Ethelred II’s myntfynd

[Historikus]

Ifølge de skriftlige kilder fra 900- og 1000-tallet fremgår det, at ’stora gälder’ blev udbetalt til de skandinaviske vikinger. Traditionelt anses den største del af kong Ethelred II’s engelske mønter i Skandinavien, at være rester af de store ’danagälder’ og ’heregälder’ som blev udbetalt. Generelt ses en overensstemmelse mellem kildernes beskrivelser om ’gälderna’ og importperiodens peak for engelske mønter i Skandinavien.

Gennem at studere analyserne fra Persson 1992, Koronen 1996, Cecilia von Heijne 2004 og Bertil Helgesson 2008 - kan en vis enighed sammenfattes om, at ’gälderna’ er den primære årsag til mønterne i skattefund - og at handelen er den sekundære årsag. En del af de største møntfund består af helt nyslåede mønter, hvilket støtter det første argument, men der anføres samtidig en række andre teorier som plundringer, sold, lösen, gåvor, straffavgifter, hemgifter og egendomsöverlåtelser.

Spørgsmålet/frågan er - om det er mere end en teori?

Dane- og heregeld.jpg (106.22 KiB) Visad 6796 gånger

[runan]

Gälderna motsvaras av mer än 50 miljoner mynt. Av dessa har färre än 500.000 hittats i skattfynd. Mycket lär finnas kvar under jord, eller vart har allt silver tagit vägen?

[Historikus]

Den Angelsaksiske Krønike skriver:

Her i dette år kom Olaf med 93 skibe til Folkestone og hærgede egnen; han drog så til Sandwich og derfra til Ipswich og erobrede hele egnen. Derpå drog han til Maldon. Ealdorman Brihtnoth drog imod ham med sin hær og kæmpede med ham. Fjenderne dræbte ealdorman'en og beholdt valpladsen. Senere sluttede man fred med Olaf, og senere modtog kong Ethelred ham af ’biskoppens hånd’.

Kommentar: Togtet der landede i Wessex år 991 menes at været ledet af Olav Tryggvason - og ifølge sagaerne deltog muligvis også den skånske leder Sigvalde Jarl. Englænderne tabte i slaget ved Maldon i Essex. Et diplom og det episke oldengelske digt om 'Slaget ved Maldon', beretter om en traktat mellem kong Æthelred og »den hær, som Olaf og Jostein og Gudmund, Steitas søn var med«, dels en række diplomer om godsoverdragelser fra personer med tilknytning til slaget (Niels Lund 1992). Nyere litteratur mener, at Svend Tveskæg muligvis deltog på dette togt. Der blev udbetalt danegæld på 10.000 pund.

Her i dette år blev Bamborough ødelagt af den fremmede flåde, der tog et stort bytte. Derefter sejlede flåden til Humbers munding og anrettede stor skade der, både i Lindsey og i Northumberland. Nu blev der samlet en meget stor engelsk flåde; men da kampen skulde begynde, var det anførerne, som lagde for med at flygte. Det var Fræna, Godwin og Frithegist.

Her i dette år kom Olaf og Svend den 8. september til London med 94 Skibe, og de rettede et vedholdende angreb på byen, og de vilde ligeledes tænde den i brand; men de led større fortræd og skade, end de nogen sinde havde troet en bybefolkning vilde tilføje dem. Men det var den hellige Guds Moder, som viste borgerne sin barmhjertighed, idet hun befriede dem for deres fjender. Disse drog derfra og anrettede ved kysten af Essex, Kent, Sussex og Hampshire så stor skade, som aldrig nogen hær har kunnet i retning af brand, hærgen og drab.
Dernæst steg de til hest, red så langt, som de vilde, og anrettede ubeskrivelig stor skade. Da bestemte Kongen og hans ’wilan’ (råder), at man skulde sende bud til dem og love dem tribut og levnedsmidler, mod at de holdt inde med hærgningen. Fjenderne modtog det tilbudte, og hele den fremmede hær drog til Southampton, hvor der blev opslået vinterkvarter. I hele det vestsaksiske rige blev der leveret levnedsmidler til dem, og der blev udbetalt 16 tusinde pund (16.000). Kongen sendte biskop Ælfheah og ealdorman Ethelweard for at hente kong Olav, og imedens blev der givet gidsler til skibene. Kong Olav blev under store æresbevisninger ført til Andover, hvor kong Ethelred modtog ham af ’biskoppens hånd’ og gav ham kongelige gaver. Olav lovede ham, hvad han også holdt, at han aldrig mere vilde komme til England i krigerisk øjemed.

Kommentar: Som krøniken skriver, deltog både Olav Tryggvason og Svend Tveskæg i togtet år 994. Læg mærke til at krøniken kalder Olav for ’konge’ selvom han først blev det året efter (995). Niels Lund skriver (2014): Herefter gik en del af krigerne deres egne veje. Nogle af dem gik i engelsk tjeneste som lejetropper, og vi har ligefrem den aftale, som blev indgået mellem dem og englænderne. Den regulerer forholdene for en vikingehær, som nu skulle tjene englænderne, ikke plyndre dem. Aftalen kostede englænderne 22.000 pund. Hæren bestod som lejetropshær i England til 997. Der er ingen overlevering om vikingeaktiviteter i England i 995 og 996, men i 997 vendte hæren sig mod sine arbejdsgivere og begyndte atter at gå på vikingetogter i England. Krøniken beretter om en flådeenhed, der plyndrede Wales, Cornwall og Man.

Her sejlede den fremmede flåde igen ud af kanalen ind i Themsen og op ad Medway til Rochester. Den kentiske hær rykkede imod dem, og parterne kæmpede tappert mod hinanden. Men desværre gav Kenterne for hurtigt op og flygtede, fordi de ikke modtog den støtte, som de skulde have. Danskerne beholdt valpladsen; de tog hestene og red så langt, som de vilde selv, og ødelagde og hærgede næsten hele Vestkent. Derpå bestemte kongen med sine ’wilan’ (råder), at man skulde drage imod dem med flåden og med hæren. Men da skibene var rede, nølede man fra dag til dag og plagede det stakkels mandskab, som var om bord på skibene. Bestandig var det således, at hver gang alt så ud til at være klart, trak det ud fra time til time. Bestandig lod englænderne deres fjenders styrke vokse, og bestandig trak man sig bort fra havet. Fjenderne fulgte stadig efter. Da det kom til stykket, blev resultatet af flådetogtet ikke andet end slid og slæb for mandskabet, øden af penge og voksende dristighed hos deres fjender.

Kommentar: Det var i virkeligheden den samme hær, der under forskellige ledere huserede i England indtil 1005, da en hungersnød sendte vikingerne hjem til Skandinavien, om end kun for en kort bemærkning (Niels Lund 2014).

Kan møntfundene dokumentere forløbet? Jeg ser på det.

[Historikus]

Gälderna motsvaras av mer än 50 miljoner mynt. Av dessa har färre än 500.000 hittats i skattfynd. Mycket lär finnas kvar under jord, eller vart har allt silver tagit vägen?

Rigtigt; Møntanalyserne er naturligvis baseret på faktiske fund og det er ikke til at vide hvor mange fund, der stadig findes i jorden.

Ifølge Perssons og Koronens ’uppsatser’ i 1990’erne, findes der 12.907 typebestemte engelske mønter fordelt på landskaberne Skåne, Blekinge, Halland, Jylland, Sjælland samt øvrige DK. Skåne har 7.502 mønter og dermed flest, efterfulgt af Sjælland med 1.592 og Jylland med 1.275.

Den mønt, der samlet er flest af, er Ethelred II Crux type (c.991-7) med i alt 2.437 styk, hvoraf de fleste findes i Skåne med 1.986 styk. På andenpladsen kommer Ethelred II Long Cross type (c.997-1003) med i alt 1.635 styk, hvor de fleste ligeledes findes i Skåne med 1.105 styk (Cecilia von Heijne, s.104).

[runan]

Tar man med Gotland och övriga Sverige blir det betydligt fler mynt. De flesta verkar ha sålts till gutarna i utbyte av handel (eller varför har man funnit flera hundra tusen vikingatida mynt på Gotland, men bara några tusen i Skåne/Danmark?). En del silver har säkert hamnat i utbyte i Polen och Tyskland också. Finns det någon bra undersökning på detta?

[Historikus]

Kan møntfundene dokumentere forløbet? Jeg ser på det.

Engelske møntfund i Skandinavien perioden ca. 990-999

Der er fire (4) møntfund fra Skåne med tpq 996, der tilsammen har 140 styk Ethelred II Second Hand type (c.985-91) og 265 styk Ethelred II Crux type (c.991-7). Et enkelt fund (nr. 1016) med tpq 999 har 69 styk Ethelred II First Hand type (c.979-85), 74 styk Ethelred II Second Hand type (c.985-91), 6 styk Ethelred II Benediction Hand type (c.991) og 454 styk Ethelred II Crux type (c.991-7).

Kommentar: Tpq (terminus post quem) er den tidigaste tidpunkt efter det att ett fynd kan vara nerlagt i jorden, d.v.s. ett fynds yngste mynts första möjliga präglingsår. Alle fem (5) nævnte møntfund fra Skåne kan plausibelt knyttes til udbetaling af danegæld årene 991 og 994. En mulighed er, at den skånske stormand Sigvalde Jarl deltog i togtet år 991 og at vi her ser rester af danegæld deponeret i Skåne. Krøniken beretter om en flåde igen år 993, men først i år 994 nævnes Svend Tveskæg.

I denne tidlige periode findes i Jylland kun fire (4) spredte småfund med tpqt 985 og 997 og i alt 10 engelske mønter. På Sjælland ses samme tendens, tre (3) fund med tpqt 991 og 997 og i alt 29 engelske mønter. På Fyn og Øerne findes ni (9) fund med tpqt 991, 997, 999, hvoraf de otte (8) spredte småfund har i alt 19 engelske mønter og kun et enkelt fund - Listfundet - skiller sig ud.

Kommentar: Det er meget få mønter, der er fundet i de danske landskaber denne periode og spredningen viser ingen tendens. Flertallet er muligvis deponerede rester efter danegæld og togterne 991 og 994.

Listfundet (tpqt 997) er fra øen Sild (Sylt) i vadehavet og indeholder 5 styk Ethelred II First Hand type (c.979-85), 62 styk Ethelred II Crux type (c.991-7) og 588 styk Ethelred II Long Cross type (c.997-1003).

Kommentar: Dette funds tpq på 997 er interessant sammenholdt med det store antal deponerede mønter af Long Cross typen. Vi er inde i den periode, hvor resterne af hæren fra år 994 har taget tjeneste som lejetropshær hos kong Ethelred II i perioden 994-97 - til en samlet sold på 22.000 pund.

Bornholm har syv (7) småfund med tpqt 991, 996 og 997 og i alt 69 styk engelske mønter. Størst er fundet af 62 mønter med tpqt 997 Ethelred II Long Cross type (c.997-1003).

Kommentar: Samme bemærkning som under Listfundet.

To (2) fund fra Småland skal nævnes. Med tpq 995 og i alt 30 engelske mønter hvoraf 11 styk Ethelred II Second Hand type (c.985-91) og 10 styk Ethelred II Crux type (c.991-7). Et andet fund med tpq 999 har i alt 81 mønter, hvoraf 73 styk er Ethelred II Crux type (c.991-7).

I Uppland og med tpq 991 findes i alt 50 mønter, hvoraf 33 styk er Ethelred II Crux type (c.991-7). Fra Södermanland og tpq 994 findes i alt 10 mønter, hvor 6 styk er Ethelred II Crux type (c.991-7).

I Ångermanland og ved elvens udløb med tpq 995, er fundet i alt 42 mønter fordelt på 21 styk Ethelred II First Hand type (c.979-85), 18 styk Ethelred II Second Hand type (c.985-91) og 2 styk Ethelred II Benediction Hand type (c.991).

Kommentar: Mønterne peger på rester efter togtet år 991. Deltog der virkelig krigere fra så langt mod nord i de første togter til England?

I Sydnorge findes fem (5) møntfund med tpq 991 og 997 med i alt 110 mønter. Fuglevik i Østfold (tpq 997) indeholder 51 styk Ethelred II Crux type (c.991-7) og Bore i Rogaland med 50 styk Ethelred II Crux type (c.991-7).

Kommentar: Begge fund kan knyttes til Olav Tryggvasons togter årene 991 og 994.

[Historikus]

Den Angelsaksiske Krønike skriver:

Kort før år 1000 anklagede kong Ethelred II en engelsk stormand, Æthelric af Bocking, for landsforræderi; anklagen lød på deltagelse i en sammensværgelse om at modtage Svend Tveskæg som konge af England, første gang han kom til landet. Ingen betvivlede selve sammensværgelsen. Problemet var alene, om Æthelric havde del i den.

Her i dette år herskede der stor ufred i England på grund af den fremmede flåde. Fjenderne hærgede og brændte næsten overalt. De drog så vestpå, indtil de kom til Devonshire. Pallig (Tokesen) sejlede dem i møde med de skibe, som han kunde samle; thi han var faldet fra kong Ethelred til trods for alle de troskabsløfter, som han havde givet ham; yderligere havde kongen skænket ham rige gaver i godser, guld og sølv. Der kom hurtigt en overenskomst i stand med dem, og de sluttede fred.

Kommentar: Pallig Tokesen var en (dansk?) stormand, der tog tjeneste hos kong Ethelred II som gjorde ham til jarl af Devonshire. Han blev gift med en datter - Gunhild - af Harald Blåtand. Pallig var rådgiver og skulle hjælpe englænderne med at holde andre vikingeflåder borte, så her har vi en mand, der var gået i Ethelreds tjeneste som flådekonsulent.

Her i dette år bestemte kongen og hans ’witan’ (råder), at man skulde give flåden en tribut og slutte fred med fjenderne, mod at de holdt op med deres ødelæggende angreb. De gik så ind på dette og fik udbetalt 24 tusinde pund (24.000). Dette år lod kongen alle de danske, som var i England, dræbe på St. Brice's Day (13. november 1002).

Da Svend (Tveskæg) så, at de ikke var enige, og at alle gik fra hinanden, førte han sin hær ind i Wilton, og de hærgede og brændte byen. Derpå drog de til Salisbury og videre til havet.

Her i dette år var den store hungersnød i England, den hårdeste i mands minde. Fjendeflåden drog i dette år fra landet til Danmark, men det varede kun kort tid, før de kom tilbage.

Kommentar: Aftalen om ’lejetropshæren’ der blev indgået med Ethelred II år 994, løb frem til ca. år 997. Herefter indgik kongen en fortsat aftale med Pallig Tokesen som øverste lejeflådechef indtil år 1001. Herefter fortsatte autonome hærenheder deres hærgen i England indtil Svend Tveskæg ankom med en flåde år 1003 (Niels Lund 2014).

Efter St. Hans kom den danske flåde til Sandwich og gjorde ganske, som den plejede. Danskerne hærgede, brændte og slog ihjel, hvor de kom frem. Kongen og hans ’witan’ (råder) bestemte til gavn for hele folket, skønt det var dem alle imod, at man nødtvungen skulde betale fjendehæren en tribut (6.000 pund) og levnedsmidler.

Her i dette år blev der til den fjendtlige hær ydet en tribut på 30.000 pund.

Den umådelige fjendtlige flåde kom straks efter første august til Sandwich. Fjenderne tog straks retning mod Canterbury og ville hurtigt have erobret byen, hvis den ikke endnu hurtigere havde bedt om fred. Hele Østkent sluttede fred med fjenderne og betalte 3.000 pund.

Kommentar: Denne flåde ledes af skånske Thorkil den Høje som fortsætter sine plyndringer de følgende næste 3 år.

[Historikus]

Engelske møntfund i Skandinavien perioden ca. 1000-1009

I Skåne findes to (2) møntfund med tpq 1002 og 1003,5. Et passivt fund (tpq 1002) fra Assartorp har 42 styk Ethelred II First Hand type (c.979-85) og 23 styk Ethelred II Second Hand type (c.985-91). Det andet fund (tpq 1003,5) fra Igelösa har 47 styk Ethelred II Second Hand type (c.985-91), 40 styk Ethelred II Second Hand type (c.985-91), 4 styk Ethelred II Benediction Hand type (c.991), 1.133 styk Ethelred II Crux type (c.991-7) og 548 styk Ethelred II Long Cross type (c.997-1003). Äspinge-fundet har mønterne: 31 Helmet type (c.1003-9), 38 Last Small Cross type(c.1009-16) og fire (4) andre småfund har mønter af Helmet type (c.1003-9) og Last Small Cross type (c.1009-16).

Kommentar: De første to (2) fund synes at kunne knyttes til togterne årene 991 og 994. Fundet fra Igelösa kyrkogård - en mil nordvest for Lund - er det eneste i Sverige som har flere end 1000 mønter af samme type. De 548 mønter af Long Cross typen peger på perioden fra 991/994 og frem til år 997, hvor lejetropshærens aftale med kong Ethelred II udløb. I skatten indgår desuden et eksemplar af den ældste norske mønt, präglet under Olav Tryggvasson ca. år 995. Äspinge-mønterne bekræfter hærens videre virke i 1000-tallet.

I Jylland findes kun et enkelt væsentligt fund med mønter fra denne periode - Enner-fundet, med Helmet typer (c.1003-9) og Agnus Dei typer (c.1009). På Sjælland findes et enkelt fund fra Kelstrup med tpq 1023 indeholdende mønter af Long Cross typen (c.997-1003), Helmet typen (c.1003-9) og Agnus Dei typen (c.1009). På Fyn har fundet i Iholm med tpq 1009 - 31 styk af Long Cross typen (c.997-1003).

På Bornholm findes seks (6) møntfund med tpq 1002, 1003, 1004 og 1009 - med i alt 229 engelske mønter. Det største fund fra Munkegård (tpq 1002) har 14 styk Ethelred II First Hand type (c.979-85), 13 styk Ethelred II Second Hand type (c.985-91), 129 styk Ethelred II Crux type (c.991-7) og 2 styk Ethelred II Intermediate cross type (c.997). Tre (3) af fundene på Bornholm indeholder ligeledes 40 styk Long Cross mønter (c.997-1003) samt otte (8) Ethelred II Helmet type (c.1003-9).

Kommentar: Munkegårdfundet (tpq 1002) peger på perioden fra 991/994 og frem til år 997, hvor lejetropshærens aftale med kong Ethelred II udløb. Holsegårdfundet har tyngden på 33 styk Ethelred II Crux type (c.991-7) og afslutter med 6 styk Ethelred II Helmet type (c.1003-9). Fundet i Store Gadegård (tpq 1003) indeholdt sammen med Kannikegårdsfundet (tpq 1009) begge 1 styk mønt af Helmet typen (c.1003-9), et tidspunkt hvor Svend Tveskæg opholdt sig med flåden i England år 1003.

Smålandene, Götalandene og Öland har ingen væsentlige engelske møntfund fra denne periode.

I Västmanland findes et møntfund med tpq 1002, med i alt 61 mønter, heraf er 31 styk Ethelred II Crux type (c.991-7) og 20 styk Ethelred II Long Cross type (c.997-1003). I Södermanland findes ligeledes et fund med tpq 1002, og i alt 90 engelske mønter, hvor tyngden ligger på 69 styk Ethelred II Crux type (c.991-7). Uppland har ligeledes et enkelt fund med tpq 1006, med i alt 192 mønter, heraf 121 styk Ethelred II Crux type (c.991-7) og 66 styk Ethelred II Long Cross type (c.997-1003). Desuden findes i dette område 4-5 fund med mønter af Helmet typen (c.1003-9).

Kommentar: Sammensætningen i dette område ligner meget forholdene på Bornholm med en hovedvægt på Crux typen. En indikation er perioden fra 991/994 og frem til år 997 - samt måske videre til det tidspunkt, hvor Svend Tveskæg opholdt sig med flåden i England år 1003.

I Ångermanland findes flere fund af mønter af Helmet typen (c.1003-9).

I Sydnorge findes ingen engelske møntfund fra Viken i denne periode. Kun i Vestlandet Rogaland findes to (2) større fund i Slethei og Hårr, der dokumenterer hærens virke i 1000-tallet.

I Nordnorge findes fem (5) møntfund med tpq 1002, 1003, 1006 og 1009, med i alt 146 mønter. I Sløgstad (tpq 1002) ligger tyngden på 24 styk Ethelred II Crux type (c.991-7) og slutter med 2 styk Ethelred II Long Cross type (c.997-1003). I Borgund (tpq 1003) er kun fundet 1 styk Ethelred II Helmet type (c.1003-9). I Sandsaunet (tpq 1006) er der fundet 11 styk Ethelred II Crux type (c.991-7), 17 styk Ethelred II Long Cross type (c.997-1003) og 3 styk Ethelred II Helmet type (c.1003-9). Sidst er der i Tørla fundet 22 styk af Ethelred II Long Cross type (c.997-1003) og 11 styk af Ethelred II Helmet type (c.1003-9).

Kommentar: Denne sammensætning ligner igen forholdene fra Bornholm med hovedvægt på Crux typen. En indikation er perioden fra 991/994 og frem til år 997 - samt måske videre til det tidspunkt, hvor Svend Tveskæg opholdt sig med flåden i England år 1003.

[Historikus]

Tar man med Gotland och övriga Sverige blir det betydligt fler mynt. De flesta verkar ha sålts till gutarna i utbyte av handel (eller varför har man funnit flera hundra tusen vikingatida mynt på Gotland, men bara några tusen i Skåne/Danmark?).

Jeg har ikke medtaget Gotland i min analyse (se dagens tidigare inlägg); ang. myntfynd er forholdene meget komplekse og frågan er om de mange engelske mønter kan relateres til vikingetogterne?

Den danske historiker Inge Skovgaard-Petersen skrev i 1971:

”Men skattefundene er i så påfaldende omfang nedlagt efter 980 da vikingetogene tages op igen, og angelsaksisk mønt fra Ethelred II er fundet i sådanne mængder at det er foreslået at den engelske konge har måttet iværksætte særlige udmøntninger for at skaffe penge til danegælden. Også den heresgæld, skat til sold, som den engelske befolkning måtte udrede til Knud den Stores tropper (1018) må gøre sig gældende i fundene. Når de alligevel inden for det nordiske område synes at stå i forbindelse med handel, kan det muligvis som tidligere foreslået skyldes at vikingebyttet efter hjemkomsten blev omsat til varer og således tilfaldt de nordiske købmænd”.

[Historikus]

Gennem at studere analyserne fra Persson 1992, Koronen 1996, Cecilia von Heijne 2004 og Bertil Helgesson 2008 - sammenfattes en vis enighed om, at ’gälderna’ er den primære årsag til mønterne i skattefund . . .

Båda Persson (1992) och Koronen (1996) använder denna typindelning:

• A; Ethelred II First Small Cross type (c.978-79)
• B1; Ethelred II First Hand type (c.979-85)
• B2; Ethelred II Second Hand type (c.985-91)
• B3; Ethelred II Benediction Hand type (c.991)
• C; Ethelred II Crux type (c.991-7)
• A2; Ethelred II Intermediate Cross (c.997)
• D; Ethelred II Long Cross type (c.997-1003)
• E; Ethelred II Helmet type (c.1003-9)
• G; Ethelred II Agnus Dei type (c.1009)
• A3; Ethelred II Last Small Cross type (c.1009-16)
• E; Knud den Store Quatrefoil type (c.1017-1023)
• G; Knud den Store Pointed Helmet type (c.1023-1029)
• H; Knud den Store Short Cross type (c.1029-1035)

Se båda uppsatser på dessa länkar -

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q= ... 0pLRlq6OGA

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q= ... 9o3l6_tZHw