Oktogonen på Sjælland

[BalticSea]

Traditionelt er oktogonale kirker i Europa forklaret som aflæggere af Karl den Stores Kapel i Aachen.
Den ottekantede grundplan, omgivet af en sekstenkantet omgang, gav bygningen en monumental karakter, der knyttede den til senantikkens og den byzantinske verdens prestigefyldte kirkearkitektur – via San Vitale i Ravenna & Sergius & Bacchus i Istanbul.
Da Aachen blev kroningssted for de tyske konger, blev forbindelsen mellem kapellet og den kejserlige tradition yderligere styrket. I de følgende århundreder blev Aachen-kapellet forbillede for en række kirker med otte- eller sekstenkantede grundplaner, blandt andet i Paderborn, Helmarshausen, Nijmegen, Mettlach, Ottmarsheim, Goslar og Bamberg. Når fyrster og andre indflydelsesrige grundlæggere lod rejse kirker med sådanne former, kunne valget af arkitektur ses som en henvisning til den karolingiske tradition og dens forestilling om et kristent herskerrige.
Tidligere i år udkom bogen »Store Heddinge Kirke og dens bygherre«, som handler om den eneste danske ottekantede kirke fra middelalderen. Den er skrevet af to erfarne akademikere, historikeren Bjørn Poulsen og middelalderarkæologen Hans Krongaard Kristensen, der begge er meget publicerende forskere.
Bogens titel er »Store Heddinge Kirke og dens bygherre«, og den er udgivet af Jysk Arkæologisk Selskab.
Forfatterne har fået bistand af historikerne Stefan Pajung og Lone Liljefalk - og takker Per Kristian Madsen fra Nationalmuseet for kritisk gennemlæsning af manuskriptet.
Så hvis du interesserer dig for kirkearkitektur.

[Mio Nielsen]

Balticsea, det forekommer mig at der er et fællespunkt i de to tråde vi skriver på i disse dage.
Jeg er optaget af den nyopdagede kendsgerning, at dronning Thyra var fra Konstantinopel. Du henleder vores opmærksomhed på Store Hedinge kirke, og jeg bemærker, at denne kirke, udover at have den sjældne ottekantede form i grundplanen er indviet til sankt Katherina fra Alexandria, som må formodes at have været græsksproget og derfor måske mere hellenistisk i tankegang og tro end de fleste kristne i middelalderens Danmark.
Men det ved du måske mere om end mig?

[BalticSea]

Balticsea, det forekommer mig at der er et fællespunkt i de to tråde vi skriver på i disse dage.
Jeg er optaget af den nyopdagede kendsgerning, at dronning Thyra var fra Konstantinopel. Du henleder vores opmærksomhed på Store Hedinge kirke, og jeg bemærker, at denne kirke, udover at have den sjældne ottekantede form i grundplanen er indviet til sankt Katherina fra Alexandria, som må formodes at have været græsksproget og derfor måske mere hellenistisk i tankegang og tro end de fleste kristne i middelalderens Danmark.
Men det ved du måske mere om end mig?

Ikke særlig meget ved jeg. Men ...
1) Karl den Store var optaget af – inspireret af - kirken San Vitale i Ravenna, der på sin side havde en kusine i kirken Sergius og Bacchus i Konstantinopel (nu moskeen Aya Sophia i Istanbul) –kirketypen med ottekantet grundform kan spores langt tilbage. Se min tråd om Åttekantede kirker i Sverige og dens forgænger.
2) Der hænger et relief af Katharina i Jelling Kirke.
3) Det er før omtalt her på stedet, at der er et byzantinsk eller østromersk over billedfladen, men jeg er blevet lidt rusten på de sager. Den side af stenen, hvor man ser hjorten (mener jeg det er) i kamp med en slange, er de ved siden af et bånd (en bort?), der kan minde om bølger, men som nok vil blive kalddt snoet reb af kunsthistorikere. Søg med google og andet, som du måske har, efter et billede af Katharina og efter billeder og tekst om »twisted rope around ancient mosaics« (også kaldet en guilloche).
Måske er der også noget med kampen mellem de to dyr – og Kristus-ansigtets udtryk.
*
Apropos pkt 3 – Fra Lex' omtale af Gudhjem Kirke:
»I sidefløjene findes tilsvarende helgenfigurer, hvoraf en nu er forsvundet. I venstre fløj står forneden to kronede helgeninder, hvoraf den ene helt har mistet sine attributter, mens den anden synes at stå med en stump af en hjulfælg, som derfor forestiller Sankt Katharina af Alexandria.«
*

[BalticSea]

Balticsea, det forekommer mig at der er et fællespunkt i de to tråde vi skriver på i disse dage.
Jeg er optaget af den nyopdagede kendsgerning, at dronning Thyra var fra Konstantinopel. Du henleder vores opmærksomhed på Store Hedinge kirke, og jeg bemærker, at denne kirke, udover at have den sjældne ottekantede form i grundplanen er indviet til sankt Katherina fra Alexandria, som må formodes at have været græsksproget og derfor måske mere hellenistisk i tankegang og tro end de fleste kristne i middelalderens Danmark.
Men det ved du måske mere om end mig?

Ikke særlig meget ved jeg. Men ...
1) Karl den Store var optaget af – inspireret af - kirken San Vitale i Ravenna, der på sin side havde en kusine i kirken Sergius og Bacchus i Konstantinopel (nu moskeen Aya Sophia i Istanbul) –kirketypen med ottekantet grundform kan spores langt tilbage. Se min tråd om Åttekantede kirker i Sverige og dens forgænger.
2) Der hænger et relief af Katharina i Jelling Kirke.
3) Det er før omtalt her på stedet, at der er et byzantinsk eller østromersk over billedfladen, men jeg er blevet lidt rusten på de sager. Den side af stenen, hvor man ser hjorten (mener jeg det er) i kamp med en slange, er de ved siden af et bånd (en bort?), der kan minde om bølger, men som nok vil blive kalddt snoet reb af kunsthistorikere. Søg med google og andet, som du måske har, efter et billede af Katharina og efter billeder og tekst om »twisted rope around ancient mosaics« (også kaldet en guilloche).
Måske er der også noget med kampen mellem de to dyr – og Kristus-ansigtets udtryk.
*
Apropos pkt 3 – Fra Lex' omtale af Gudhjem Kirke:
»I sidefløjene findes tilsvarende helgenfigurer, hvoraf en nu er forsvundet. I venstre fløj står forneden to kronede helgeninder, hvoraf den ene helt har mistet sine attributter, mens den anden synes at stå med en stump af en hjulfælg, som derfor forestiller Sankt Katharina af Alexandria.«

Fra Politiken historie:
»Den danske kongerækkes første konge gjorde altså sit rige til en del af Tyskland – eller Det Østfrankiske Rige, om man vil.
Da sønnen Harald Blåtand blev konge, lader det til, at han i starten lagde sig i selen for at behage sin lensherre. Han lod sig kristne, deltog i de såkaldte Quedlinburg-møder – datidens svar på et europæisk topmøde – og udøvede i det hele taget sit diplomati i det pæne europæiske selskab fra Otto den Stores kejserkroning i 962 og frem.
Med da kejseren 11 år senere døde, blev den europæiske stabilitet svækket. En fyrstes død blev i middelalderen ofte efterfulgt af en ustabil periode, og Otto den Stores søn og efterfølger, Otto 2., blev hurtigt engageret i krige i Italien og mod oprørske tyske stormænd.«
https://politikenhistorie.dk/art8319975 ... -overhoved

I året 972 blev Otto 2. gift med den byzantinske prinsesse Theofano (også stavet Theophanu), som var niece til den byzantinske kejser Johannes 1. Tzimiskes. (lex.dk)

Det er kendt stof for nogle, men ifølge officiel historiskrivning var der således byzantinsk/østromers indflydelse i Tyskland.
Se det selv: Da St. Michaeliskirche i Hildesheim blev opført i begyndelsen af 1000-tallet, var arkitekturen oprindeligt rigt udsmykket med byzantinske og senantikke dekorationsformer og ornamentik. Den blev beskadiget under WW2, men find fotos af dens indre, og se bl.a. på søjler, kapitæler m.v.

*BS -