En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

[AndreasOx]

Alla läskunniga kan av bilden på sida 349 se att Antonina skrev ”wyspe Jumlin” (= ön Jumlin) medan den polska texten i avsnitt 19 på sida 347 av outgrundlig anledning får det till ”jeziore Jamno” (= sjön Jamno).

Nu tror jag att jag förstår problemet. Den polska renskrivningen har tappat bort en hel rad + ett ord (från "na wyspe Jumlin" till "postoju") samt att orden "przy zatoce Jomno" renskrivits som "jeziorze Jamno".
Vågar mig inte på att översätta de saknade orden men min amatörtolkning är att det handlar om ön Jumlin i viken Jomno.
Ser även att två ord är omkastade på nästa rad ("pochowany zostal" har blivit "zostal pochowany") så det tycks behövas en noggrann genomgång av den polska renskrivningen.

[Historikus]

Jeg har set lidt mere på Tukki Nordmandie og hans mulige tilknytning til Rollos område Normandiet.

Gesta side 133: ”Vem var då Tukki Nordmandie? Han kom från Fyn och hade tjänat under Gorms yngre bror Harold som varit kung över Fyn. I kampen mellan Gorm og Harold hade Harold år 943 tvingats bort från Danmark till Normandiet och Tukki Normandie hade då följt med honom. Under året 948 läser vi i ”Gesta Wulinensis”-

Citat: ”Under våren benådade kung Gurmd också Tuke, son till Palmairslau från Fejn, som efter att ha återvänt från Nordmandyji efter fem års tjänst hos Harold, sökte nåd hos honom”.

Hvorfor Normandiet? De oprindelige informationer findes hos krønikeskriveren Dudo af Saint-Quentin, der ca. år 1025 nedskrev “De moribus og actis primorum Normanniae ducum” - på opfordring af Richard 1. selv, der blev hertug år 942. Ifølge Dudo skulle Richard ca. år 943-45, anmode om militær hjælp fra sin danske slægtning Harald –

»Haigroldus uero rex daciae magnanimus - ob amorem Richardi sui propinqui«.

Kommentar
Denne ’Haigroldus’ har man i tidlig dansk historiografi udpeget som værende Harald Blåtand, men kronologien stemmer ikke. Samme problem har forfatteren af ”Gesta Wulinensis” haft og der opdigtes en ny bror til Gorm, kaldet Harold, konge af Fyn. Dele af Dudo’s relevante beretning er i ’Gesta’ side 103 - af bogens forfatter - refereret som dokumentation for Harold’s eksistens. Gesta Wulinensis side 102 beretter, at Harold som tak for hjælpen fik byen Baiues (Bayeux)???

Nævnte Tukki Normandie (Tukki Palmairslau-søn, Palnatoke?) og kong Harold - begge af Fyn - synes at være fiktions-figurer. Tukki nævnes at tjene under kong Harold og begge bliver meget belejligt landsforvist præcis i den periode, som Dudo af Saint-Quentin anviser!!!

Munken Dudo omtaler denne ’Haigroldus’ som kusin til Vilhelm Långsvärd hvilket tydeliggør, at Rollo-slægten søges prestigefyldt gennem en forbindelse til Gorm-slægten i Danmark. Men er denne kusin ’Haigroldus’ samme person som kong Harold af Fyn?

Se tidligere indlæg om Tukki Nordmandie her:
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =10#p26448
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... =10#p26471
https://www.skandinavisktarkeologiforum ... 487#p26487

[Visi]

Theoderiks land.
Kan Theoderik här ha varit Theuderic I, II, III eller IV (se https://en.m.wikipedia.org/wiki/Austrasia)?

[Historikus]

Hedeby blev besat af kejser Otto II i perioden 973-74 og frem til år 983, hvor kejseren dør.

Gesta Wolinensis skriver side 159, 167 -
Citat:
”och därifrån gjordes med Erik två expeditioner till greven af Theoderic’s land”.

”Harald (Blåtand) gick alltså till anfall mot Bernhard, dvs. Bernhard I av Sachsen, och Thiedric, dvs. Dietrich av Haldensleben, och brände deras nordlige befästningar”.
________________________________________

Hermann Billung, blev af Otto I år 936 udnævnt som militær leder eller hærfører (princeps militiae). Årsagen var hans slægtning Bernhards død 935-36 i slaget ved Lenzen i området ved floden Elben.

I perioden 953-55 blev Hermann yderligere forfremmet til stedfortræder for Otto I i området Sachsen (procurator regis). Hofkanslerne betegner år 956 Hermann som ’comes’ i betydningen saksisk markgreve (marchionis) over Vagrierne, Abodritterne og Redarierne der bosatte sig ca. 200 km øst for Elben.

Vagrierne boede i Øst-Holsten med borgen Starigard, det senere Aldenburg og Oldenburg. Abodritterne/Obodritterne boede i Østholsten/Vest-Mecklenburg - og Redarierne holdt til i området omkring Peenefloden.

Hermann Billung døde i Quedlinburg år 973. Hans mandlige efterkommere var hertuger i Sachsen i fire generationer i en lige linje.

Dudo af Saint-Quentin påstår ca. år 942, at Hermann blev taget til fange af ’danerne’, men ingen kilder kender til eller understøtter en kampagne af Hermann Billung mod Jylland (side 104).

Bernhard 1. var hertug af Sachsen fra 973 til sin død 1011. Sachsen bestod af kerneområdet Engern i midten flankeret i syd af Westfalen og Østfalen. Nord for Elben lå Nord-Albingen som muligvis blev betragtet som et grænseområde op mod Ejderen og danernes grænsemark.

Quedlinburg-annalerne nævner Bernhard som ’secundus a rege’ dvs. næst efter kongen. I efteråret 974 deltog Bernhard sammen med grev Heinrich von Stade i den kejserlige hær ledet af kejser Otto II (973-83) i en kampagne mod danernes konge Harald Blåtand med afsæt i byen Schönebeck i området Frohse ved Elben - og i Østfalen. Året 983 vandt Harald i alliance med fyrst Mistivoi det tabte grænseland tilbage og en mulighed er, at det igen var Bernhard 1. der var modparten.

Theoderich også kendt som Dietrich von Haldensleben (død 985) var markgreve af Nordmark i perioden 965-983 - et område mellem floderne Elben og Oder. Han bedømmes som en begærlig fyrste der ikke tog sin opgave alvorligt og siges at have fremprovokeret Lutizen-opstanden i 983-990, hvorved det tysk-saksiske styre mellem Elben og Oder kollapsede.

Kommentar
Greven af Theoderic’s land træder ikke tydeligt frem af analysen. Ifølge kilderne synes det derimod at være Bernhard 1. og hertug af Sachsen, der med sikkerhed deltog i et slag ved Hedeby år 974. Imidlertid synes grev Theoderich ikke at have deltaget.

Side 123 i Gesta står der, at Harald og hans bror Knut var gidsler år 937 hos Hermann Billung i Sachsen. Det var Gorm (side 102), der havde bedt Hermann om hjælp i borgerkrigen mod sin bror Harold. Det virker dog usandsynligt at Hermann i starten af sin karriere skulle blande sig i interne stridigheder hos danerne.

Det er svært at se hvorfra bogen har - og hvem det er der skriver - informationerne.

[Historikus]

Hedeby blev besat af kejser Otto II i perioden 973-74 og frem til år 983, hvor kejseren dør.

Kommentar
Greven af Theoderic’s land træder ikke tydeligt frem af analysen. Ifølge kilderne synes det derimod at være Bernhard 1. og hertug af Sachsen, der med sikkerhed deltog i et slag ved Hedeby år 974. Imidlertid synes grev Theoderich ikke at have deltaget.

Lidt om Tukki Normandie og dennes søn Erik.

Citat: GW side 348, "Efter år 983 flydde Sven till sin kusin på mors sida Erik på ön Fejn, son till Tukki Normandzkie och prinsessan Mscigniewa, syster till Pribignew".

"Zvein zbiegl mianowicie do kuzyna po tadzieli (lac. cognatus) Erika, syna Tuti Normandzkiego i ksiezniczki Mscigniewy, siostry Pribignew, wyspe Fejn i z stamtad dwie wypraw z Erikiem na ziemie grafa Theoderica wyprowadzil".
________________________________________

Kommentar
Fyrst Mistivoi - leder af det slaviske stammeforbund - siges at have haft en søn med navnet Mistislaw. Dennes aftalte ægteskab med en niece til den saksiske hertug Bernhard 1. blev aflyst grundet modstand fra netop markgreve Theoderich af Nordmark. Denne Mistislaw skulle så have en søn Pribignew. Navnet nævnes af Saxo.

Prinsesse Mscigniewy er lidt sværere at identificere. Navnet skulle være et gammelt polsk kvindenavn og på Boleslaws tid nævnes en 'comes' (polsk komesa) Mscigniewy omkring år 1246.

Så Tukki Normandie og en ukendt polsk prinsesse Mscigniewy, søster til Pribignew skulle have have en søn sammen ved navn Erik? Tukki Normandie må siges at være kommet i fint selskab.

[AndreasOx]

Tukki Normandie kom fra Provinzia Dacia dvs. - fra et sted i Norden. Alene det, at hans tilnavn er ’Normandie’ får én til at anse ham som en fiktiv person. Hele denne problemstilling er så usandsynlig, at den må anses som værende uhistorisk.

Vikingakungens guldskatt, af Sven Rosborn, 2021

Tukki Normandie (Normandzkie) ser ud til at være en slags nøgleperson i fortællingen, der binder historien sammen. Tukki nævnes på siderne 133, 134, 139, 159, 168, 169, 177, 178, 179, 180, 181, 269, 275, 296, 299, 301, 307, 311, 332, 333, 336, 343, 350, 354.

Tilnavne generelt til personerne i vikingetiden kom først til ret sent, - f.eks. forekommer tilnavnet ’Blåtand’ først i Roskildekrøniken ca. år 1140.

Tukki nævnes i krøniken ’Gesta’ som giver en del oplysninger om karakteren - kaldet Tukki/Tukka. Første gang vi hører om ham er år 943 (side 133) og sidste gang er år 986 (side 177). Så Tukki var aktiv i 43 år.

Tukki var søn af Palmairslau fra Fyn (side 133). Efter vikingetidens navneregler burde Tukki så hedde ”Tukki Palmairslau-søn” - men i min optik har vi så her Palnatoke i forklædning. Palnatoke var en sagnhelt fra Fyn, der omtales hos Saxo Grammaticus og i den islandske Jomsvikingernes saga. I henhold til sidstnævnte var Palnatoke den, der grundlagde Jomsborg - helt samme historie - der fortælles om Gesta’s sagnhelt Tukki (side 299). Yderligere berettes om, at Tukki var gift med Svend Tveskægs mors søster (side 168).

”Tukki Palmairslau-søn” (citat side 133): "Tuke var lika modig i striden som sin far, vilken fick sin rikedom och sitt smeknamn i strid med ett seniorlag under kung Sitric Caech fron den mäktiga Imaira-familjen. Han blev berömd särskilt i den blodige rättergången (slaget) under Herrens år 917 när han personligen dödade kung Ugaire, son till Ailella, kung av landet Laigini".

Der fortsættes med, ”at Tukkis far hade alltså varit med i det store slaget vid Cenn Fuait (Confey) och här dödat Ugaire dvs. Augaire mac Ailella. Slaget ledes af Sihtric Cáech fra Dublin” (note side 359; 917.2, 917.3) Se teksten her i ’The Annals of Ulster’ der ikke bekræfter en person Palmairslau, der skulle have dræbt Ugaire søn af Ailill, konge af Laigin.

https://celt.ucc.ie//published/T100001A/ - ryk ned til år 917:

Side 159 citat: "Erik, på ön Fejn, son till Tuki Normandzkie och prinsessan Mscigniewa, syster till Pribignew".

”och därifrån gjordes med Erik två expeditioner till greven af Theoderic’s land. Där, i striden vid staden Heiebau, besegrade de grevens trupper, och Haitebaus besättning tvingades att lägge ner sina vapen”.

Navnet Erik bekræftes af runestenen Haddeby 1 - historisk datering baseret på tilknytningen til Svend Tveskæg (konge 986/87-1014), som formodes at have deltaget i kampe om Slesvigområdet/Hedeby i slutningen af 900-årene (Danske Runeindskrifter). Hedebys tyske navn er ’Haithabu’.

Kommentar
Jeg mener stadig at Tukki enten Normandie eller Palmairslau-søn er en opdigtet person.

I GW omnämns två olika manspersoner Toke som blandas ihop i inlägget ovan:
1 Toke son av Palmairslau (levde 917) och kallad den normandiske eftersom han var i Normandie 943-948. Grundade Jómsborg 953 och därför förmodligen ursprunget till sagornas Palna-Toke. Nämns sista gången 964 när han erövrade Skåne tillsammans med Guld-Harald.
2 Toke yngste son till Gorm och Thorvi(?), född senast 950. Kung av Skåne från 971. Dödad på Fyrisvallarna 986.

[Historikus]

I GW omnämns två olika manspersoner Toke som blandas ihop i inlägget ovan:
1 Toke son av Palmairslau (levde 917) och kallad den normandiske eftersom han var i Normandie 943-948. Grundade Jómsborg 953 och därför förmodligen ursprunget till sagornas Palna-Toke. Nämns sista gången 964 när han erövrade Skåne tillsammans med Guld-Harald.
2 Toke yngste son till Gorm och Thorvi(?), född senast 950. Kung av Skåne från 971. Dödad på Fyrisvallarna 986.

Du har ret. Tukki Normandie nævnes - som jeg ser det - frem til tiden, hvor Guldharald år 964 (side 133) tager dele af Skåne frem til år 970. Dette år forsøgte han at tilrane sig mere af riget, hvor det i teksten side 311 kan tolkes som, at han fik hjælp af Tukki Normandie. Hvornår dør Tukki Normandie?

Guldharald død år 970. Efterfølgende bliver Tuca (Toke Gormsøn?) konge i Skåne.

[AndreasOx]

Beskrivningen på sid 311 är något otydlig. Läs istället sid 339 där GW-texten är översatt. Där framgår det tydligt att Guld-Harald blev avrättad 970 för mordet på Harald Gråfäll. Kungatiteln över Skåne överlämnades till den unge Toke Gormsson. Toke den normandiske nämns inte och är förmodligen död.

[Roger K]

ad Rumänien
Dacia eller Dacien var tilbage i århundrederne omkring Kristi fødsel navnet på et landområde i det centrale Østeuropa, omtrent svarende til nutidens Ungarn og den rumænske provins Transsylvanien. Koblingen til middelalderens Danmark synes at bygge på nogle misforståelser, der rækker tilbage til senantikkens forfattere.

ad Provinzia Dacia
Misforståelsen slog først for alvor igennem hos pavekirken i slutningen af 1100-tallet, hvor en kardinal i 1192 i en opgørelse simpelthen betegnede Danmark som Dacia, og herefter blev betegnelsen hurtigt Kirkens standardbetegnelse på Danmark og Norden.

(--)
Dudo af Saint-Quentin skriver ca. år 1025 - og efterfølgeren Guillaume de Jumièges skriver perioden 1050-70 - nævner ligeledes navnet ’Dacia’, der her hverken synes at matche ’provinzia Dacia’, kronologien eller klosterkrøniken.

Hur menar du att det är orimligt att Avico använder "Dacia" för Danmark i sin krönika från 990-talet när Dudo av Saint-Quentin använder "Dacia" refererande till var Rollo / Gånge-Rolf kom ifrån vid ungefär samma tid?

[Historikus]

Citat från boken: Antonina själv har dessutom inte haft tillräckliga kunskaper om dansk historia under 900-talet. Detta framgår t.ex. när hon, innan hon hade fått tillgång till själve handskriften, inte visste att det latinska namnet ”Dacia” åsyftar Danmark. Hon (Antonina) skriver –
”Krigarens namn var Tukki Normandie och han kom från Provinzia Dacia, vilket jag tolkar som dagens Rumänien”.

Hur menar du att det är orimligt att Avico använder "Dacia" för Danmark i sin krönika från 990-talet när Dudo av Saint-Quentin använder "Dacia" refererande till var Rollo / Gånge-Rolf kom ifrån vid ungefär samma tid?

Det er ikke "Dacia" der er problemet - men det sammensatte begreb Provinsia Dacia, der er nævnt refereret af Avico/Antonina. Provinsia Dacia er en betegnelse der først opstod i 1200-tallet.