En av Högomgravarna, vilken?

[Carl Thomas]

Här är en länk till en av Högomgravarna, jag gissar att det är den stora gravhögen... Detaljerad ritning!

http://users.stlcc.edu/mfuller/viking/H ... lStuff.jpg

http://users.stlcc.edu/mfuller/viking/H ... rawing.jpg

Thomas

[anganatyr]

Här är en länk till en av Högomgravarna, jag gissar att det är den stora gravhögen... Detaljerad ritning!





Thomas

Häftigt! Vilken tid är gravarna ifrån?

[Carl Thomas]

Några av storhögarna i Högom är våra äldsta storhögar. Bland dem en storhög över två kvinnor från 400 talet. Storhögsgravskicket spred sig alltså från Högom (strax väster om Sundsvall) och söderut i Sverige.

https://sv.m.wikipedia.org/wiki/Högoms_gravfält

Jag förmodar att teckningarna ovan är från den SK Högomsmannens gav - men jag vill gärna ha det bekräftat.

Thomas

[anganatyr]

Här finns lite om Högom som kanske kan vara intressant.
http://www.diva-portal.org/smash/get/di ... TEXT01.pdf

[anganatyr]

Här är en äldre rapport.
http://media.murberget.se/rapport/data/ ... 75f686.pdf

[Bäckahästen]

Storhög nummer 4 dateras till 400-450. Är det nuvarande Sveriges äldsta storhög? Högarna i Gamla Uppsala dateras numera till 600-talet, om jag kommer ihåg saker rätt och riktigt.

[AndreasE]

400-450 e.kr låter väldigt tidigt. Jag har snarare hört dateringar till 500-550. Högarna i GU till ca 575-650. Alla de här gravarna har flyttats fram, även Högom även om den fortfarande anses äldre än de i Mälardalen. Tekniskt sett är det en kammargrav, och sådana finns längre söderut sen romersk järnålder. Men traditionen att resa stora högar uppkommer tidigast i mellannorrland, ja.

[Troels]

AndersE skrev:

400-450 e.kr låter väldigt tidigt. Jag har snarare hört dateringar till 500-550.

Högom bærer tydeligt præg af østgermansk/hunnisk forbindelse i 400-tallet ligesom nogle af gravene i de norske fjorde. Graven har bl.a. en del lighedspunkter med fyrstegraven i Blucina, og saddel og pile bærer umiskendeligt hunnisk præg, selv om sadlen måske er lavet i Norden. Der er også lighedspunkter med nogle af Sösdala- og Finnestorp-fundene. Man har normalt anset Högom for at ophøre omkring 500, da Vendel opstod. Birgit Arrhenius har endda antydet, at Vendel opstod som en nybyggerbebyggelse på det tidspunkt - hvilket kunne være et dynasti, som flyttede ned langs pelsruten - dem Jordanes glemte at give navn på..

Selve gravene i Högom og de norske højgrave minder ligesom selve gravene i bådgravene om centraleuropæiske rytterkongegrave, hvor der også af og til forekom høje, som feks. Zuran - selv om selve båden er en skandinavisk skik. Da højskikken kom til Uppland, gik man over til ligbrænding i forbindelse med højgravene ligesom den gængse skik med almindelige grave, mens man fortsatte med begravelser i bådene. Årsagen burde man spekulere nøje over i Uppsala.

[Starkodder]

AndersE skrev:

400-450 e.kr låter väldigt tidigt. Jag har snarare hört dateringar till 500-550.

Högom bærer tydeligt præg af østgermansk/hunnisk forbindelse i 400-tallet ligesom nogle af gravene i de norske fjorde. Graven har bl.a. en del lighedspunkter med fyrstegraven i Blucina, og saddel og pile bærer umiskendeligt hunnisk præg, selv om sadlen måske er lavet i Norden. Der er også lighedspunkter med nogle af Sösdala- og Finnestorp-fundene. Man har normalt anset Högom for at ophøre omkring 500, da Vendel opstod. Birgit Arrhenius har endda antydet, at Vendel opstod som en nybyggerbebyggelse på det tidspunkt - hvilket kunne være et dynasti, som flyttede ned langs pelsruten - dem Jordanes glemte at give navn på..

Selve gravene i Högom og de norske højgrave minder ligesom selve gravene i bådgravene om centraleuropæiske rytterkongegrave, hvor der også af og til forekom høje, som feks. Zuran - selv om selve båden er en skandinavisk skik. Da højskikken kom til Uppland, gik man over til ligbrænding i forbindelse med højgravene ligesom den gængse skik med almindelige grave, mens man fortsatte med begravelser i bådene. Årsagen burde man spekulere nøje over i Uppsala.

Vad är din konklusion av Högomgraven då? Var de heruler, hunner eller goter?

[Troels]

Som jeg skrev, må Högom have haft tæt forbindelse med østgermaner og hunner, siden høvdingen red som en hunner. Sadel-typen og de hunniske ringbrynjebrydende pile blev brugt af bueskydende rytternomader på stepperne - og en sådan refleksbue med samme type pilespidser er også fundet i den herulske Blucinagrav, som er den, Högom ligner mest. Men Blucinagraven ligner på andre områder også Childeriks frankiske grav i Tournais - med samme sværd og fibler som romerske lejesoldatkonger. Høvdingene fra Högom og Evebø kan blot have været nordboer, som har været med i hunnertogtet eller den følgende fase - og siden har kontrolleret handelsruten med skind fra Högom - som Jordanes nævner - sydpå til Carnumtum sammen med herulerne via det herulske område ved den Moraviske Port i 400-tallets anden halvdel, som den sidste mest kendte Högom-grav er fra. De kan have sluttet sig til de kongelige heruler, da de ankom, så de forsvandt fra Högom.

En af de tidligere høje i Högom var i øvrigt tom, bortset fra en klote, som også kendes fra den omtalte Inglingehög i Värend - Högoms havde bare ikke ornamentik.

Sösdala-fundene er et begravelsesfund på tørmark, der tyder på hunniske ritualer, mens de øvrige principielt ikke fortæller noget om etniciteten. Der har utvivlsomt været hunner og heruler heroppe fra Centraleuropa i 400-tallet, men kun spredt - næppe nogen militær dominans som Lotte Hedeager foreslog for nogle år siden.

Men netop disse forhold er antageligt årsagen til, at de hedenske heruler i 509 valgte at drage til den Skandinaviske Halvø, da de blev slået af de monoteistiske, kristne germanske folk, som vandt frem sydpå i 500-tallet. Religionsproblemet har fremtvunget en migration, som det til alle tider er sket - og jeg tror, at det på et tidspunkt først i 500-tallet medførte en sammensmeltning af de hedenske religioner i Norden - i stil med den, som beskrives i Ynglingesaga. Disse heruler medbragte ikke Odin, som det hævdes - han kom allerede sydvestfra i 400-tallet - men de påvirkede Odin-skikkelsen bl.a. med sarmatiske shamanistiske elementer, som Lotte Hedeager fremhæver.

Dilemmaet med deputationen til Norden i 548 var antageligt også religiøst, da herulerne i Beograd, som var tvangskristnet af Justinian og Procopios' chef Bellisarius, myrdede deres kristne konge og hentede en hedensk kongskandidat i Norden, som forskød Justinians kristne kandidat. Derfor var Justinian rasende på dem og Procopios svinede dem til, indtil Datius' parti blev udryddet af Justinians nevø i 567 sammen med Gepiderne.

Men mit kendskab til europæisk historie og arkæologi kan desværre ikke være rigtigt, for det kolliderer med den Olof Rudbeck-lignende teori om, at Uppsala var en inhemsk udvikling.