En nyupptäckt handskrift, ”Gesta Wulinensis ecclesiae pontificum”

[Visi]

Faktiskt intressanta tankegångar Historikus.

På Silverdale-myntet står det AIRDECONUT på en sida och DNS REX på den andra enligthttps://en.m.wikipedia.org/wiki/Airdeconut.

Kan det (Airdeconut) ha varit en felstavning för Ard Rí Cnóbha?

Jag tror inte på detta själv men tycker ändå att det är märkligt med alla snarlika irländska och nordiska ord/namn.

Ett hopp.
Enligt GW så var Gorm den gamle svärfar till Olof Sigtrygsson. Enligt https://en.m.wikipedia.org/wiki/Amla%C3%ADb_Cuar%C3%A1n var Olof gift med Dúnlaith och Gormflaith, men båda verkar ha varit döttrar till helt andra kungligheter. Var Olof gift med en tredje kvinna? Eller var någon av de två förstnämnda kvinnorna dotter till Gorm den gamle? Eller har någon fritt översatt Gorm-flaith med Gorms-dotter?

[Historikus]

Visi

Godt indlæg. Gode tanker. Jeg formulerer et resume senere.

[BalticSea]

Faktiskt intressanta tankegångar Historikus.

På Silverdale-myntet står det AIRDECONUT på en sida och DNS REX på den andra enligthttps://en.m.wikipedia.org/wiki/Airdeconut.

Kan det (Airdeconut) ha varit en felstavning för Ard Rí Cnóbha?

Jag tror inte på detta själv men tycker ändå att det är märkligt med alla snarlika irländska och nordiska ord/namn.

Ett hopp.
Enligt GW så var Gorm den gamle svärfar till Olof Sigtrygsson. Enligt https://en.m.wikipedia.org/wiki/Amla%C3%ADb_Cuar%C3%A1n var Olof gift med Dúnlaith och Gormflaith, men båda verkar ha varit döttrar till helt andra kungligheter. Var Olof gift med en tredje kvinna? Eller var någon av de två förstnämnda kvinnorna dotter till Gorm den gamle? Eller har någon fritt översatt Gorm-flaith med Gorms-dotter?

For et være lidt pedantisk: På mønten står der faktisk AIRDE CONUT - i to ord.

[Visi]

Jag ser bara fördelar med pedantiskt lagda människor när det gäller text- eller symbolanalyser. (Men inte vid middagsbordet när jag äter mina kycklingben med båda händerna )

[Historikus]

I vikingetidens Irland eksisterede en tronfølgeordning med det gæliske navn »tānaiste« (engelsk: “tanist”; latin: “tanistria”). De keltiske stammer valgte som overherre en ’højkonge’ (Ard Rí) som var den øverste hersker over et antal irske provinser.

Pozna jesienia tego roku (948) powrocili tez z wyprawy do Ath Ciath król Konut (Ri) i ksiaze Harald (princeps) i mieli ze soba wszystkie . .
Blacair Guthfritson med titlen “tanist aof Dubflninn” . . . .

Det skal her bemærkes, at teksterne side 331 - der indeholder termer fra det hierarkiske irske tronfølge-system - kan opfattes som refereret fra den polske tekst? – og må derfor være termer fra nyere litteratur, større end det 12. århundrede. Med mindre det er forklarende tilføjelser (autentiske belæg) af forfatteren.

[Visi]

Enligt https://en.m.wikipedia.org/wiki/Tomrair
Tomrair, död 848, kallas för

tánaise ríg of Laithlind

.

[BalticSea]

Enligt https://en.m.wikipedia.org/wiki/Tomrair
Tomrair, död 848, kallas för

tánaise ríg of Laithlind

.

Ja, og som det er forklaret herunder er de to ord udtryk for det samme.

https://en.wikipedia.org/wiki/R%C3%AD

[Historikus]

Følgeslutning I

Re: Granskning af Gesta Wulinensis beretning af hændelser i Dublin, Irland.

Efter en dybdeanalyse af GW’s egen beretning af hændelserne i Dublin og Irland - er det tid til lidt evaluering.

Generelt er GW’s »narrativ« ikke kronologisk i synkronisering med de historiske irske annaler. Ligeledes synes denne del af fortællingen opbygget specielt med fokus på personen Harald (Blåtand) - for at give ham heltestatus. Denne form for konstruktion - en slags helgenbeskrivelse - fremgår bl.a. tydeligt i Snorri Sturluson’s hagiografi over den norske konge Olav Haraldsson.

Ifølge GW dræber Harald (Blåtand) Dublin-kongen Blacair(e) år 947 i et slag ved Ath Ciath. Problemet her er, at Ulster-annalen år U948.1 skriver, at Blacair(e) først år 948 bliver dræbt af (højkongen) Congalach Cnogba. Harald Blåtand’s twist med Blacair(e) år 947 - er en konstruktion.

Olaf Sihtricsson (Cuarán) nævnes af GW som svigersøn til Knuds far (Gorm). Cuarán’s hustru Gormflaith skulle så være datter af Gorm den Gamle? Men ifølge de irske annaler var Gormflaith datter af ’Murchad mac Finn’, kongen af Leinster. Forfatteren af originalteksten har formentlig antaget, at Gormflaith skulle være Gorms datter? Olaf Cuarán som svigersøn til Knuds far - er en konstruktion - ligesom Gormflaith som datter af Gorm den Gamle er det. Knud er uhistorisk bror til Harald.

Højkongen Congalach Cnogba af Brega kaldes på engelsk for Knowth. Cnogba/Knowth var en irsk højkonge kaldet Ard Rí - som var årsag til Blacaire’s død år 948. High King (Ard Rí) Cnogba/Knowth er tidligere påvist som samme person nævnt af GW, som på polsk kaldes Konuta Wysokiego. Wysoki betyder høj. Forfatteren af originalteksten har antaget at denne højkonge Cnogba/Knowth må være den samme som Knud den Høje. Deraf det afledte polske navn Konuta Wysokiego. Konstruktionen er uhistorisk.

Konuta Wysokiego er i GW desuden sammenholdt med påskriften Airdeconut på mønten fra Silverdale år 2011. GW skriver i fragment 87 af 1963, at denne kriger blev kaldt Aidire af beboerne i Norfynbrarik (Northumbria). I både den svenske og polske tekst blev Aidire af forfatterne ændret til Airdre. Begge dele er uforståelige konstruktioner. Den polske tekst anfører forøvrigt, at Olafa Strasznego og Konuta Wysokiego er forfædre til ætterne.

De mange person- og stednavne var først til stede i irsk litteratur på basis af klostrenes årbøger fra omkring det 12. århundrede. Det giver et signal om hvornår teksten tidligst kan være forfattet.

[Mio Nielsen]

Historikus

De mange person- og stednavne var først til stede i irsk litteratur på basis af klostrenes årbøger fra omkring det 12. århundrede. Det giver et signal om hvornår teksten tidligst kan være forfattet.

Hvis jeg forstår disse linjer rigtigt, så menes der med "teksten" Gesta Wuliensis".
Jeg vil - for anden gang - påpege, at du går ud fra at man ikke i det tiende århundrede kunne vide noget, som vi i det enogtyvende kun har kendskab til fra langt senere kilder. Men det er bestemt ikke tilfældet.
Dog har du ikke i dette tilfælde draget en formel konklusion på basis af dit forkerte ræsonnement, men kun skrevet at "Det giver et signal om..."
Men man kan intet sige, på den basis. For eksempel kunne mange personer i det tiende århundrede vide med bestemthed hvornår et bestemt egetræ var fældet - selvom vi først vidste det efter at dendrokronologien blev opfundet. Menneskene ved langt mere, end de papirer de efterlader sig. Og masser af skriftlige oplysninger er gået op i røg.

[nissan]

Menneskene ved langt mere, end de papirer de efterlader sig. Og masser af skriftlige oplysninger er gået op i røg.

Självfallet. Men med vilka uppgifter vill du basera ett resonemang på?
Med uppgifter som skulle kunna vara sanna, eller de uppgifter som vi kan ena oss om vara sanna?