-1015 (DR 970-1020) og efter-Jelling typer c.1000-1050

1 runesten og Svold-sten, stilgruppe usikker RAK, (som efter-Jelling type), kan afgrænses til ca. år 1000. Samme tekst som Dr 66.

I alt 8 runsten fra yngre sen-vikingetid, stilgruppe lidt usikker RAK, heraf 5 sten med epitetet ‘miok goþan’ og 3 sten med ‘felaga sin’ (heraf 1 stilart B-e-v med samme tekst som Dr 127), kan afgrænses til perioden c.1000-c.1010/20. Periode 1000-tallets begyndelse. Vg 150 har vieformel Þorr vigi.

2 runesten, stilgruppe usikker RAK, (som efter-Jelling type), kan afgrænses til perioden c.1000-c.1015/20.

2 runesten, stilgruppe RAK, Englands-sten, kan afgrænses til perioden c.1000-c.1015/20.

14 runesten, stilgruppe RAK, kan afgrænses til perioden c.1000-c.1015/20/50.

Stilgruppe B-e-v c.1010-1050

6 runesten, stilgruppe B-e-v. To sten Vg 8 og Vg 127 har kristne tekster: Guð hialpi og Guð drottinn biargi.

Stilgruppe Pr 1 c.1010-1040

2 runesten , stilgruppe Pr 1.

[Valdemar]

Tack för en givande diskussion. Nya kunskaper som är svåra att hitta i litteraturen har kommit fram. Igen slås man av den nära kopplingen som finns mellan Västsverige och Danmark. I denna diskussion är det runstenar i sen vikingatid som knyter områdena nära. Motsvarande kopplingar mellan Västsverige och Mälardalen är mycket svagare.

Känslan man får är att historien om Skötkonung är revolutionerande. Att Götar och Svear (här Mälardalingar) hänger ihop på något sätt före hans tid känns allt mer orealistiskt. Vad betyder då Snorres sagor om Uppsala som alla skulle vallfärda till och småkungar som blev innebrända etc?

Det känns oerhört suspekt att Snorres beskrivning av ett Svearike (här Sverige) under hednisk tid i princip fungerade som den nya kristna nation han besökte på sin tid.

Kan det vara så att han valde att kalla övriga hedniska kungar på Skandinaviska halvön för Jarlar för att synka upp den bild som höll på att utvecklas på 1200-talet?

[Yngwe]

I denna diskussion är det runstenar i sen vikingatid som knyter områdena nära. Motsvarande kopplingar mellan Västsverige och Mälardalen är mycket svagare.

Är dom? Kan du utveckla? För som jag kan se det så saknas det en massa jämförelser för att de ska gå och utläsa något. Och jag vill nog minnas att när man gjort liknande undersökningar om tegnar och drängar så har det hela slutat med att man inte alls vet vad det påvisar, om ens något.