Skandinaviskt Arkeologiforum

Här är en länk till en av Högomgravarna, jag gissar att det är den stora gravhögen... Detaljerad ritning!

http://users.stlcc.edu/mfuller/viking/H ... lStuff.jpg

http://users.stlcc.edu/mfuller/viking/H ... rawing.jpg

Thomas

Carl Thomas skrev:Här är en länk till en av Högomgravarna, jag gissar att det är den stora gravhögen... Detaljerad ritning!





Thomas

Häftigt! Vilken tid är gravarna ifrån?

Några av storhögarna i Högom är våra äldsta storhögar. Bland dem en storhög över två kvinnor från 400 talet. Storhögsgravskicket spred sig alltså från Högom (strax väster om Sundsvall) och söderut i Sverige.

https://sv.m.wikipedia.org/wiki/Högoms_gravfält

Jag förmodar att teckningarna ovan är från den SK Högomsmannens gav - men jag vill gärna ha det bekräftat.

Thomas

Här finns lite om Högom som kanske kan vara intressant.
http://www.diva-portal.org/smash/get/di ... TEXT01.pdf

Här är en äldre rapport.
http://media.murberget.se/rapport/data/ ... 75f686.pdf

Storhög nummer 4 dateras till 400-450. Är det nuvarande Sveriges äldsta storhög? Högarna i Gamla Uppsala dateras numera till 600-talet, om jag kommer ihåg saker rätt och riktigt.

400-450 e.kr låter väldigt tidigt. Jag har snarare hört dateringar till 500-550. Högarna i GU till ca 575-650. Alla de här gravarna har flyttats fram, även Högom även om den fortfarande anses äldre än de i Mälardalen. Tekniskt sett är det en kammargrav, och sådana finns längre söderut sen romersk järnålder. Men traditionen att resa stora högar uppkommer tidigast i mellannorrland, ja.

AndersE skrev:

400-450 e.kr låter väldigt tidigt. Jag har snarare hört dateringar till 500-550.

Högom bærer tydeligt præg af østgermansk/hunnisk forbindelse i 400-tallet ligesom nogle af gravene i de norske fjorde. Graven har bl.a. en del lighedspunkter med fyrstegraven i Blucina, og saddel og pile bærer umiskendeligt hunnisk præg, selv om sadlen måske er lavet i Norden. Der er også lighedspunkter med nogle af Sösdala- og Finnestorp-fundene. Man har normalt anset Högom for at ophøre omkring 500, da Vendel opstod. Birgit Arrhenius har endda antydet, at Vendel opstod som en nybyggerbebyggelse på det tidspunkt - hvilket kunne være et dynasti, som flyttede ned langs pelsruten - dem Jordanes glemte at give navn på..

Selve gravene i Högom og de norske højgrave minder ligesom selve gravene i bådgravene om centraleuropæiske rytterkongegrave, hvor der også af og til forekom høje, som feks. Zuran - selv om selve båden er en skandinavisk skik. Da højskikken kom til Uppland, gik man over til ligbrænding i forbindelse med højgravene ligesom den gængse skik med almindelige grave, mens man fortsatte med begravelser i bådene. Årsagen burde man spekulere nøje over i Uppsala.

Troels skrev:AndersE skrev:

400-450 e.kr låter väldigt tidigt. Jag har snarare hört dateringar till 500-550.

Högom bærer tydeligt præg af østgermansk/hunnisk forbindelse i 400-tallet ligesom nogle af gravene i de norske fjorde. Graven har bl.a. en del lighedspunkter med fyrstegraven i Blucina, og saddel og pile bærer umiskendeligt hunnisk præg, selv om sadlen måske er lavet i Norden. Der er også lighedspunkter med nogle af Sösdala- og Finnestorp-fundene. Man har normalt anset Högom for at ophøre omkring 500, da Vendel opstod. Birgit Arrhenius har endda antydet, at Vendel opstod som en nybyggerbebyggelse på det tidspunkt - hvilket kunne være et dynasti, som flyttede ned langs pelsruten - dem Jordanes glemte at give navn på..

Selve gravene i Högom og de norske højgrave minder ligesom selve gravene i bådgravene om centraleuropæiske rytterkongegrave, hvor der også af og til forekom høje, som feks. Zuran - selv om selve båden er en skandinavisk skik. Da højskikken kom til Uppland, gik man over til ligbrænding i forbindelse med højgravene ligesom den gængse skik med almindelige grave, mens man fortsatte med begravelser i bådene. Årsagen burde man spekulere nøje over i Uppsala.

Vad är din konklusion av Högomgraven då? Var de heruler, hunner eller goter?

Som jeg skrev, må Högom have haft tæt forbindelse med østgermaner og hunner, siden høvdingen red som en hunner. Sadel-typen og de hunniske ringbrynjebrydende pile blev brugt af bueskydende rytternomader på stepperne - og en sådan refleksbue med samme type pilespidser er også fundet i den herulske Blucinagrav, som er den, Högom ligner mest. Men Blucinagraven ligner på andre områder også Childeriks frankiske grav i Tournais - med samme sværd og fibler som romerske lejesoldatkonger. Høvdingene fra Högom og Evebø kan blot have været nordboer, som har været med i hunnertogtet eller den følgende fase - og siden har kontrolleret handelsruten med skind fra Högom - som Jordanes nævner - sydpå til Carnumtum sammen med herulerne via det herulske område ved den Moraviske Port i 400-tallets anden halvdel, som den sidste mest kendte Högom-grav er fra. De kan have sluttet sig til de kongelige heruler, da de ankom, så de forsvandt fra Högom.

En af de tidligere høje i Högom var i øvrigt tom, bortset fra en klote, som også kendes fra den omtalte Inglingehög i Värend - Högoms havde bare ikke ornamentik.

Sösdala-fundene er et begravelsesfund på tørmark, der tyder på hunniske ritualer, mens de øvrige principielt ikke fortæller noget om etniciteten. Der har utvivlsomt været hunner og heruler heroppe fra Centraleuropa i 400-tallet, men kun spredt - næppe nogen militær dominans som Lotte Hedeager foreslog for nogle år siden.

Men netop disse forhold er antageligt årsagen til, at de hedenske heruler i 509 valgte at drage til den Skandinaviske Halvø, da de blev slået af de monoteistiske, kristne germanske folk, som vandt frem sydpå i 500-tallet. Religionsproblemet har fremtvunget en migration, som det til alle tider er sket - og jeg tror, at det på et tidspunkt først i 500-tallet medførte en sammensmeltning af de hedenske religioner i Norden - i stil med den, som beskrives i Ynglingesaga. Disse heruler medbragte ikke Odin, som det hævdes - han kom allerede sydvestfra i 400-tallet - men de påvirkede Odin-skikkelsen bl.a. med sarmatiske shamanistiske elementer, som Lotte Hedeager fremhæver.

Dilemmaet med deputationen til Norden i 548 var antageligt også religiøst, da herulerne i Beograd, som var tvangskristnet af Justinian og Procopios' chef Bellisarius, myrdede deres kristne konge og hentede en hedensk kongskandidat i Norden, som forskød Justinians kristne kandidat. Derfor var Justinian rasende på dem og Procopios svinede dem til, indtil Datius' parti blev udryddet af Justinians nevø i 567 sammen med Gepiderne.

Men mit kendskab til europæisk historie og arkæologi kan desværre ikke være rigtigt, for det kolliderer med den Olof Rudbeck-lignende teori om, at Uppsala var en inhemsk udvikling.