Jo, Lauritz og Curt Weibull afviste tanken om Jomsvikinger og Jomsborg,
For mere end 100 år siden. Når flere historikere stadig tager udgangspunkt i deres afvisning, er er måske tale om, at det er det letteste? Siden er der brugt megen tid og skrevet mange spaltemeter med analyser af de forskellige stednavne, som diverse historikere og lingvister har benyttet.
Afhængig af, hvilken kilde vi læser, får vi at vide, at der var en by ved navn Jumne eller Julin, og det er analyseret til at være det samme som Vineta, Wollin, Jumneta og Jomsborg. Svend Aggesen kaldte det Hynnisburgh eller Hyumsburgh, også afhængig af vores kilde. Han skrev også, at han selv havde set, hvordan murene var blevet væltet under et togt, hvor biskop Absalon var med.
At man i Danmark har ment at stedet hed eller var Vineta, fremgår af dette citat fra 1830:
"Den første Gjenstand, vor Forf. beskjæftiger sig med, efterat have omtalt Lovens autonomiske beskaffenhed er dens Alder. Han bemærker, at man vist har Uret i at tillægge den en højere Alder end den bekjendte Sølov i Syden, Consolato del mare, ligesom han også anseer den for at være yngre, end den gamle franske Sølov Rôles d'Oléron, men troer dog, at de ældste af de Vedtægter, som findes i Loven, allerede turde være blevne nedskrevne i 13de Aarhundrede, da den Handel, som i den ældste Tid dreves i det gamle Vineta, allerede for længst havde taget sæde i Visby, der formedelst fremmede Kolonisters Nedsættelse og Stedets fortrinlige Beliggenhed midt i Østersøen meget hastig blev en blomstrende Handelsstad."
(Schlegel, J.F.W.: Om de Danskes Retssædvaner og Autonomie. Maanedsskrift for Litteratur. Udgivet af et selskab. Fjerde Bind. Reitzel. Kjöbenhavn 1830, s. 367,368).
Nogle historikere mener, at de gamle historikere af forskellige grunde ikke holdt sig til sandheden, når de skrev om Harald Blåtand og "stedet" i Pommern.
Skal vi da tro, at Svend Aggesen løj, da han skrev om sin deltagelse i det togt med biskop Absalon, hvor Jomsborgs mure blev ødelagt? Var ramt af delirium tremens? Var det noget, han drømte? Eller skrev hirdmanden Aggesen simpelthen bare sandheden om sin deltagelse i togtet i 1170?
Hvilke grunde skulle Saxo have for at lyve om, at Harald havde trofaste folk dernede? Knýtlinga Saga fortæller, at det var ham, der fik grundlagt Jomsborg.
Hvilken grund skulle Saxo have til at skrive noget andet end det, han havde fået at vide, at Harald havde
Knytlinga Saga anses for at være mere troværdig end Jomsvikingerne saga, der efterlader indtrykket af roman og saga. Knytlinga er tidligere citeret af en historiker i forbindelse med spørgsmålet om, hvornår Bornholm blev en del af det danske kongerige. I den danske avis Weekendavisen, der regelmæssigt beskæftiger sig med arkæologiske og historiske forhold, kunne du den 19. februar 2021 læse en længere artikel om udgravninger i Københavns indre by og om resterne af nogle gamle kirker. I den forbindelse kunne man læse følgende:
»Da kongen bosatte sig på Gammeltorv, måtte han dog have haft et betydeligt modspil ... Kongen af Gammeltorv blev sandsynligvis ikke kun presset af byens store mænd, men også af eksterne herskere . Sådan læser Bjørn Poulsen, professor i historie ved Aarhus Universitet, Knytlinga Saga. Her siges det, at den daværende norsk-danske konge Magnus den gode forfølger den mand, der blev konge året efter. Da Magnus den gode ankommer til (Københavns) havn, ligger Svend Estridsen i sit skib ud for kysten. Truslen i horisonten får Estridsen til at flygte ind i landet.
»Svend Estridsen var en omrejsende konge, der boede overalt i Danmark. Man kunne godt forestille sig, at det var han, der havde denne kongelige ejendom i København. Fordi han må have haft noget at sige i byen, da han var ud for dens kyst, «siger Bjørn Poulsen. «
Professoren opfatter sagaens ord til pålydende værdi, og de er baggrunden for hans tanker.
Lad mig i øvrigt gentage de første linjer i Knýtlinga Saga:
" Harald Gormssøn var blevet valgt til konge i Danmark efter sin fader. Han var en mægtig konge og kriger Holsten i Saksland, og han havde et stort jarledømme i Vendland. Dér lod han bygge Jomsborg og anbragte en stor forlægning af krigsfolk der; han gav dem løn og love, og de erobrede landet og underlagde ham det; om sommeren lå de på krigstogt, men sad hjemme om vinteren. De blev kaldt jomsvikinger."
(Kilde: Ægidius, J.P. (transl.) introduction and comments by Bekker-Nielsen, H. & Widding, Ole. Knytlinga Saga. Knud den Store, Knud den Hellige, deres Mænd, deres Slægt. Gad. København 1977.)