Upplands hundare

[BalticSea]

Bo Gräslund har tidligere behandlet emnet og mener oprindelsen skal søges i det angelsaksiske England, hvor termen 'hundred' tidligt var en territoriel og judiciel enhed. Gräslund mener at oprindelsen kan hidrøre fra de tidlige militæradministrative og judicielle behov, måske i sammenhæng med en kongelig beskatning, som allerede begyndte at tage form i 600-tallets England - dog senest i 700-tallet. De følgende århundreder undergik nævnte periodiske beskatning i England en ændring, hvor en mere permanent jordbaseret skat blev indført og i 900-tallet nævnes begrebet 'hundred court' (distrikts domstol).
Kilde: "Knut den store och sveariket". Slaget vid Helgeå i ny belysning, Bo Gräslund 1986 s. 229, 230.

Jeg læser pt. "Den Angelsaksiske Krønike" hvoraf der årene 1008/1009 står følgende:

1008. Her befalede Kongen, at der over hele England energisk skulde bygges skibe. Store skibe skulde præsteres af gårde på 300 hides og små af dem på 10, medens de på 8 skulde levere hjelm og brynje.

1009. I dette år blev de skibe færdige, som vi før nævnede. Der var så mange af dem, som vi ikke finder omtalt i England i nogen konges tid. De samledes i Sandwich, hvor de skulde ligge og forsvare landet mod fremmede flåder. Men vi havde endnu ikke det held eller den ære, at vor flåde var til mere nytte for landet, end det oftere før havde været tilfældet.

Finns det enighet om, var Slaget vid Helgeå ägde rum? Det finns litteratur om det, annat än vad som anges.
Ny tråd kanske?

[BalticSea]

Bo Gräslund har tidligere behandlet emnet og mener oprindelsen skal søges i det angelsaksiske England, hvor termen 'hundred' tidligt var en territoriel og judiciel enhed. Gräslund mener at oprindelsen kan hidrøre fra de tidlige militæradministrative og judicielle behov, måske i sammenhæng med en kongelig beskatning, som allerede begyndte at tage form i 600-tallets England - dog senest i 700-tallet. De følgende århundreder undergik nævnte periodiske beskatning i England en ændring, hvor en mere permanent jordbaseret skat blev indført og i 900-tallet nævnes begrebet 'hundred court' (distrikts domstol).
Kilde: "Knut den store och sveariket". Slaget vid Helgeå i ny belysning, Bo Gräslund 1986 s. 229, 230.

Jeg læser pt. "Den Angelsaksiske Krønike" hvoraf der årene 1008/1009 står følgende:

1008. Her befalede Kongen, at der over hele England energisk skulde bygges skibe. Store skibe skulde præsteres af gårde på 300 hides og små af dem på 10, medens de på 8 skulde levere hjelm og brynje.

1009. I dette år blev de skibe færdige, som vi før nævnede. Der var så mange af dem, som vi ikke finder omtalt i England i nogen konges tid. De samledes i Sandwich, hvor de skulde ligge og forsvare landet mod fremmede flåder. Men vi havde endnu ikke det held eller den ære, at vor flåde var til mere nytte for landet, end det oftere før havde været tilfældet.

Begreppet "a hundred" kan minnst spåras tillbaka till Alfred den store (kung av Wessex, 871-899). Han delade sitt land i tithings, hundreds och counties. Senare bestämde Knut den store, att när en pojke blev 12, var han tvungen att vara knuten till en tithing, guild eller annan form av 'suretyship' (frankpledge). Information om samtida lagar som kännas igen i Skandinavien, ses i boken English Historical Documents, Volume 1. 500-1042.

[Historikus]

Senare bestämde Knut den store, att när en pojke blev 12, var han tvungen att vara knuten till en tithing, guild eller annan form av 'suretyship' (frankpledge).

Efter min gennemgang af engelske møntfund har jeg fået den opfattelse, at det var Knud den Store, der indførte det militæradministrative system i Skandinavien. Svend Tveskæg var kriger og ikke administrator. De tidligste møntfund i Jylland, Sjælland og på Øerne kan ikke overbevisende knyttes til Svend Tveskæg og depotfundene findes ikke præcis de steder, hvor der findes þægn og drængR runesten. Møntfundene bliver først troværdige i Knuds tidsperiode. Prøv engang at se hvor mange runesten med þægn og drængR der findes i Jylland syd for Århus, på Fyn, Sjælland og Øerne? Prøv så at kolla med møntfundene de samme steder. Der er her noget der ikke matcher!

Se kort-links her - http://www.skandinavisktarkeologiforum. ... 614#p12614

Fra sit besøg i Danmark år 1019-20 beskriver Knud, at han organiserede landet. Thegnerne repræsenterede den gruppe personer, hvorfra kongen udtog sine fortrolige, »ministri«, som er det latinske ord for thegner. Flere eksisterende dokumenter fra Knuds tid i England er underskrevet af personer med skandinaviske navne der titulerer sig som "minister".

Selve tolkningen af typografien på runestenene er foretaget af professor Anne-Sofie Gräslund, der skønner, at traditionen blev brugt i forbindelse med tinglid hæren, der eksisterede i tidsrammen 1018-1066. Knud runestenene menes derfor, at kunne dateres til perioden år 1040-1070. Analysen viser, at epitetet »harða goðan« findes på 10 runesten i Jylland, 1 på Øerne, 5 i Skåne, 23 i Västergötland og 2 i Östergötland.

[BalticSea]

Bo Gräslund har tidligere behandlet emnet og mener oprindelsen skal søges i det angelsaksiske England, hvor termen 'hundred' tidligt var en territoriel og judiciel enhed. Gräslund mener at oprindelsen kan hidrøre fra de tidlige militæradministrative og judicielle behov, måske i sammenhæng med en kongelig beskatning, som allerede begyndte at tage form i 600-tallets England - dog senest i 700-tallet. De følgende århundreder undergik nævnte periodiske beskatning i England en ændring, hvor en mere permanent jordbaseret skat blev indført og i 900-tallet nævnes begrebet 'hundred court' (distrikts domstol).
Kilde: "Knut den store och sveariket". Slaget vid Helgeå i ny belysning, Bo Gräslund 1986 s. 229, 230.

Jeg læser pt. "Den Angelsaksiske Krønike" hvoraf der årene 1008/1009 står følgende:

1008. Her befalede Kongen, at der over hele England energisk skulde bygges skibe. Store skibe skulde præsteres af gårde på 300 hides og små af dem på 10, medens de på 8 skulde levere hjelm og brynje.

1009. I dette år blev de skibe færdige, som vi før nævnede. Der var så mange af dem, som vi ikke finder omtalt i England i nogen konges tid. De samledes i Sandwich, hvor de skulde ligge og forsvare landet mod fremmede flåder. Men vi havde endnu ikke det held eller den ære, at vor flåde var til mere nytte for landet, end det oftere før havde været tilfældet.

Begreppet "a hundred" kan minnst spåras tillbaka till Alfred den store (kung av Wessex, 871-899). Han delade sitt land i tithings, hundreds och counties. Senare bestämde Knut den store, att när en pojke blev 12, var han tvungen att vara knuten till en tithing, guild eller annan form av 'suretyship' (frankpledge). Information om samtida lagar som kännas igen i Skandinavien, ses i boken English Historical Documents, Volume 1. 500-1042.

Senare, under kung Edgar (959-975) antog "The Hundred Ordinance" (förordningen) som bestämmer hur "hundred shall be held" i nio sektioner.
I samma bok (EHD) kan man läsa att från tidigt var det känd att uppdelningen av landet var i hundra men inte som en administrativ enhet. Vilket måske kan passa på den romerska uppdelningen av landet.

[BalticSea]

Senare bestämde Knut den store, att när en pojke blev 12, var han tvungen att vara knuten till en tithing, guild eller annan form av 'suretyship' (frankpledge).

Efter min gennemgang af engelske møntfund har jeg fået den opfattelse, at det var Knud den Store, der indførte det militæradministrative system i Skandinavien. Svend Tveskæg var kriger og ikke administrator. De tidligste møntfund i Jylland, Sjælland og på Øerne kan ikke overbevisende knyttes til Svend Tveskæg og depotfundene findes ikke præcis de steder, hvor der findes þægn og drængR runesten. Møntfundene bliver først troværdige i Knuds tidsperiode. Prøv engang at se hvor mange runesten med þægn og drængR der findes i Jylland syd for Århus, på Fyn, Sjælland og Øerne? Prøv så at kolla med møntfundene de samme steder. Der er her noget der ikke matcher!

Se kort-links her - http://www.skandinavisktarkeologiforum. ... 614#p12614

Fra sit besøg i Danmark år 1019-20 beskriver Knud, at han organiserede landet. Thegnerne repræsenterede den gruppe personer, hvorfra kongen udtog sine fortrolige, »ministri«, som er det latinske ord for thegner. Flere eksisterende dokumenter fra Knuds tid i England er underskrevet af personer med skandinaviske navne der titulerer sig som "minister".

Selve tolkningen af typografien på runestenene er foretaget af professor Anne-Sofie Gräslund, der skønner, at traditionen blev brugt i forbindelse med tinglid hæren, der eksisterede i tidsrammen 1018-1066. Knud runestenene menes derfor, at kunne dateres til perioden år 1040-1070. Analysen viser, at epitetet »harða goðan« findes på 10 runesten i Jylland, 1 på Øerne, 5 i Skåne, 23 i Västergötland og 2 i Östergötland.

Historikeren Timothy Bolton, der fik udgivet en bog om Knud den Store for få år siden, er nu ved at få sin nye bog ud, tidligere end jeg havde regnet med. Du kan lune dig ved tanken om, at han er enig med dig.
"Timothy Bolton is of the opinion that the main impetus and inspiration for these state-building activities in Denmark came from England." Læs om bogen her:
http://www.medievalhistories.com/cnut-t ... biography/