Kilder for året 983

Här kan du fråga efter, rekommendera och/eller recensera böcker.
Historikus
Inlägg: 1059
Blev medlem: 9 januari 2017, 16:43
Ort: København

Kilder for året 983

Inlägg av Historikus » 4 februari 2022, 13:28

Annal Quedlinburg. 983. Anno dominicae incarnationis DCCCCLXXXIII inperator. Verone placitum habuit, et Heinricus minor exilio solutus dux Bawariorum effectus est. Et in hoc anno Sclavi unanimiter restiterunt cesari et Thiedrico marchioni. Et filius inperatoris ab omnibus in dominum eligitur.

”I vor Herre Kejserens inkarnations år 983. Han (kejseren) havde et gøremål i Verona, og Heinrich den Yngre, løsladt fra eksil, blev gjort til hertug over Bayern. Og i dette år gjorde ’slaverne’ enstemmigt oprør mod Kejseren og markgreve Theoderich. Kejserens søn blev enstemmigt valgt som hans efterfølger”.

Annalerne af Hildesheim. 983. Imperator Verone placitum habuit, ibicue Heinricus minor, . . .dux Baiowariorum . . .

“Kejseren holdt en forsamling i Verona, hvor Henrich den Yngre blev tilbagekaldt fra eksil og gjort til dux af bayerne; samme år gjorde slaverne oprør mod sakserne“.

Brun of Querfurt. 983. ”På det tidspunkt kastede de hovmodige slægter af den hedenske Liutizi kristendommens åg af sig, og dyrkede fremmede guder; mange kristne blev underkuet og de, der ikke var i stand til at flygte, blev forfulgt og døde for sværdet”.

Thietmar. 983. ”Mistui, hertugen af Obodriterne, satte ild til Homanburg hvor bispesædet plejede at være, og ødelagde det. Men hvilket mirakel Kristus udførte her fra himlen, må hele kristendommen høre. En gylden hånd steg ned fra de himmelske sæder og nåede med udstrakte fingre ind midt i branden og vendte fyldt tilbage for alles øjne. Hæren undrer sig over dette, den rædselsslagne Mistuwoi undrer sig, og dette blev fortalt til mig af Avico, som dengang var hans Kapellan og senere blev min åndelige bror. Men jeg tolkede det sådan med ham, at de helliges relikvier på denne måde blev rejst til himlen af den guddommelige hånd og havde skræmt fjenderne og bragt dem på flugt. Senere mistede Mistui forstanden og blev holdt i lænker. Efter at være blevet nedsænket i vand, der var blevet velsignet, råbte han: ”St. Lawrence brænder mig!” Men før han nåede at blive befriet, døde han elendigt.

Annales Altaich. 983. Inter Sclavos et Saxones seditio, Sclavis Saxones persequentibus, ecclesias, caenobia multasque urbes destruentibus. Boppo Wirzpurgensis episcopus obiit, successitiui Hugo. Otdo imperator dissenteria Romae VI. Idus Decembris perit, in templo sancti Petri sepelitur.

”Der var uenighed mellem sakserne og slaverne; sakserne blev forfulgt af slaverne, som ødelagde mange kirker, klostre og fæstningsværker”.

Adam af Bremen. 983. I Hamborg blev dengang og senere mange gejstlige og borgere ført i fangenskab, og endnu flere blev henrettet af had til kristendommen. Danskernes længe huskede konge, der holdt alle barbarernes gerninger i minde, som om de var skrevet ned, fortalte os, hvordan Oldenburg havde været en by tæt befolket med kristne. "Der," sagde han, "tres præster - resten var blevet slagtet som kvæg - blev holdt til hån.

Helmold af Bosau. 983. På det tidspunkt havde markgreve Dietrich og hertug Bernhard herredømmet over slaverne, førstnævnte besad det østlige land, sidstnævnte det vestlige. Deres skurkskab tvang slaverne til frafald. Dette hedenske folk, stadig umodne i troen, var tidligere blevet behandlet med stor mildhed af de fornemste fyrster, der havde dæmpet deres strenghed over for dem, hvis frelse de var nidkære bekymrede. Nu blev de imidlertid forfulgt af markgreven og hertug Bernhard med en sådan grusomhed, at de til sidst kastede trældommens åg af sig og måtte gribe til våben til forsvar for deres frihed. Mistivoi og Mizzidrag var høvdingene for Winuli, under hvis ledelse oprøret blussede op. Efter at hertug Bernhard af åbenbare grunde havde grebet til våben mod Cæsaren, så slaverne derfor muligheden for at samle en hær og ødelagde først hele Nordalbingien med ild og sværd. Så rejste de rundt i resten af Slavia og brændte alle kirkerne og ødelagde dem helt ned til jorden. De myrdede præsterne og kirkernes andre ministre med forskellig tortur og efterlod ikke et spor af kristendommen ud over Elben. I Hamborg blev dengang og senere mange gejstlige og borgere ført i fangenskab, og mange flere blev henrettet på grund af had til kristendommen. Mistivoi, slavernes høvding, blev mod slutningen af sin tid bragt til omvendelse og omvendt til Gud. Da han ikke ville opgive kristendommen, blev han fordrevet fra sit fædreland og flygtede til barderne, som han levede sammen med til en høj alder.