Dansk-Polsk forskningsprojekt vil nu med støtte fra Salling Fondene og Aarhus Universitets Forskningsfond grave i vikingetidsbyen Wolin i 2025-2027.
Læs om det her:
https://www.historie-online.dk/nyheder- ... samarbejde
*BS
Wolin: Nyt forskningsprojekt
Re: Wolin: Nyt forskningsprojekt
Historie-Online skriver, at "Byen Wolin i Polen var et sagnomspundet sted i vikingetidens verden ... ifølge legenderne hjemsted for fæstningen Jómsborg, og den danske kong Harald Blåtand døde efter sigende her ca. 987."
Nu går man altså i gang med at undersøge Wolin med udgangspunkt i den omtale, der har været i "legender", sagaer og sagn, hvilket er endnu et spring fremad, når man betænker, hvordan sagaer tidligere blev bedømt, for eksempel af den danske historiker Aksel E. Christensen (1906-1981), den anså den norsk-islandske sagadigtning for at være digtning og intet andet.
Mens Vilhelm Grønbech i sit værk Vor Folkeæt i Oldtiden ville finde ”kærnen i den gamle religion” af teksterne hos sagamændene, så mente Christensen for ca et halvt hundrede år siden, at så ”staar historikeren streng og beskeden. Han vil ikke acceptere, at sagadigtning kan give relevant oplysning om Vikingetidens institutioner og hedenske mentalitet; han maa nødvendigvis foretrække Snoldelevstenens ene sætning for hele Njals saga.”
Nye tider, kan man sige, men hvis man er bruger af Heimskringla, kommer det ikke helt uventet, for hvor mange generationer skal dø og nye komme til, før man ændrer opfattelse? Det går ikke så hurtigt, hvad flere debatter her på stedet har afsløret.
Men når man nu går i gang med den undersøgelse, kan man måske også interessere sig for de kirker, som Otto af Bamberg (1060/1061-1139) grundlagde i 1120'erne, dem er der nedskrevet noget om i 1160'erne, hvilket er ret få år efter hans død, sammenlignet med sagaerne (og Bibelen), hvis indhold blev skrevet 200 år eller mere efter begivenheder fandt sted.
I bogen The Life of Otto fortælles det, at "The Apostle of the Pomeranians established there two churches, one in the town of Julin in honour of the saints Adalbert and Weneslaus, who were greatly renowned among the barbarians, on the sit where the profane rites of devil worship were formerly performed; so that in place of base commercial trade the Christian services might henceforth be carried on. The other church he built outside the town in a wide and pleasant plain in memory of the blessed chief of the apostles, and there it was that he established the episcopal seat.”
Men kirken på den "brede (vide) behagelige slette" (a wide and pleasant plain) er ikke med i nogen af de oversigter, jeg har set over kirker i Wolin. Det samme gælder en kirke, der sandsynligvis dengang kunne svare til beskrivelsen, nemlig kirken i Wiejkowo - til trods for, at Wiejkowo hører til Wolin, ligesom både Wiejkowo og Wolin hører til det romersk-katolske ærkebispesæde Stettin-Cammin.
Måske kommer nogen af de akademiske forskere i tanker om at "kirken på sletten" mangler i deres oversigter, og måske vil nogen af dem så undersøge Wiejkowo, eller først i det mindste grave efter information om det kapel, der var før den nuværende kirke.
Måske er det bare mig ... har jeg overset noget?
Nu går man altså i gang med at undersøge Wolin med udgangspunkt i den omtale, der har været i "legender", sagaer og sagn, hvilket er endnu et spring fremad, når man betænker, hvordan sagaer tidligere blev bedømt, for eksempel af den danske historiker Aksel E. Christensen (1906-1981), den anså den norsk-islandske sagadigtning for at være digtning og intet andet.
Mens Vilhelm Grønbech i sit værk Vor Folkeæt i Oldtiden ville finde ”kærnen i den gamle religion” af teksterne hos sagamændene, så mente Christensen for ca et halvt hundrede år siden, at så ”staar historikeren streng og beskeden. Han vil ikke acceptere, at sagadigtning kan give relevant oplysning om Vikingetidens institutioner og hedenske mentalitet; han maa nødvendigvis foretrække Snoldelevstenens ene sætning for hele Njals saga.”
Nye tider, kan man sige, men hvis man er bruger af Heimskringla, kommer det ikke helt uventet, for hvor mange generationer skal dø og nye komme til, før man ændrer opfattelse? Det går ikke så hurtigt, hvad flere debatter her på stedet har afsløret.
Men når man nu går i gang med den undersøgelse, kan man måske også interessere sig for de kirker, som Otto af Bamberg (1060/1061-1139) grundlagde i 1120'erne, dem er der nedskrevet noget om i 1160'erne, hvilket er ret få år efter hans død, sammenlignet med sagaerne (og Bibelen), hvis indhold blev skrevet 200 år eller mere efter begivenheder fandt sted.
I bogen The Life of Otto fortælles det, at "The Apostle of the Pomeranians established there two churches, one in the town of Julin in honour of the saints Adalbert and Weneslaus, who were greatly renowned among the barbarians, on the sit where the profane rites of devil worship were formerly performed; so that in place of base commercial trade the Christian services might henceforth be carried on. The other church he built outside the town in a wide and pleasant plain in memory of the blessed chief of the apostles, and there it was that he established the episcopal seat.”
Men kirken på den "brede (vide) behagelige slette" (a wide and pleasant plain) er ikke med i nogen af de oversigter, jeg har set over kirker i Wolin. Det samme gælder en kirke, der sandsynligvis dengang kunne svare til beskrivelsen, nemlig kirken i Wiejkowo - til trods for, at Wiejkowo hører til Wolin, ligesom både Wiejkowo og Wolin hører til det romersk-katolske ærkebispesæde Stettin-Cammin.
Måske kommer nogen af de akademiske forskere i tanker om at "kirken på sletten" mangler i deres oversigter, og måske vil nogen af dem så undersøge Wiejkowo, eller først i det mindste grave efter information om det kapel, der var før den nuværende kirke.
Måske er det bare mig ... har jeg overset noget?
Re: Wolin: Nyt forskningsprojekt
Tack för informationen - ett spännande projekt!
De tidigare utgrävningarna av Wolin - några sporadiska under slutet av 1800-talet och sedan systematiskt från 1930-talet under Kunkel, Wilde respektive W Filipowiak - var ju väldigt omfattande. I sin Wolin - the old town har Marian Rebkowski (som nämns i länkad artikel) sagt att det av finansiella skäl vore omöjligt att idag genomföra något liknande. Men jag uppfattar det som att det nu handlar om andra, ej tidigare undersökta områden - med fokus på hamnen. Rätt uppfattat?
De tidigare utgrävningarna av Wolin - några sporadiska under slutet av 1800-talet och sedan systematiskt från 1930-talet under Kunkel, Wilde respektive W Filipowiak - var ju väldigt omfattande. I sin Wolin - the old town har Marian Rebkowski (som nämns i länkad artikel) sagt att det av finansiella skäl vore omöjligt att idag genomföra något liknande. Men jag uppfattar det som att det nu handlar om andra, ej tidigare undersökta områden - med fokus på hamnen. Rätt uppfattat?
Re: Wolin: Nyt forskningsprojekt
Tjaeh, svært at svare på, når jeg ikke ved præcis, hvad som er undersøgt i forvejen.
Men de vil gennemføre "en stor udgravning i 2025-2027 i Wolins vikingetidshavn og udforske den fælles arv fra Danmarks og Polens vikingetidshistorie", hvilket signalerer, at der er noget dansk at finde –eller måske blot at de håber det? jeg ved ikke ...
Denne artikel kan findes på netter, tror jeg, og ligesom der ikke vises noget om et kapel eller en kirke på en bred slette, er der intet om det gamle kapel i Wiejkowo ... findes det ikke gengivet på gamle illustrationer?
Fandt i øvrigt lige dette:
https://www.okmdetectors.com/blogs/trea ... stronghold
Men de vil gennemføre "en stor udgravning i 2025-2027 i Wolins vikingetidshavn og udforske den fælles arv fra Danmarks og Polens vikingetidshistorie", hvilket signalerer, at der er noget dansk at finde –eller måske blot at de håber det? jeg ved ikke ...
Denne artikel kan findes på netter, tror jeg, og ligesom der ikke vises noget om et kapel eller en kirke på en bred slette, er der intet om det gamle kapel i Wiejkowo ... findes det ikke gengivet på gamle illustrationer?
Fandt i øvrigt lige dette:
https://www.okmdetectors.com/blogs/trea ... stronghold
Re: Wolin: Nyt forskningsprojekt
Sannolikt grundas projektet på en tro att Jomsborg låg i Wolintrakten samt att GW-storyn om Wiejkowo och Harald Blåtands grav är genuin.
I övrigt finns det inte mycket att gå på som jag ser det. Finns ju vissa tecken på skandinaviska influenser i Wolin men inte mer än för andra emporia vid södra Östersjökusten. Och frågan är om dessa "skandinaver" i så fall är danska. Det skulle lika väl kunna handla om svenska.
Nja, oddsen känns rätt dåliga på förhand.
I övrigt finns det inte mycket att gå på som jag ser det. Finns ju vissa tecken på skandinaviska influenser i Wolin men inte mer än för andra emporia vid södra Östersjökusten. Och frågan är om dessa "skandinaver" i så fall är danska. Det skulle lika väl kunna handla om svenska.
Nja, oddsen känns rätt dåliga på förhand.