Skandinaviskt Arkeologiforum

Et bispesynode blev afholdt 831 i Ingelheim, hvor det blev besluttet at regionen på den anden side af Elben blev inddraget som retsområde, tidligere ejet af bispedømmerne Verden og Bremen (episcopatus divisit). Dette område blev nu underlagt et nyoprettet ærkebispedømme (sedem constituit archiepiscopalem) i Hamburg (civitate Hammaburg) - som støtte for de nordiske missioner. Der kendes til tre synoder år 831, hvor én er afholdt den 1. februar i Aachen, én den 1. maj i Ingelheim og én i november i Diedenhofen.

Arkæologiske Museum i Hamburg har i 2014 publiceret afgørende nyt om det tidligste Hamburg. Chef-arkæolog Prof. Dr. Rainer-Maria Weiss og udgravningsleder Kay-Peter Suchowa har stået for nye afslørende udgravninger af det ældste Hamburg og har desuden forsøgt at finde pladsen for Ansgars første kirke - som beskrevet af Rimbert.

Udgravningerne har afsløret, at da Ansgar år 831 ankom til Hamburg fandt han et antal huse, der lå omkring en stormandsgård. Hele bebyggelsen har været beskyttet af en simpel konstruktion bestående af en rund vold udført i træ og jord beliggende på et plateau af geest. Borgområdet har været 75 meter i diameter placeret mellem Alster og Elben.

Den mindste og tidligste voldgrav går helt tilbage til det 8. årh. og er således meget ældre end tidligere antaget. En senere voldgrav er opfyldt i år 850, hvilket matcher kildernes beskrivelse af vikingernes razzia i 845.



Det tredje og sidste voldanlæg blev bygget omkring år 900 (ca. 893). Analysen er primært baseret på keramikfund og analyser af mindre trærester.



’Hammaburg’ var således allerede en bosættelse engang i 700-tallet, grundlagt af ukendte folk - og Rimberts legende om Karl den Store’s tanker og Ludvig den Frommes anlæggelse af Hammaburg som ærkesæde - er en myte. Navnet Hammaburg er ligeledes et indicium, hvor 'Ham' eller 'Hamme' oprindeligt er saksisk og betyder lavland, eng eller vådområde.

Fortolkningen bliver da, at den borgkonstruktion Ansgar ankom til allerede var det andet borganlæg, hvor der på det tidspunkt levede henved 200 folk både indenfor og udenfor voldene. Øverste vogter af borgen på det tidpunkt var Burggraf Bernhard.

Arkæologerne fik problemer med at finde Ansgars kirke som Adam af Bremen nævner år 1074. Ingen af de tre udførte udgravninger har fundet beviser på kirkebyggeri. Hypotesen er pt. derfor, at da borgen på Ansgars tid allerede var tæt bebygget fik han af Burggraf Bernhard tildelt en byggegrund udenfor den yderste voldring, sandsynligvis dér, hvor den nuværende St. Petri kirke ligger.

Kilde: Mythos Hammaburg, Archäologische Entdeckungen zu den Anfängen Hamburgs, Herausgegeben von Rainer-Maria Weiss und Anne Klammt, Archäologisches Museum Hamburg; Hamburg 2014.

Ekstra note: Efter aftale med andre store hansestæder som Lübeck og Köln havde Hamborg opnået handelsprivilegier fra herskerne dér, først i Flandern (1252) og England (1266) og siden også i Skåne (1283) og Frankrig (1294).

https://geschichtsbuch.hamburg.de/epoch ... elalter-2/

Intressant, tackar.

Rekonstruktion af Hammaburg før år 845 i fugleperspektiv af Tim-John Müller, Archäologisches Museum Hamburg.

Det ældste arkæologisk konstaterbare Hamborg, betegnet Hammaburg I, er anlagt i 700-tallet. Det var en ringformet voldgrav med en diameter på 48-58 m, som formentlig omgav et herresæde med en palisade omkring. Voldgraven blev fyldt op omkring år 800, sandsynligvis i forbindelse med en planmæssig udvidelse.

Mellem 817 og 822 anlagdes så Hammaburg II, igen et fæstningsanlæg med ringformet grav – nu med en diameter på 65-75 m, altså under ½ ha i areal. Bebyggelsen indenfor volden er ukendt, og arealet er så lille, at hvis Ansgar, som de skriftlige kilder hævder, har bygget en kirke, må den have ligget udenfor, sandsynligvis under den senere Petrikirke. Borgområdet ligger delvis under den senere Mariakirke, Hamborgs domkirke, der blev revet ned i 1807. Ansgars virke i Hamborg har således ikke efterladt sig påviselige spor. Borgens herre var sandsynligvis en grev Bernhard, en tidlig repræsentant for Billungerne. Hammaburg II gik til grunde i vikingeangrebet i 845.

Hammaburg III er fra omkring år 900. Den var et anlæg af samme type som de tidligere, men nu med et indvendigt areal på ca. 6,7 ha. Man har konstateret et byggeboom i årene omkring år 1000, som kædes sammen med Hamborgs uventede ophøjelse til ærkesæde i 893. Der er konstateret 19 huse og 2 brønde inden for volden, men stadig ingen kirke.

Hammaburg III, som var et meget bastant anlæg, blev formentlig sløjfet planmæssigt efter slaviske overfald i 1018 eller 1028 og afløstes af den såkaldte Heidenwall, der afspærrer hele det næs, som det ældste Hamborg lå på. Herefter giver det mening at tale om, at bispen og hertugen delte Hamborg, men det varede kun, til hertugen opførte den såkaldte Neue Burg på modsatte side af Alster og indlogerede sig der.

Kilde: Mythos Hammaburg, Archäologische Entdeckungen zu den Anfängen Hamburgs, Herausgegeben von Rainer-Maria Weiss und Anne Klammt, Archäologisches Museum Hamburg; Hamburg 2014. Anmeldt på dansk af prof. Niels Lund.

Heidenwall, der afspærrer hele det næs, som det ældste Hamborg lå på.