En del af den historie, som Adam af Bremen fortæller i den bog, som i Danmark hedder 'Adam af Bremens Krønike' i den nyeste, kommenterede udgave (Allan A. Lund 2000), bygger på, hvad Ansgar, Rimbert m.fl. skrev. Adam af Bremen blev i mange år anset for at være en specielt troværdig kilde, fordi han fortalte i sin krønike, at han havde fået en del oplysninger af den danske konge Svend Estridsen. Men den tid er forlængst forbi. At han var ”kirkens mand” har haft negativ betydning, da han manipulerede med informationer i sin historie. Den blev delvis til på baggrund af konstruerede dokumenter fra Ansgar og fra Rimberts hagiografi. Kun biskopper og præster, der kom fra Adams ærkesæde var sande kristne, andre var hedninge, og når han skrev, at Sven Tveskæg var hedning, var det fordi Sven tog kristne missionsbiskopper med sig fra England til Danmark, hvilket var i modstrid med Adams arbejdsgivers interesser.fileoscar skrev: ↑19 mars 2021, 09:04Jo men vad Adam skrev passar mig bra, jag litar på honom (till skillnad från när det gäller Saxo). I sin "Gesta Hammaburgensis" skrev Adam bl a detta om upproret år 983:BalticSea skrev: ↑18 mars 2021, 23:36Hvis det passer, hvad Adam af Bremen, Saxo og andre skrev, var der en forlægning af Haralds trofaste krigere i Jomsborg, og så har det været ligemeget, hvad andre var uden for borgen.fileoscar skrev: ↑18 mars 2021, 20:51BalticSea!
Jag har dålig koll på kristnandet av Danmark men är något bättre påläst när det gäller venderna. Och då blir jag lite undrande beträffande vilka "forskellige trosretningar" du åsyftar. De hade många gudar - Svantovit, Yarovit, Triglav, Svarozhit etc. (sannolikt varianter på Perun) - men oavsett så handlade det inte om kristendomen förrän en bit in på 1100-talet när Otto von Bamberg mer eller mindre tryckte in den religionen. Han var förbunden med Boleslaw av Polen och fungerade som murbräcka för den polska utvidgningen. Utan täckning av Boleslaw hade han troligen blivit ihjälslagen av den hotfulla, hedniska befolkningen. Inte minst i Wolin var stämningen hätsk (enligt Ebo). Bambergs munkar beskrev också hednatempel i Wolin och Stettin vid 1100-talets början. Ranerna på Rügen höll fast vid hedendomen ännu längre än så.
Sedan är det en annan sak att områden behärskade av obotriter, kessiner och circipaner ingick i Aldinburgs biskopsdöme. Det var sannolikt inget som fick genomslag bland befolkningen i gemen.
Gränsen för Aldinburgs biskopsdöme (och även det överordnade Hamburgs stift) gick f ö vid Peene, som inte är någon biflod till Oder.
Fra (mindst) 970'erne var der biskopper i Oldenborg (Aldingburg, under Lübeck), og det var de eneste, der havde jurisdiktion indtil 1162/63, hvor Gerold fik flyttet bispesædet fra Olenburg til Lübeck. Da Mistivoj var Haralds svigerfar og magthave i en periode, kan han have haft missionsret langs Østersøens kyst - derfor står der Aldinburg på den guldskive, som man fandt i Haralds grav. Det første bispesæde der ellers blev søgt oprettet var som nævnt det i Kolberg (Kolobrzeg). Da Mistivoj var kristen er det naturligvis sandsynligt, at der ikke kun var hedninge i området, men at der var andre kristne. Og ja, det hedder sig også, at Otto af Bamberg kristnede Pommern, som om der ingen kristne var i forvejen - en historie, der minder om den danske - som er forkert.
"Then, indeed, the Slavs, more than fairly oppressed by their Christian rulers, at length threw off the yoke of servitude and had to take up arms in defense of their freedom. Mistivoi and Mizzidrag were the chiefs of the Winuli under whose leadership the rebllion flared up. Under these leaders the rebel Slavs wasted first the whole of Nordalbingia with fire and sword; then, going through the rest of Slavia, they set fire to all the churches and tore them down to the ground. They also murdered the priests and the other ministers of the churches with diverse tortures and left not a vestige of Christianity beyond the Elbe."
Thietmar, som också är trovärdig, skrev vidare om samma tidpunkt:
"Afterwards, the Slavs devastated the monastery of St. Lawrence at Calbe and pursued our people as if they were so many fleeing deer. Our spirits were fearful because of our sins, but their spirits were strong. Duke Mistui of the Abodrites burned and ravaged Hamburg which was formerly the residence of the bishop."
Hvad Mistivoj angår, fortæller Helmold af Bosau i sin slaverkrønike, at han angrede sin deltagelse i slaveroprøret. og man ved meget lidt om hans gøren og laden efter 983 og til han (ifølge Helmodl) flyttede til Barderne (Barth).